Videnskabsministeriets ‘ranking’ med bibliometri

2.UDGAVE. Videnskabsministeriet har lavet den første liste med ranking af de enkelte universiteter på basis af en statistik over universiteternes publiceringer, fortæller en pressemeddelelse: ”Københavns Universitet ligger i top ved den første fordeling af basismidler til universiteterne for 2010 vurderet ud fra den bibliometriske forskningsindikator. De nye tal i indikatoren viser, hvordan universiteterne klarer sig i forhold til hinanden” (se pressemeddelelse) .

Men ministeriets ‘ranking’ mødes med hovedrysten: ”Den pressemeddelelse kan kun betragtes som knald i låget og til grin, for det er klart, at den institution med flest forskningsansatte producerer flest artikler! Og når KU så også har flest forskere på sundhedsvidenskab – som modellen favoriserer – er det endnu mere forudsigeligt”, siger Nils Bredsdorff fra RUC, der som forskningsbibliotekar har fulgt tilblivelsen af indikatorerne. ”Pressemeddelelsen er gift for de 350 forskere fordelt på 68 faggrupper, som har tumlet med at få lidt fornuft i ‘autoritetslister’ og i modellen, for pressemeddelelsen bekræfter præcis, hvad skeptikerne har frygtet: At systemet vil bruge indikatoren til ’at ranke’ universiteterne ved at lave sammenligninger på tværs af fagområder. Og det er useriøst”.

Indikatorstatistikken handler om ‘publikationspoint’ fordelt på de enkelte universiteter.Statistikken er baseret på de såkaldte ‘autoritetslister’ til publiceringsmåling (se lister på alle fagområder), som skal bruges til fordeling af ‘basismidler efter resultat’, fortæller ministeriet. Her ligger KU i top med 7034 point (se indikator-statistik her).  Modellen lægger op til ranking på forskellige faktorer; fx er det nærliggende at belyse produktiviteten hos forskerne, og den statistik fortæller, at de store universiteter er de mest produktive: KU scorer 1,8 point pr. vipansat. Aarhus 1,6. DTU 1,4. SDU 1,45. Aalborg 1,5. CBS 1,38. RUC 1,30. IT-uni 1,62 (statistik over universiteternes vip-antal her).

Ministeriets indikator-statistik afslører, at der er store skævheder i tildelingen af point mellem hovedområderne. Ifølge den er medicinerne nemlig suverænt de mest produktive på højkvalitet (målt på niveau 2-artikler) blandt hovedområderne, nemlig med flere end 2,2 artikler pr. forsker. En tek/nat-forsker producerer 1,5 artikler, mens samfundsforskeren laver 0,8 og humanisten kun 0,5 artikler. ”Blandt absurditeterne er, at modellen favoriserer sund’s publiceringsform (korte faktuelle artikler i internationale tidsskrifter). Og det gør det meningsløst at sammenligne på tværs, når kun KU, Aarhus og SDU har sundheds-fakulteter, jf. pressemeddelelsen …”, konstaterer Bredsdorff.

Bredsdorff har lavet en statistik, som modsiger ministeriets ranking: ”Det fremgår underforstået af ministeriets pressemeddelelse, at de store gamle universiteter har bedre produktivitet og kvalitet. Men sammenlignes point / forskningsbevilling, så er de små universiteter bedst og billigst. DTU bruger tre gange så mange ressourcer for at producere 1 point i forhold til CBS, RUC og Aalborg. Og dobbelt så meget som KU og Aarhus”.

Bredsdorff klager over, at data bag statistikken ikke er fremlagt åbent: ”Styregruppen bag modellen (m. bl.a. rektorerne fra KU, AU og SDU) har mørkelagt indsigt i, hvordan tallene for de enkelte universitet fremkommer. Det skete efter, at der blev afsløret store gråzoner, fx at jyske reservelægers artikler blev indregnet i Aarhus’ produktion, selv om lægerne ikke var ansat der! Vi kan altså ikke få indsigt i, om artikler fra jyske læger indgår i Aarhus’ eller om Hvidovres hospitalslæger medregnet under KU’s produktion? Eller hvorfor KU’s samfundsforskere har flere point end Aarhus’? Sådan indhylles data i tåger. Hvorfor rektorerne medvirker til den mørkelægning, kan jeg ikke forklare”.