AU: Hver 7. vip’ lider af ’stærk stress’

15 pct. af Aarhus Universitets post.doc.’ere, lektorer og professorer lider af ’stærke stress-symptomer’, afslører AUs APV over det aktuelle psykiske arbejdsmiljø.

 ”Data viser, at stressniveauet er faldet i forhold til 2012-niveauet 2012 lige efter turbulensen om AUs store strukturreform. Men vi har fortsat mere stress end før reformen i 2009 – og stress-niveauet er fortsat stabilt højt. Og det må ikke blive en normaltilstand”, konstaterer det videnskabelige personales fællestillidsmand Olav W. Bertelsen.

”Derfor er det klædeligt at rektor Brian Beck Nielsen klart har markeret, at undersøgelsens stress-data indikerer et alvorligt problem. I HSU har han har kaldt stress-niveauet for ’uacceptabelt’, og dermed anerkendt stress’en som et alvorligt problem. Rektor påtager sig altså ansvar for, at lederne skal tage problemet alvorligt”.

Det er svært at bagatellisere AUs stress-data med en påstand om, at stress er blevet en folkesygdom, som rammer alle, der bare har ”travlt”, for undersøgelsen går ud fra en skærpet fortolkning af, hvad der stress. Den spurgte ”Giver arbejdet dig stærke stress-symptomer”, og det stærke blev defineret som tilbagetrukkethed, hjertebanken, ondt i maven, muskelspændinger, nedtrykthed, rastløshed, vanskeligheder ved at slappe af, koncentrationsbesvær samt huskebesvær.

Nu skal ledelsen og ansatte på mange niveauer næranalysere resultatet: ”Stress-problemer opstår sandsynligvis, når man har ufrugtbare opgaver, diffuse meriteringskrav, krydspres fra flersidige opgaver, som man umuligt kan nå – og lignende”, siger tillidsmanden.

 ”Men hvor arbejdsbyrde og ’stærk stress’ så er et konkret problem, er det min vurdering er, at rigtig mange problemer er strukturelle og styringsmæssige. Og hermed er det i ledelsesstrengen på alle niveauer – men selvfølgelig mest i det nære – at problemer skal løses. Ledelsen må altså engagere sig dybt i årsagerne til den ’stærke stress’, og det har rektor jo heldigvis allerede markeret, at han gør”.

Undersøgelsen indikerer, at stress-niveauet trods alt er faldet siden 2009-reformens hektik og efterfølgende krisestemning, fx var det en tredjedel af alle ansatte, der dengang (2012) følte, at arbejdet gik ud over privatlivet, så er det nu kun en tredjedel. (SE HOVEDRAPPORT)

Den peger også på, at bedømmelsen af top-ledelsen – herunder den nye rektor – og de nærmeste, lokale ledere er forbedret (med 3-8 procentpoint) i perioden 2012-2016. (SE NYHEDSBREV FRA LEDELSEN).