‘Mundkurv’ til ansatte på KU-biologi?

I begyndelsen af februar sendte dekan Nils O Andersen fra KUs sparingsramte nat-fakultet et nyhedsbrev ud til sine ansatte. Heri var der bl.a. en række økonomiske redegørelser for, hvorfor fakultetet skal spare. Det var fremprovokeret af ansattes protester over, at ledelsen ikke havde redegjort redeligt for, hvorfor biologi og geofagene skulle spare.

 Dekanens brev sluttede med: ”Jeg vil appellere til, at denne for vores fakultet så vigtige dialog om den fremtidige udvikling føres i de relevante samarbejdsfora. Med hensyn til kommunikationen med medier og eksterne samarbejdspartnere vil jeg slå fast, at ytringsfriheden giver alle en ret til at udtale sig, en ret, som bør forvaltes med omtanke”.

FORSKERforum har spurgt dekanen, hvorfor denne appel om ‘omtanke’ var nødvendig?  ”Nogle indlæg i offentligheden har kunnet give potentielle studerende eller deres forældre det indtryk, at det ikke er attraktivt at studere biologi og geofagene ved KU. Hvis vi giver sådan et indtryk i pressen, så skyder vi jo os selv i foden, når fagenes problem faktisk er svigtende søgning”, svarer dekan Nils O. Andersen. ”Og sandheden er jo, at det fortsat er de stærkeste forsknings- og uddannelsesmiljøer i Danmark”.

Men har de ansattes protester og læserbreve, som har været i medierne, ikke været saglige? ”Selvfølgelig har de ansatte deres ytringsfrihed, det slår jeg jo også fast. Og jeg stiller ikke spørgsmål ved sagligheden i indlæggene. Men udenforstående kunne som sagt få det indtryk, at uddannelsesmiljøerne ikke er attraktive”

  ’Omtanke’ er en meget bred ramme, for hvem skal definere det? – og ansatte kunne jo forstå det som et signal om at tie stille?  ”Der må gerne være debat. Men man skal tænke sig om og belægge sine ord, før man ytrer sig, så der ikke opstår utilsigtede effekter, som fx at man uforvarende kommer til at skræmme de unge væk”.

Kan du forstå, hvis nogle læser din appel som en ’mundkurv’, især efter en fyringsrunde og den polemik, som har været?  ”Appellen er ingen mundkurv. Det er en henstilling om, at man tænker sig om før man går ud, så man ikke uforvarende kommer til at skade søgningen til faget”.