De store universiteter i krig mod de små

Netop mens Folketingets forskningspolitikere drøfter fordeling af Globaliseringsmilliarder afslører et brev fra de tre store og gamle universiteter dyb splittelse mellem universiteterne i spørgsmålet om, hvordan forskningspenge skal fordeles i fremtiden. Det er større tocifrede millionbeløb, som er i spil. De store universiteter kræver kriterier, som favoriserer forskningskvalitet målt på publikationer. De små kræver derimod genopretning af historiske uligheder.
De nuværende kvalitetskriterier foregår ved en vægtning af universiteternes aktivitet i forholdet 50-40-10 pct. mellem uddannelse, ekstern indtjening og ph.d.-produktion. De gamle universiteter foreslår imidlertid, at der indføres en ny indikator, nemlig en bibliometrisk (statistik over forskningscitationer). Det er angiveligt den indikator, som giver den mest ’entydige metode til måling af forskningskvalitet og forskningsbasering af universitetsuddannelserne’, lyder argumentet.
Og bibliometrien er ikke bare en ny faktor, men den skal tilmed vægtes højt med hele 30 pct., sådan at der laves en fordelingsnøgle på 30-30-30-10 mellem hhv. uddannelse, ekstern indtjening, bibliometri og ph.d.-produktion.
’På denne måde vurderer vi, at vægtningen mellem de omfattende fordelingskriterier vil være mere i overensstemmelse med en balanceret afvejning af universitetsopgaverne og udtryk for kvalitet – herunder forskningsbasering af uddannelserne – end den hidtidige vægtning af kriterierne’, argumenterer de tre store.

De tre stores forslag blev fremsat d. 29. september for Folketingets Videnskabsudvalg, blot fem dage efter, at politikere – med DFs Jesper Langballe i spidsen – ved en AC-konference havde krævet, at der gøres op med de gamles privilegium, som betyder, at de nye universiteter – især Aalborg og RUC – historisk har fået lavere basisbevillinger til forskning end de tre gamle universiteter.
De tre gamles forslag kan læses som modsvar hertil. Med vægten på bibliometrien vil de blive favoriseret ud fra Matthæus-princippet, fordi de har haft de største forskningsbevillinger, hvilket alt andet lige også skulle afspejle sig i bedre bibliometrisk score. Forslaget læses på den måde af de nyere universiteter som et forsøg på at bevare de gamle magtforhold og bevillinger.
Men forslaget har også en anden slagside, nemlig at bibliometrien favoriserer de våde fag – naturvidenskab, teknik og medicin. Derimod overser den eller formår den ikke at registrere (nuancerne i) humaniora og samfundsvidenskab.
De tre stores forslag til fordelingsmekanisme kan samtidig ses som en håndsrækning til videnskabsministeriets universitetsdirektør Jens Peter Jakobsen, som har været i vildrede hvad angår fastlæggelse af kriterier, og hvis hidtidige målingskriterier er mødt med stor skepsis.
Rektorkollegiets formand Jens Oddershede fra Syddansk Universitet siger: ”Som formand lykkedes det mig ikke at opnå enighed om en kompromismodel. Der viste sig to fløje; nogle som ønskede en genopretningsmodel, som andre ikke kunne tilslutte sig, hvorfor de valgte at gå ud i offentligheden med deres eget forslag’.
Han understreger, at SDU ikke er underskriver for nogle af fløjene.

(se Videnskabsudvalget, besvarelse spm. 252, oktober)