TEMA: Betænkeligt at skære dybt i fagområder

Det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem Niels Kærgård forklarer, hvorfor han var imod bestyrelsesflertallets beslutning om at skære på KU-biologi og -geofagene

”Bestyrelsesformanden konkluderede, at rektors forslag … til budgettet var vedtaget. Fire medlemmer indikerede, at de ikke kunne støtte det vedtagne budget”.

Sådan står der lakonisk i referatet bag KU-bestyrelsens beslutning d. 10.dec. om at skære ned og fyre personale på især biologi og geofagene. Beslutningen blev således taget ved at bestyrelsesformand Niels Strandberg Pedersen ud fra debatten vurderede, at flertallet støttede budgetforslaget. Der var således ingen afstemning, hvor splittelsen i bestyrelsen kunne blive eksponeret ved fire nej-stemmer.

De fire var det eksterne medlem Claus Bræstrup, to studenter samt det medarbejdervalgte medlem Niels Kærgård, som forklarer: ”Der var en lang diskussion, hvor jeg efterlyste andre besparelsesmuligheder eller at der blev tæret på egenkapitalen. Men flertallet i bestyrelsen mente det var uforsvarligt at budgettere med underskud og undlade at foretage ’tilpasninger’. Det endte altså med, at formanden konstaterede, at der var ’tilslutning’ til det fremlagte budgetforslag”, siger professoren.

”Jeg har fundamentalt store betænkeligheder ved at skære dybt i fagområder på en vidensinstitution som vores. Fyringer af meget specialiserede medarbejdere er en meget stor beslutning. Dels tager det årtier at opbygge en vidensbase på et felt, som omvendt kan ødelægges på få år. Og dels har forskning brug for tryghed og stabilitet for at skabe langsigtet dynamik, og fyringer svækker trygheden i forskerverdenen”.

Kærgård: Fyringer kunne undgås, hvis ledelsen ville

”Som jeg ser budgettet, så kunne budgettet for 2010 være skruet anderledes sammen, så fyringer kunne undgås, hvis altså ledelsen virkelig ville”, siger Kærgård, der undrer sig over, at budgetforslaget ikke gav fagene længere tid til at tilpasse sig, fx ved at de fik lov at bruge 10 pct. af deres opsparing. Og så mener han, at der er ”fiktive beregninger” bag beslutningen, især ledelsens insisteren på, at frede KUs 450 mio. kr. store egenkapital:

”Hvorfor skal et offentligt finansieret universitet have en større egenkapital? Alene det at operere med begrebet egenkapital er underligt. Vi medregner jo ikke bygningsværdi, goodwill og human kapital i universiteternes egenkapital, og det er det, der dominerer hos et privat firma”.

Ved bestyrelsesmødet foreslog Claus Bræstrup som en prioriteringsmodel, at  der kunne ske en omfordeling af de ekstra taxameter-bevillinger, som kom ud af forhøjede takster i 2010, men det er Kærgård ikke enig i:
”Bestyrelsen har ret til at omprioritere mellem hovedområderne – og det er vel også det, som minister Sander antyder, når han siger, at budgettet er KU-bestyrelsens ansvar – men når humaniora og samfundsvidenskabs taxametre forhøjes, fordi de er for lave, så vil bevillingsgiverne vel synes, at det er noget underligt noget at omfordele dem til naturvidenskab”.

Videnskabsministerens eller ledelsens ansvar?

KUs fyringsrunde har udløst en større debat, om hvorvidt det er Videnskabsministerens ansvar eller KU-bestyrelsens prioritering, uden at nogle er blevet klogere. Men som økonom må Niels Kærgård vel kunne skære igennem?
”Jeg vil nødig svare kategorisk, for så enkelt er det ikke, for begge parter kan argumentere for sin sag: Ministeren vil sige, at KU samlet har fået flere bevillinger. Og rektor vil sige, at der er flere øremærkede bevillinger, så de ’frie basismidler’ er blevet færre”, forklarer Kærgård.

”Begrebet ’frie basismidler’ er ikke så ligetil, for øremærkninger til ph.d.-studerende og nødvendig medfinansiering af andre bevillinger samt øremærkede programmer til et fagområde er i Sanders øjne ’frie bevillinger’. Men det er det ikke for den menige forsker dernede på gulvet”.

Hvem lavede budgetforslaget?

Kan Kærgård anerkende ledelsens begrundelser for især at skære hårdt på biologi med begrundelse i vigende stå-indtjening, mens matematik/fysik på H.C. Ørstedinstituttet går fri?
”Der er nogle fag, som har haft vigende studentertilgang og stå-indtjening, og nogle fag kan falde i øjnene, hvis styringen skal foregå via normtal. Men jeg har ingen kommentarer til ledelsens prioriteringer mellem fagområderne.  Det, som er fremlagt for bestyrelsen, går ikke ned under fakultetsniveau. Ledelsens budgetforslag er lavet i samspil mellem den centrale ledelse og fakultetet på den ene side og mellem fakultetet og institutterne på den anden”.

I praksis betyder det vel, at det var dekan Nils O. Andersens prioritering?

”Det skete som sagt i et samspil, går jeg ud fra”.

Bestyrelsesformanden besvarede ikke Biologis protester

På biologi skrev 96 af de fastansatte under på en mistillidserklæring til rektor og deres dekan, og det var stilet til bestyrelsesformanden, fordi man følte sig magtesløs. Men bestyrelsesformanden satte rektor til at svare.
Var det ikke ansvarsforflygtigelse, fordi der hermed var lagt op til tautologi, hvor rektor bare ville gentage de samme omkvæd påny?

”Budgetprocesser skal såvidt det overhovedet er muligt foregå, så de berørte forstår baggrunden” siger Niels Kærgård. ”Men jeg har et skizofrent forhold til, om bestyrelsen ved dens formand skal svare. På den ene side skal personalet have et svar på, hvorfor netop deres fagområde skal skæres. Men på den anden side skal bestyrelsen styre på et overordnet niveau og ikke blande sig i de daglige faglige processer. Det vil principielt være betænkeligt, hvis bestyrelsen begynder at blande sig i for mange detaljer”.

Nu svarede så rektor Ralf Hemmingsen. Var hans svar tilfredsstillende?

”Rektor svarede på det vedtagne budgets vegne, og det har jeg ikke noget ansvar for, så det er jeg ikke den rette til at svare på …”, slutter Kærgård.

jø