Alternative fakta

Videnskab, fakta og sandhed udfordres i disse tider. “Post-truth” blev årets internationale ord i 2016. I Danmark kørte debatten, om vi var inde i en ny fase i vidensamfundet, ”den postfaktuelle æra”, hvor grænserne mellem fakta / fiktion og sandt / falsk bliver sløret. Nogle fortolker det som menigmands sunde oprør mod eksperters og smagsdommeres monopol på viden i det offentlige rum. Andre kalder det farligt for den informerede offentlighed, når løgne, fusk-data og fordrejninger får autoritet.

Med præsident Donald Trump er problematikken blevet meget påtrængende. Han er storleverandør af ”bullshit”, påstande i åbenlys modstrid med fakta. Den som har magt – over organisationer og med taletid i medierne – har ret til at definere realiteten.

Senest er der kommet et nyt begreb til: “Alternative fakta”. Det var Donald Trumps presserådgivers terminologi, da hun skulle forklare sig ud af, hvordan Donald Trump og Trumps stabs kunne påstå, at der havde været flere til Trumps indsættelse end til Obama – når fotos bevisligt viste noget andet.

Hun sagde det til en nyhedsvært, som replicerede: ”Hov, alternative fakta er ikke fakta. De er usandheder…”

Der er TEMA i dette nummer om de alternative faktas udfordring af videnskabsverdenen. Aktuelt er miljøområdet den største kampplads om fakta og sandheder, når miljødata skal fortolkes. I USA er klima­benægtere kommet til magten med Trump, som vil lukke miljø-databaser. I Danmark er Landbrugspakken og Gylle­gate en politisk kampplads om landbrugets kvælstof-udledning, som involverer forskningen.

Blandt de optrædende i dette nummer er således Donald Trump & embedsmænd, Esben Lunde Larsen, Bæredygtigt Landbrug m.fl.