’Manglende medindflydelse’

Uni-Evalueringen: Indfør reel ’medbestemmelse’ på de danske universiteter…

”Jeg er positivt overrasket. Rapporten er meget mere kritisk end vi havde turdet håbe på hvad angår analysen af ’medindflydelse”, siger AU-professor Dion Sommer, som har været meget skeptisk overfor evaluerings-konceptet bag Uni-Evalueringen – der efter et halvt års arbejde blev offentliggjort i sidste uge. Rapporten synes formelt at være tonløs og ukritisk.
”Men rapporten er pakket ind i pænt og teknokratisk sprog. Og når man skræller det diplomatiske væk og læser indenad, så er rapporten fx en voldsom kritik af den manglende medindflydelse på de danske universiteter, når panelet fastslår, at universitetsloven skal præciseres, så universitetsledelserne forpligtes til at indføre procedurer og strukturer, som sikrer forskernes og studenternes effektive involvering i overensstemmelse med moderne ledelsesformer i vidensorganisationer (jf. s.42)”, siger professoren. ”Det er et vink med en vognstang til politikerne om, at de må lave drastiske ændringer i strukturen”.

Men hvad betyder ’medbestemmelse’

Uni-evalueringen påpeger, at den eksisterende lov ikke indeholder mekanismer til sikring af de ansattes medbestemmelse, og for at sikre det – i henhold til ”danske traditioner og universitetslovens ånd” – så skal der i loven indsættes en generel bestemmelse, som præciserer den enkelte universitetsbestyrelses pligt til at sikre ”en tilfredsstillende praksis for medbestemmelse”. Den formulering ville panelet ikke præcisere på pressemødet om rapporten; man nøjedes med at henvise til, at det bør være op til den enkelte universitetsbestyrelse at udfylde.
”Udtrykket ’tilfredsstillende praksis’ er selvfølgelig en alt for gummiagtig formulering, for hvad betyder det. Vi kunne godt have ønsket at det blev præciseret, hvor der skal mere medindflydelse og hvilke beslutningskompetencer, de ansatte skal have”, siger professoren, der for tre måneder siden var medforfatter på et indspil fra AU-samfundsvidenskab.
”Jeg kan godt savne nogle konkrete forslag til forbedringer, så vi slap for en opslidende debat om, hvad der er ’tilfredsstillende praksis’. Men i mine øjne er kritikken så harsk, at panelet åbnes op for drastiske reformer: Der skal flere ansatte ind i bestyrelserne. De ansatte skal have reel indflydelse med beslutningskompetencer. Akademisk Råd – som i dag kaldes et ’Mickey-Mouse parlament – skal have flere beføjelser på økonomi og strategi, og de ansatte skal have større indflydelse her. Der skal indføres institutråd, hvor de ansatte får reel medindflydelse”, siger han.

Og hvad med valgte ledere

Det overrasker professoren, at panelet ikke har analyseret, hvordan systemet med udnævnte ledere fungerer og hvorfor panelet slet ikke diskuterer genindførelse af valgte ledere (fx institutledere): ”Det stod ikke blandt vores opgaver i kommissoriet. Jeg har ikke mere at sige hertil”, forklarede panelets formand Agneta Bladh kort og godt.
Dion Sommer beklager, at rapporten ikke diskuterer det centrale spørgsmål om udpegede kontra valgte ledere: ”Men samlet set giver rapporten udtryk for skarp kritik af manglende medindflydelse, så konkret mener jeg, at politikerne i den kommende proces også bør diskutere, om vi skal tilbage til systemet med valgte (institut-) ledere, fordi det nuværende top-down har skabt en orientering opad – en orientering, der har skabt rigtig mange ulykker nedad”.

jø