Konference: Sektorforskningen mellem forskning og politik

”Aktuelt er der tegn på, at modsætningen mellem den forskningsbaserede rådgivning og de politiske beslutninger på baggrund heraf fremstår tydeligere efter fusionerne, nu hvor myndighedsopgaverne løses i universitetsregi. Der er derfor behov for en grundigere analyse af, hvordan denne situation påvirker universiteterne og forskningen”.

 Sådan hedder det i ACs høringssvar om Uni-Evalueringens omtale af ’sektorforskningen’. Høringssvaret hentyder indirekte til, at der i det seneste år har været betændte sager med ’sektorforskning’, som har været under ministerielt pres og politisering, fx DMUs braklægningsnotat eller Miljøministeriets EU-indberetning om de danske skoves tilstand. I begge sager beskyldes politiske ministerier for bag lukkede døre at have presset forskerne til at præsentere forskningsresultater, som var bekvemme for ministeren.

  Uni-Evalueringen konstaterede, at fusionerne har haft en positiv effekt, men lavede ikke en selvstændig analyse af håndteringen af ’myndighedsbetjening’, lyder kritikken fra AC (se høringssvar).

 AC mener, at der er behov for en grundigere analyse af spændingsfeltet mellem forskning og politik i ’sektorforskningen’, så på torsdag d. 11.febr. afholdes en konference (se her), som stiller det operative spørgsmål: ”Hvordan sikrer vi kvalitet og integritet i universiteternes myndighedsbetjening?” …  ”når der er tale om forskningsopgaver bestilt af minister og embedsværk i det politiske system? Og hvis svaret er ja, hvordan sikres det så i praksis …?”

 Aktører fra sektorforskningen dominerer panelet. Der er ingen repræsentanter fra Videnskabsministeriet, Miljøministeriet eller Fødevareministeriet. Heller ikke de skarpeste kritikere af ’sektorforskningens’ dilemmaer -  fx miljøjournalisten Kjeld Hansen eller biologen Søren Wium-Andersen - er med.