LEDER: Uni-Evalueringen: Brugbart problemkatalog

Uni-Evalueringen 2009 er meget diplomatisk formuleret. Panelet har ikke villet støde opdragsgiveren – Videnskabsministeren – ved at formulere sig, så ministeren bliver alt for tydeligt underkendt. Men underteksten bag – som man først opdager ved nærmere eftertanke – er en harsk kritik. Der lægges faktisk op til konkret lovrevision på et par punkter, men der er også mange andre områder, hvor lovens praktisering mødes af hård kritik. Ministeriet og politikerne misbruger den til at detailstyre. Og nogle universitetsledelser ved ikke ret meget om moderne ledelse i en vidensorganisation.
Nu ligger det FORSKERforums redaktion fjernt at hovere, men det er svært at lade være med at konstatere, at evalueringspanelet giver os ret i vores kritiske dækning af loven. Panelet giver de 6488 protestunderskrifter ret. Også Videnskabernes Selskab har fået ret. Ja, selv de meniges kritik, som den kom frem i FORSKERforums medarbejderundersøgelse og i CAPACENT-undersøgelse,  har panelet lyttet til, når der refereres til ”stærkt utilfredse røster når det gælder oplevelsen af manglende medarbejderinddragelse, især blandt den akademiske stab” (s.37).

Kritikken, som evalueringen imødekommer, lyder blandt andet:
- Manglende medarbejderindflydelse. Medbestemmelse er ikke indført i tilstrækkelig grad, og hverken lov eller lovens bemærkninger indeholder generelle sikringer af indflydelse til medarbejderne, hvilket panelet anbefaler sker. (Dette punkt kom ifølge forligspartiet Socialdemokraterne kun med efter stædigt pres).
- Risiko for tab af forskningsfrihed. Paragraf 17 stk.2 i loven, der omhandler den traditionelt højt vægtede forskningsfrihed i Danmark, skal omformuleres eller helt ændres, anbefaler panelet, for den eksisterende formulering kan legitimere institutlederes overgreb i form af diktater til de forskningskyndige.
- For meget detailstyring. Universitets­ledelserne får medhold i, at de mangler autonomi, og at der eksisterer et regeltyranni i form af ministeriel indblanding, med akkreditering af uddannelser, frafaldspolitik og optagelsessystem.
- Og endelig bør politikernes forbud mod gruppeeksamen – Regeringens og Dansk Folkepartis ideologiske regulering via ideologi – ophæves, for politikerne skal ikke blande sig i den slags.
Det er positivt og en glædelig overraskelse, at panelet tør gå så langt. Men det skal dog nævnes, at vi gerne havde set konkrete forslag til lovforbedringer, især når det gælder hvad reel medbestemmelse betyder på et universitet (Bør der være internt flertal i universiteternes bestyrelser? Bør Akademisk Råd have beslutningskompetence over økonomi og strategi, før det sendes opad i systemet? Bør de ansatte vælge deres institutleder?). Det havde også været afklarende, om panelet havde foretaget en reel analyse af, om fusionerne er en succes, i stedet for en helt udvandet konstatering at den har haft ”en positiv effekt”.

Videnskabsministerens totalt manglende vilje til at debattere problemer på ottende år (han har været minister 2001-08) og hans tackling af de kritiske røster har været en skandale. FORSKERforums forside-citat: ”De kritikere af universitetsloven, som sætter dagsordenen…” prøvede at latterliggøre kritikere som undermålere og nulforskere.
Set i det lys forstår man, at Uni-Evalueringen har formuleret sig diplomatisk.
Rapporten er et brugbart problemkatalog, som vi må holde fast på og præciserer i den kommende høringsfase. Sanders manglende evne til at tage imod kritik og hans umiddelbare bagatelliseringer af evalueringen varsler imidlertid en hård debat i det kommende, hvor vi universitetslærere og Folketingets opposition skal sørge for, at panelets udspil ikke bliver glemt.