AU-forsker, hvordan med din forskningsfrihed?

I sidste uge fik alle AU-forskere et spørgeskema med spørgsmål om, hvordan de oplever forskningsfrihedens tilstand på AU, fx ”har du inden for de seneste fem år selv oplevet pres for at ændre dine forskningsresultater? Eller “har du inden for de seneste fem år selv oplevet pres for at udskyde offentliggørelse af dine forskningsresultater?” Og hvis man svarer ja, gås der videre til spørgsmål om, hvem der har lagt pres på (AU-ledere, ministerier eller anden offentlig myndighed m.fl.).

Spørgeskemaet er udsendt som første fase i AUs undersøgelse af om, forskere bliver presset til at tage ”usaglige hensyn” efter at POLITIKEN i februar fortalte, at 7 pct. af uni-forskere har oplevet (politisk) pres på deres faglige arbejde. Undersøgelsen er generel blandt alle AU-forskere, men der er dog særlige svarkategorier til AUs sektorforskere med myndighedsbetjening på kontroversielle (miljø-) områder, som har været i offentlighedens søgelys med sager om baseline, Gyllegate og (dobbelte) mundkurve. (SE AU-nyhed)

”Følgegruppen har – måske af praktiske hensyn – lavet en meget snæver afgrænsning af temaet ’forskningsfrihed’, så fokus er på problemer med offentliggørelse/publicering, hvor der er mange andre problematiske faser, fx formulering af kommissorium, forhandling med opdragsgiver, publicering. Og det kan da også undre, at man ikke har stillet spørgsmål til konkrete cases og konflikter, især Gyllegate-sagen, hvor AU-forskere har været i klemme. Det er en god regel i spørgeskemaer at spørge konkret og ikke for generelt”, lyder kommentaren fra prof.em. Heine Andersen, der har lavet hvidbog om forskningsfrihed på dansk.

AU-ledelsen har tidligere afvist at lave en særlig evaluering af Gyllegate-forløbet: ”Det kan jo skyldes, at der kan være nogle ømme tæer, som der ikke skal trædes på? Men i forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen kan der gennemføres kvalitative interview med nogle af dem, som har været i klemme. Her kan konflikter og dilemmaer komme tydeligt frem, herunder fra Gyllegate-sagen. Og jeg håber da, at nogle forskere tager bladet fra munden, og ikke bare giver ledelsesloyale svar …”, siger Heine Andersen.

Undersøgelsen laves af sektorforskningsinstitutionen VIVE. Heine Andersen undrer sig dog over, at spørgeskemaet ikke har en åben svarkategori? Hertil svarer VIVE-projektlederen Niels Ejersbo: ”Der kunne have været en åben svarkategori. Men der følges op med kvalitative interviews. Og respondenterne har jo i øvrigt mulighed for at supplere ved at sende en individuel kommentar til VIVE”.

Heine Andersen kalder det noget paradoksalt, at mens spørgeskemaet spørger til problemer med forskeres ’offentliggørelse’, så fremgår det, at ikke bare Styregruppen, men også AU-ledelsen kan kommentere undersøgelsens resultater, før den offentliggøres. Det kan skabe tvivl om rapportens uafhængighed.

Hertil svarer VIVE-konsulenten: ”Proceduren er, at Styregruppen får rapporten med mulighed for at kommentere, og VIVE kan evt. korrigere rapporten på fagligt rimelige aspekter, ligesom ledelsen har mulighed for det samme på et internt seminar i december. Herefter offentliggøres rapporten. Og VIVEs uafhængighed kan ikke beklikkes. VIVE garanterer for rapportens uafhængighed”.