AAUs Informatik-skandale: Medie-akkreditering?

På AAUs Humanistisk Informatik må de vente til mandag d. 12.januar, før det statslige Akkrediteringsrådet afgør, om rådet fastholder sin første afgørelse, der lagde op til lukning. Det blev en skandale før jul, da Rådet først meldte afgørelsen ud for dagen efter at trække den tilbage.  Det skete med en forkølet teknisk begrundelse om, at rådet havde glemt at undersøge, om det både var i Aalborg og i Københavner-filialen, at der er kvalitetsproblemer, og at censorevalueringer derfor må igennem en nærlæsning.

Uni-minister Sofie Carsten Nielsen (Rad.) har siden svaret på et folketingsspørgsmål om sagen. Men hun kan ikke oplyse sagens mest tågede punkt, nemlig hvad der står  i de (hemmelige) censorindberetninger. Det er ellers Rådets formelle begrundelse for den negative bedømmelse af uddannelsen, men ministeren konstaterer: ” Jeg har ikke kendskab til den konkrete censorårsberetning eller processen omkring udarbejdelsen af den” (se Folketingssvar her).

At Ministeren ikke kan kaste lys over sagligheden i Rådets grundlag fastholder fokus på, om Akkrediteringsrådets vurdering er mere politik end saglighed, fordi rådet faktisk har underkendt en akkrediteringsrapport med henvisning til negative censorindberetninger. Akkrediteringsinstitutionen AI blev i 2014 kritiseret for at være uprofessionelle og for at politisere, da man lancerede et useriøst jobrelevans-kriterium målt på uddannelsers aftagerpaneler (se FORSKERforum 272-274). Også i Aalborgsagen lurer politisering, for i en tid med Kvalitetsudvalg og dimensionering er rådet ivrig efter at retfærdiggøre sig over for politikere og myndigheder.

Akkrediteringsinstitutionens uheldige sager har været sendt afsted med markante medie-udmeldinger, og det er påfaldende, at rådets interesse for netop Humanistisk Informatik tog fart efter den højprofilerede debattør Henrik Dahls udhængning af uddannelsens angiveligt ringe kvalitet. Det skete i kølvandet på musikprofessor Koldaus spredhagl mod det danske uddannelsessystem. Sociologen Henrik Dahl har været censor på Humanistisk Informatik i årevis og kritiserede det faglige niveau på studiet: ”Hvis jeg ikke skal bedømme ud fra de papirer, der er udleveret, men ud fra min abstrakte ide om, hvad man skal kunne, ville jeg dumpe fire ud af fem …” (WEEKENDavisen 12.7 2013 og DR2-Deadline 29.7 2013).

Og POLITIKEN dramatiserede kort tid efter studiets kvalitetsproblem – uden at kilden til mistænkeliggørelsen var klar – med, at hver femte på kandidatstudiet dumpede til eksamen. Men disse tal dækkede over en selektiv statistik på studerende, som havde været til sygeeksamen.

Siden har dimensioneringsdebat betydet politiske krav om reduktion af studiepladser på især humanistiske studier, men den kritik havde Humanistisk Informatik taget i opløbet ved frivilligt at adgangsbegrænse 2014-optaget.

Men nu viser det sig, at Henrik Dahls kritik er en dramatisering og politisering, som bygger på fordrejninger fra hans side. Den opmærksomhedssøgende Dahl foregiver at være en kritisk censor, men han har faktisk ikke uddelt ringe karakterer til de studerende på studiet. Aktindsigt i hans karaktergivning afslører, at den kontroversielle sociolog i 2012/13 var enige i censorkorpsets karaktergennemsnit på 8,9 på bachelortrinnet (Dahl var censor på 22 opgaver). Og så lå han med 9,4 markant over censorkorpsets gennemsnit på 8,3 på kandidattrinnet (Dahl var censor på 21 opgaver).

Men for Humanistisk Informatik har Dahls kritik haft alvorlige konsekvenser, for medie-opmærksomheden kan have være udløsende for, at studiet blev en mærkesag for et akkrediteringsråd, som gerne vil retfærdiggøre sin eksistens i tider med politisk fokus på kvalitetskontrol og dimensionering m.m.