AAU-vedtægter: Protester mod rektors og direktørens firmatisering

AAUs rektorat vil have mere magt og styring og har derfor fremlagt et FORSLAG TIL REVIDEREDE VEDTÆGTER (30.8 2017). Men det bringer sindene i kog i Aalborg. Reformen vil nemlig øge topstyringen, samt formindske de kollegiale, rådgivende organer, samt deres indflydelse, lyder de første protester, som helt basalt efterlyser rektoratets begrundelser for reformen.

Rektor Per Michael Johansen vil få mere magt (§28-35). Han får eneret til at indstille til Bestyrelsen om ansættelse af prorektor og uni-direktør. Han skal fastsætte regler for medarbejdervalgene til de styrende organer. Rektor skal agere som filter mellem organisation og bestyrelsen, idet han får eneretten til at orientere bestyrelsen om ”sager af usædvanlig art eller stor betydning for universitetet” (§29).

Direktør Antonino Castrone vil få flere beføjelser (§39-41). Han skal repræsentere AAU udadtil i administrative spørgsmål (hvor rektor i dag fordeler efter delegations-ret). Direktøren skal agere stedfortræder for rektor (selv om han ikke er forskningskyndig). Direktøren skal fastsætte diverse regler (som kan have faglig betydning for forskning og undervisning).

Medarbejdernes ret til indspil ”udvandes”, lyder analysen fra Akademisk Råd/Teknik. Som når forslaget fx understreger, at Akademisk Råd blot er rådgivende i strategiske og budgetmæssige sager, som rettelig angives at være ”en ledelsesopgave” (§73).

Nogle læser reformforslaget som ført at direktøren teknokratiske hånd; han har en fortid i AP Møller Mærsk og den organisation er kendt for sin topstyring.

”Hvorfor disse vedtægtsændringer.? Vi levnes næppe anden mulighed end at tolke forslaget som stærke tendenser til centralisering af magt og beslutningsprocesser, og dermed en forringelse af medarbejdernes indflydelse i de kollegiale organer”, lyder analysen fra organisationsekspert Janne Seemann (Akademisk Råd/Samf.). Hun kalder forslaget dybt problematisk for en vidensorganisation, idet vidensarbejderne – kernearbejderne på et uni’ – ikke vil være integreret i organisationens strategiske kerne, når vurderinger og prioriteringer er placeret i et suverænt ledelseslag.

Et eksempel på centraliseringen er, at antallet af medlemmer i Akademisk Råd skal indskrænkes til 10 medlemmer og institutråd til fem. Ledelsens begrundelse for dette er, at det sker ”med henblik på at mindske medarbejdernes administrative belastning” (§74).

Det antyder manglende respekt for rådets arbejde, udtaler Akademiske Råd/Teknik. Og den ”mindskede belastning” er en grotesk argumentation i en vidensorganisation, påpeger Janne Seemann: ”Det vil svække dynamikken i rådet og det fagligt konstruktive med- og modspil til institutlederen, som er en helt nødvendig forudsætning for et videnskabeligt institut. Et institutråd med en halvering af medarbejder-repræsentation er en farlig vej at bevæge sig på”.

Høringsfrist: 25. september.