AFSLØRING: Forskningens magtpersoner 1-75

Magteliten omkring den danske forskningsverden er relativt tæt forbundet på tværs og består af få personer, der binder dem og deres institutioner sammen. Der indgår 75 personer i det registrerede netværk. Jo tættere på toppen, jo flere magtfulde positioner. Og dem i top-5 er meget magtfulde.

Det afslører det elitenetværk omkring personnetværket omkring de største forskningspengetanke, samt det relaterede personnetværk, som offenltiggøres i FORSKERforums september-udgave d.d.

Forskningsfonds-magtens nr. 1 er den i forsker-offentligheden relativt ukendte Jens Maaløe, formand for INNOVATIONSFONDENs 1,6 mia. kroner. Maaløe har sin magtbase hos arbejdsgiverne i Dansk Industri. Og så er han direktør for det kontroversielle firma våbenteknologi-firma Terma, der netop nu er interessenter i det topaktuelle kampfly-indkøb til 20-30 mia. kr. Maaløes rolle, position og lobbyisme i kulissen er dog hemmelig-stemplet, så hans habilitet til at indtage posten som formand for forskningsfonden kan ikke vurderes.

På de følgende pladser kommer: 2. NOVO-Nordisk-fondens direktør Birgitte Nauntofte. 3. Økonomiprofessor Nina Smith med plads i bl.a. Carlsbergfondet. 4. Nano-professor Flemming Besenbacker, formand for Carlsbergfondet og samtidig i INNOVATIONSfondens bestyrelse. 5. AU-rektor Brian Bech Nielsen, som bl.a. sidder i AUs Forskningsfond.

Udvælgelsen er sket på basis af registrering af, hvem der sidder i bestyrelser i magtfulde fonde og har relationer i andre netværk. Få vil betvivle top-5 personernes magtpositioner, mens der utvivlsomt optræder overraskende navne i den fulde top-75 liste. Nogle vil også hævde, at rektorernes placering som nr. 23-31 er en undervurdering af deres magt og indflydelse.

Magtnetværket er udarbejdet på basis af metodikken i sociologerne Anton Grau Larsen /  Christoph Ellersgaards ph.d.-afhandlinger. De mener, at det er vigtigt for åbenheden i forskerverdenen, at person-magt eksponeres:

 ”Der viser sig et ekstremt elitært netvæk bestående af enkelte personer, som har stor politisk og bevillingsmæssig magt, og det er tilmed sådan, at nogle udvalgte har forstærket magt som ’brobyggere’…”, forklarer Christoph Ellersgaard. ”Alle i forskerverdenen ved, hvor vigtigt det er at have et navn eller relationer, når man skal søge midler (fx i forskningsrådene). Det eksponerer, at det er utrolig vigtigt, HVEM der sidder i disse bevilgende organer, for de prioriterer ikke bare deres egne organers bevillingspolitik, men indirekte også den offentlige, når det fx handler om forskningsfelter, nyttekrav, medfinansiering osv.”

(Se FORSKERforum 287 her)