AFSLØRING: 103-150 misbrug af timelærere

I 2012 fandt Rigsrevisionen ved stikprøvekontrol 74 tilfælde, hvor uni-ledelserne misbrugte reglen om, at eksterne lektorer maximalt må arbejde 780 timer. Den største synder var CBS med 58 tilfælde. Rigsrevisionen gav påtale og næse til Uni-styrelsen for ikke at opfylde deres tilsynsrolle. Uni-ledelserne lovede bod og bedring, og det stillede Rigsrevisionen sig så tilfreds med.

Men problemet blev ikke løst, det er vokset. FORSKERforums lønstatistik over eksterne lektorers indtjening afslører, at der er 103-150 personer på uni’erne, der tjener mere end 205.920 kr. årligt – hvilket indikerer, at de arbejder ud over maximum-timetallet på 780 timer. Den største synder er suverænt DTU, fulgt af SDU og CBS.

FORSKERforum har fået aktindsigt i eksterne lektorers lønninger og konstateret, at der er en del som tjener over 205.900 kr. (der er den maximale årsløn for det maximale timetal på 780 timer). Tjener man ud over dette, overtrædes timeloftet  (hvis overskridelse af lønloftet altså ikke skyldes, at lokale ledelser har givet store personlige tillæg, hvilket er lovligt. Men omfanget af personlige tillæg er ukendt).

— Den første artige afsløring i aktindsigten er således, at der er 103 personer, som tjener mere end 225.00 kr. årligt. Og det skønnes at der er ca. 50, som tjener i intervallet 205.900 – 225.000 kr. årligt. I ALT 103-150 personer som overskrider timeloftet (ekskl. personlige tillæg).

Uni-styrelsen står over en ny næse, som bliver noget længere end i 2012, hvor uni’erne blev kritiseret for ikke at følge reglerne ”til trods for ministeriets vejledning”. FORSKERforum har forelagt de nye data for Uni-styrelsen, som er tilsynsmyndighed, med anmodning om, at det undersøges om ansættelsesreglerne er overtrådt, og i givet fald, hvad man agter at gøre ved det.

Maximum-timetallet er lavet for at få minimums-regler og –rettigheder, så der ikke drives rovdrift på den store buffer af eksterne lektorer og undervisnings-assistenter. Intentionen med loftet var at tilskynde uni-ledelserne til at lave åremålskontrakter eller fastansætte undervisere / forskere med stort timetal.

— Den anden artige afsløring er, at uni’erne brugte i alt 4737 eksterne lektorer i 2017, og det er interessant, fordi uni-ledelser og -ministeriet i årevis har påstået, at det ikke var muligt at opgøre antallet og et evt. misbrug. Og den nye statistik indikerer (skøn), at der kan være 500-1000 eksterne lektorer, som kan have dette deltidsjob som hovedindtægt, og som dermed lever på usle vilkår.

RUC-lektor Janne Gleerup er medudgiver af en ny rapport om prekariatet: ”Institutter bruger midlertidige stillinger i bunden af stillingsstrukturen af økonomiske hensyn. Det sker i en ’polyfilla-økonomi’, hvor de løstansatte fylder ud som buffer for det, de fastansatte ikke kan tage sig af…”

(SE FORSKERFORUM 316 – september).