AAU-ansatte protesterer over spareplan og egenrådig ledelse

AAU-ledelsen blev mødt af utilfredse studerende på vej til et af medarbejdermøderne om besparelserne. Foto: Trine Kristensen, AAU

Aalborg Universitet skal spare 67 millioner kroner i 2019, og det vil uundgåeligt medføre afskedigelser. Rektor vurderer, at det bliver mere end 30 ansatte. Tillidsrepræsentanterne klager over manglende inddragelse

Af Claus Baggersgaard

Færre studerende og dermed færre uddannelsesindtægter kommer til at koste et ukendt
antal medarbejdere jobbet på AAU.

Rektor Per Michael Johansen vurderer, at det drejer sig om mere end 30
ansatte, som må afskediges, men man forsøger at begrænse antallet ved at give
mulighed for frivillige fratrædelser, ved naturlig afgang og ved at undlade at
forlænge eller genbesætte midlertidige stillinger.

Universitetet har samtidig indført et kvalificeret ansættelsesstop, der indtil
videre fortsætter frem til slutningen af februar 2019. Det betyder, at der ikke
kan slås stillinger op eller ansættes nye medarbejdere, medmindre dekanen,
innovationsdirektøren eller universitetsdirektøren dispenserer for det.

AAU’s presseafdeling oplyser, at processen foregår på de enkelte institutter,
så der er endnu ikke overblik over situationen, men de berørte medarbejdere får
besked senest i begyndelsen af februar.

Spareplanen har ført til protester fra medarbejderne, der har startet en underskriftsindsamling og sendt et anonymt debatindlæg til Altinget, hvori de kritiserer rektor for at efterlade samfundsvidenskaben på fallittens rand.

Mere end 600, heriblandt 164 medarbejdere på AAU, har underskrevet protesten.

Samfundsvidenskab rammes hårdt
De ansattes anke er, at Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAMF) skal
bære en uforholdsmæssig stor del af millionbesparelsen.

37,9 millioner kroner, altså mere end halvdelen af pengene, skal findes
på SAMF, der står for ca. 12 pct. af universitetets samlede budget, men
som samtidig uddanner en tredjedel af AAU’s studerende.

Medarbejderne skriver, at det er en ny intern budgetmodel på universitetet,
der gør, at samfundsvidenskaben bliver særlig hårdt ramt.

Modellen belønner nemlig fakulteter, der skaffer mange eksterne forskningsmidler fra offentlige forskningsråd, EU, private fonde og virksomheder, da de fremover får lov til at beholde pengene selv i stedet for at aflevere en del af dem til den fælles kasse som en form for
AAU-skat. Samtidig øges den interne AAU-beskatning på indtægter fra
uddannelserne.

Det er unfair, mener de utilfredse medarbejdere, da de naturvidenskabelige og tekniske fakulteter har langt bedre muligheder for at skaffe eksterne forskningsmidler, eftersom der er flere penge at søge inden for disse områder end inden for samfundsvidenskab og humaniora.

I referatet fra et bestyrelsesmøde den 5. marts 2018 udtaler rektor, at “det er et  ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at der ikke er fagmiljøer, der som konsekvens
af en ny budgetmodel efterlades i en økonomisk uholdbar situation”.

“Ikke desto mindre tyder de nyeste opgørelser på, at de tekniske fakulteter (ingeniørerne) vinder stort på den nye budgetmodel, mens de samfundsvidenskabelige institutter i løbet af få år efterlades på fallittens rand, hvis der ikke kompenseres”, skriver de utilfredse
medarbejdere i Altinget.

I et skriftligt svar til Forskerforum skriver rektor Per Michael Johansen:
“Jeg er helt bevidst om, at der er økonomiske udfordringer på SAMF, hvilket
skyldes flere ting, blandt andet nedgang i uddannelsesindtægter, som er SAMF’s
primære indtægtskilde. Derfor bliver SAMF også delvist kompenseret”.

Lukker uddannelser i København
I forbindelse med spareplanerne blev det samtidig meldt ud, at AAU lukker
syv engelsksprogede uddannelser på campus i København blandt andet på
grund af regeringens fortsatte besparelser på to procent om året (omprioriteringsbidraget) og regeringens loft over antallet af internationale studerende.

Desuden vil der ske store organisatoriske ændringer på HUM og SAMF,
der blandt andet betyder, at Institut for Kultur og Globale Studier bliver nedlagt og delt imellem andre institutter på de to fakulteter.

Det førte til rygter om, at AAU overvejer helt at lukke filialen i hovedstaden, men det afviser rektor over for Forskerforum.

“Nej, det er der ingen planer om. Vi overvejer at åbne nye uddannelser i København, og vi er desuden i færd med at forlænge lejemålet”, skriver han.

Rektor beskyldes for enegang
Tillidsrepræsentanterne kritiserer ledelsen for ikke at have inddraget dem
ordentligt i beslutningerne.

Flere tillidsfolk udtaler til avisen Nordjyske, at ledelsen ikke har overholdt reglerne i samarbejdsaftalen på AAU. Nærmere bestemt handler det om
paragraf 3, hvori der står, at ledelsen skal udsende information så “tidligt og
med så passende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse i
samarbejdsudvalget, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan
indgå i grundlaget”.

Medlemmerne af samarbejdsudvalget var eksempelvis ikke informeret i
forvejen, da de på et møde 9. november blev orienteret om lukningen af de
syv uddannelser i København. Mødet blev indkaldt med en dags varsel, og
der stod ikke noget om planerne i det skriftlige materiale.

“Ledelsen har ikke overholdt sin informationspligt over for samarbejdsudvalgene og har ikke opfyldt sin forpligtelse til at inddrage tillidsrepræsentanterne til en rettidig drøftelse på
et fornuftigt grundlag af de væsentlige beslutninger – altså beslutninger, der er
væsentlige for arbejdspladsen – og det må vi jo sige, at det her er”, siger lektor
Jens Kirk, der er tillidsrepræsentant og medlem af hovedsamarbejdsudvalget
på HUM, til Nordjyske.

Og Anne Bisgaard Pors, fællestillidsrepræsentant for en del af Dansk
Magisterforenings medlemmer på AAU, kalder det “utilfredsstillende”, at tillidsfolkene selv måtte bede ledelsen om, at der blev indkaldt til et ekstraordinært møde i hovedsamarbejdsudvalget, da de hørte rygter om den dårlige økonomi.

De har derfor klaget til universitetsledelsen over forløbet.

Dårlig kommunikation
Rektor Per Michael Johansen, der blev mødt af protester fra studerende og
ansatte på de årlige jule- og medarbejdermøder på campusserne i Aalborg
og København, erkender, at ledelsen kunne have kommunikeret bedre.

“Jeg forstår godt den udtalte frustration blandt studerende og
medarbejdere. Der er lagt op til store besparelser, som vil kunne mærkes på
hele universitetet. I ledelsen er vi naturligvis fuldt ud klar over, at økonomiske
tilpasninger af denne størrelse ikke bare er tal i et regneark. En afskedigelse
er en personlig krise for den enkelte, og det er absolut ikke noget, vi tager let
på”, sagde rektor på et af møderne.

Han mener dog, at ledelsen har fulgt retningslinjerne på området, men han
har inviteret fællestillidsrepræsentanterne til et møde for at diskutere
forløbet, og hvad de i fællesskab kan lære af det.

Alligevel er der ifølge Djøf-fællestillidsrepræsentant Jesper Lindgaard
Christensen bekymring blandt medarbejderne over, hvilke konsekvenser
kritiske røster over for ledelsens beslutninger kan få i en kommende afskedigelsesproces.

Det afviser rektor dog i en nyhed på AAU’s hjemmeside:
“Vi er på et universitet, hvor den kritiske dialog er en af grundstenene i  vores fundament. Det er fint med kritik af ledelsesmæssige beslutninger, og vi  vil gerne i dialog og drøfte tingene med
medarbejderne, men det kræver, at vi ved, hvem vi skal i dialog med. Det går
ikke, at man kæmper fra neutralt ringhjørne uden at ville lægge navn til kritikken. Den skal være saglig og funderet i fakta”, udtaler Per Michael Johansen.