29. september 2009 af admin
Personangreb om forskningsråd
Søren Isaksen -formanden for den evalueringskomite der lægger op til drastiske ændringer af forskningsrådssystemet – korrekser formanden for De Frie Forskningsråd, Jens Chr. Djurhuus, der har forsvaret forskningsrådet.
”I din henvendelse til Videnskabsudvalget hævder du, at der i Det Frie Forskningsråd er dynamik. Men dynamik er slet ikke det generelle indtryk, vi har fået af de mange selvevalueringsrapporter, vi har modtaget og de møder, vi har holdt”, siger Isaksen.
Med personangrebet skærper Isaksen magtkampen om forskningsrådene, som panelet startede med sin fremhævning af nepotisme i rådene: At medlemmer af de frie råd har 27-45 pct.s succesrate, mens almindelige ansøgere kun har succesrater på 14-21 pct. Det satte Djurhuus i defensiven, idet pressedækningen kom til at handle om nepotisme, i stedet for om indholdet i de drastiske forslag. Og nu prøver Isaksen så igen at sætte Djurhuus i defensiven.
Djurhuus: Reel uenighed
Isaksen – til daglig direktør i NKT-Holding – angriber Djurhuus i et brev til Videnskabsudvalget.
Blandt andet kritiserer Isaksen, at Djurhuus har sagt, at evalueringspanelet ikke har lavet et grundigt stykke arbejde. Det er for galt, mener Isaksen, der henviser til, at panelet skam lavede undersøgelser, statistikker og til de fyldige baggrundsnotater, som Det Frie Forskningsråd (DFF) selv havde sendt ind, og som lå forud for panelets mange anbefalinger.
Og Isaksen angreb Djurhuus for at bruge forkerte tal. Det indrømmer Djurhuus:
”Jeg brugte et forkert tal om antallet af små-bevillinger, men Djurhuus’ påpegning ændrer ikke ved substansen, nemlig at panelet kritiserer de mange små bevillingsportioner i DFF – men den praksis vil vi gerne forsvare, for vi mener faktisk, at de frie forskningsråd har en vigtig rolle at spille i forskningens fødekæde, når vi uddeler små bevillinger”.
Nu må vi tænke konstruktivt fremad og ikke bruge tiden på personangreb, siger Djurhuus:
”Men der er altså en reel enighed mellem os på flere områder: Dels er der grundlæggende uenighed om begrebet ’fri forskning’, hvor Isaksen mener, at det er metodefrihed og publiceringsfrihed, mens jeg også mener, at også omfatter emnefrihed. Dels er vi uenige om de strategiske råd og de frie skal sammenlægges. Og dels er vi altså uenige om de små bevillingers status – om hvad de frie råd skal tage sig af og hvad universiteterne skal tage sig af …”
jø



