Sander vil ikke beskytte ‘myndighedsbetjening’

2.UDGAVE. Videnskabsminister Helge Sander vil ikke i krig med miljøminister Troels Lund Poulsen, når det gælder udlicitering.  Han vil ikke afmontere den bombe, som Miljøministeriet har plantet ved at omdefinere hidtidige ’myndighedsopgaver’ (med bevillinger til fx DMU eller DJF) til at være simple konsulentopgaver. Det betyder dels, at det som hidtil har været forskningsbaseret rådgivning pludselig kan overtages af private konsulentfirmaer (uden forskningsberedskab). Og dels betyder det, at Miljøministeriet kan privatisere eller hemmeligholde data, fordi man hermed ikke skal overholde universiteternes kodeks om, at rapporteringen her er underlagt regler for åben publiceringsret og -pligt. 

 At Videnskabsministeren – som administrerer regler og aftaler på forskningsområdet – ikke afmonterer bomben fremgår af Sanders svar på et folketingsspørgsmål (se S1071). Ministeren tager lakonisk ’til efterretning’, at Miljøministeriet mener, at en hidtidig ‘myndighedsopgave’ på DJF (værdi 3.3 mio. kr.) ikke længere er ”forskning”, men ”teknisk rådgivning”.  Videnskabsministerens passivitet er en bombe, for denne prøvesag  åbner op for, at ministerier uden videre kan omdefinere hidtidige ’myndighedsopgaver’, hvorved fagområder mister alment forskningsberedskab og hvorved universiteternes ’sektorforskning’ risikerer miste opgaver og bevillinger.

AU-prorektor Søren E. Frandsen kalder omdefineringen og fortroligt-stemplingen ‘dybt beklagelig’, for samfundsvigtige rådgivningsopgaver må ikke kunne beskyldes ‘for at være dikteret af politiske vinde’ (se POLITIKEN d.d.: ‘Mørkelægning. Forskning skal foregå i åbenhed’)

Men skeptikerne overfor udliciteringen, som blev lanceret for et par år siden, har pludselig fået ret, idet de forudså, at ministeriers puljer til  ’myndighedsbetjeningen’ vil sive, fordi ministerier foretrækker ’bestillingsforskning’ og ikke vil risikere, at uafhængig ’sektorforskning’ leverer rapporteringer, som er politisk ubekvemme for en minister. Skeptikerne advarede om, at ministeriernes redskaber til at styre rapportering kunne være at presse universiteternes ’sektorforskning’ økonomisk (så de bliver nødt til at sige ja til ‘politiserede’ opgaver eller tvinges til at levere ’politiserede’ rapporteringer efter ‘forhandling’ med opgavestilleren). Ministerierne kunne også oprette egne parallelle ’udredningskontorer’. Eller de kunne omdefinere opgaver, som det netop er sket.

 Det er Per Clausen (Enhedslisten), som har stillet spørgsmålet. Han har bedt om en oversigt over størrelsen af de puljer, som regeringen mener kan udliciteres (se spm. 59) Endelig har Clausen også stillet parallelle spørgsmål til Miljøministeren, fx om Miljøministeren er enig i, at med omdefinering til ‘teknisk rådgivning’ unddrager ministeriet sig krav til offentlig indsigt heri? (se spm. 390)