Anbefaling: Uni-ledere skal være embedsmænd…

Det er konsulentfirmaet NEXTPUZZLEs opfattelse, at uni-bestyrelser i højere grad skal opføre sig som overordnede embedsmænd – en slags styrelseschefer underlagt ‘ejeren’ (uddannelsesministeren).

Kommandovejen mellem minister og bestyrelse skal styrkes, så ”bestyrelserne tager ansvar for institutionernes samfundsmæssige forpligtelser, herunder i forhold til de politiske målsætninger”, lyder en hovedanbefaling.

Og som et særligt styringsinstrument – helt i overensstemmelse med New Public Management – lyder konklusionen således fx, at ”det vurderes, at der er behov for, at ministeriet involveres i udpegning af bestyrelser, for eksempel gennem et udpegningsorgan nedsat af ministeren, eller ved at ministeren godkender indstillede kandidater” (s.9).

Det er en bemærkelsesværdig uforbeholden anbefaling, når man ved, at uni-ledere er imod ministerudpegning. SF’eren har da også stillet spørgsmål til ministeren om, hvorfor NEXTPUZZLEs rapportering

  • ikke fortæller, hvem der foreslår ministerudpegningen?
  • ikke fortæller om uni-verdenens og professionshøjskolernes manglende opbakning til dette forslag? Sektorernes modstand forties nemlig af rapporteringen.

KU’s bestyrelsesformand: Armslængden?

”Det er en rapport, som skal anvendes til at bekræfte konklusionerne, som ministeriet havde på forhånd. Den lever ikke op til kravene til analyser, som vi har på universitetet”, konstaterer KU’s bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen (til UNIVERSITETSAVISEN).

Han blev selv interviewet, men konklusionerne dækker slet ikke hans udsagn:

”Konklusionerne er er et opgør med armslængde-princippet mellem universiteterne og det politiske system og dermed 500 års tradition for frie og uafhængige universiteter i Danmark. De førende universiteter i verden har ikke politisk udpegede bestyrelser, fordi det giver mulighed for politisk styring og knægtelse af den frie forskning. Et universitet skal være til for hele samfundet, det skal ikke være den siddende ministers organ”.

DTU’s bestyrelsesformand erklærer sig enig.

Selektive vinklinger

Ligesom forslaget om ministerudpegning forekommer det også politiseret og udokumenteret, når rapporten fortæller, at der er “overlap mellem visse styringsredskaber” – uden at kalde problemet det, som politologien ville kalde ministeriel overstyring (s.13).

Eller når det anføres som et problem, at ministeriet styrer udenom bestyrelserne ved at give ordrer direkte til den daglige forvaltning i rektorater. I rapporten bliver det ikke til kritik af ministeriel detailstyring, men derimod til, at bestyrelsens rolle skal præciseres (s.9).

Problem: De medarbejdervalgte

Der er mange usædvanlige vinklinger og anbefalinger i rapporten.

Der er således ingen menige ansatte, studerende eller tillidsfolk, som er interviewet (ifølge FORSKERforums sonderinger). Og derfor er det meget afslørende for NEXTPUZZLE’s registeringer, når det anføres, at det er ”oplevelsen i visse bestyrelser, at medarbejder- og studenterrepræsentanterne – og i særlig grad medarbejderrepræsentanterne – kan have svært ved at adskille rollen som bestyrelsesmedlem fra deres interne rolle”.

Dels er det selvfølgelig interessant, at det er helt uklart, hvem i bestyrelserne der er utilfredse med de medarbejdervalgte. Og dels er registreringen interessant, fordi den afslører NEXTPUZZLEs tilgang: At det er et problem, når de medarbejdervalgte faktisk repræsenterer dem, de er valgt af!