29. september 2009 af admin
Kløft mellem universitetstoppen og de menige?
DUEL-DEBAT. Topledelses høringssvar afspejler slet ikke en udbredt kritisk holdning blandt AUs menige vip’ere, konstaterer rapport.
Rektor svarer: Forfatterne har ikke belæg for at tage patent på at repræsentere flertallet af de menige
Ansatte på Aarhus Universitet var ikke enige i det høringssvar, som deres bestyrelse og rektor sendte ind til Uni-Evalueringen i maj måned. Ledelsens konklusion var:
Universitetsloven er såmænd god nok. Der er ikke behov for lovændringer, derimod for ro og for udvikling af ledelseskompetencer. Og det kan vi klare frivilligt inden for de givne lovrammer, hvis vi får de økonomiske rammer til det (se FORSKERforum 224). Høringssvaret var vedlagt en lang række interne indmeldinger nedefra i organisationen.
Ledelsens høringssvar var det ’officielle’ AU-høringssvar, men det repræsenterer absolut ikke det videnskabelige personales holdninger. Ledelsen var selektiv i sin udformning af høringssvaret, og de meniges utilfredshed var ikke reflekteret, lød kritikken en måned senere fra et udvalg under samfundsvidenskabs Akademisk Råd, der forsinket indleverede en ”sammenfatnings-rapport”, som præsenterede ’udbredte medarbejderholdninger’ og samtidig tillod sig at kommentere Bestyrelsens officielle høringssvar: Samfundsvidenskabs rapport kommer til en helt anderledes konklusion end Bestyrelsen: ”Der anbefales en grundlæggende revision af Universitetsloven af 2003 og loven bør ikke i hovedsagen videreføres”.
Samfundsvidenskabs-rapporten byggede denne konklusion på en grundig intern høringsproces, og så kritiske tilbagemeldinger fra andre fakulteter. Alligevel valgte Bestyrelsen at overse de ansattes ”systematisk gennemgående og dominerende opfattelser”, og det er kritisabelt, for ”en uhildet hensyntagen til medarbejdernes vurdering af deres egen og kollegers situation under Universitetsloven af 2003 bør være hjørnesten i en valid evaluering”, lød konklusionen.
Men processen blev lidt urytmisk, for Samfundsvidenskab havde fået dispensation til at aflevere senere – dvs. efter at Bestyrelsens / ledelsens samlede svar (vedlagt bilag) var blevet afleveret til Videnskabsministeriet
Medarbejderkritik: ’Alvorlig fejlvurdering’
’Sammenfatningsrapporten’ fra udvalget under Samf.s Akademiske Råd påpeger, at der er en afgrund mellem Bestyrelsens fremstilling og så de meniges. Det afleveres en lang række kritikpunkter mod den topledelsen høringssvar:
- Det kaldes ”en alvorlig fejlvurdering”, der helt nedtoner problemets store omfang og dybde, når ledelsen mener, at ’nye uformelle samarbejdsformer’ løser problemerne.
- Utilfredsheden med den ”manglende medarbejderinddragelse og medbestemmelse stikker meget dybt og er langt mere udbredt, end den øverste ledelse har villet anerkende”.
- Ledelsen mener ikke, at forskningsfriheden er truet, mens de ansatte oplever, at ”forskningsfriheden reelt er afskaffet” med instruktionsbeføjelsen, med manglende retsbeskyttelse, med øremærkede midler, med bureaukratisering og bibliotristyring.
- Ledelsens forsikring om, at der ingen begrænsninger er i de ansattes ret til at ytre sig, holder ikke for en realitetstest, har sager på ’sektorforskningsområdet’ vist.
- Ledelsen accepterede uden videre det politiske pålæg om fusioneringer, uden debat og praktisk taget uden anden argumentation end kvantitet.
Og endelig bebrejdes ledelsen, at denne ikke tydeligere har kæmpet for større frihedsgrader: ”Det skal her påpeges, at universitetets bestyrelse og øverste ledelse ikke har mobiliseret tilstrækkelig pondus til at imødegå statens og den politiske magts indgreb og værne om universitetets principielle frihed. Tiden for dette må være moden nu, hvor universitetsloven skal evalueres”.
FORSKERforum har sat to af rapportens forfattere, psykologiprofessor DION SOMMER og politologi-lektor TONNY BREMS KNUDSEN over for rektor LAURITZ HOLM-NIELSEN.
Rektor: Fodfejl i den interne høringsproces på AU
INTERVIEWER: Hvorfor kommer bestyrelsens høringssvar til en helt anden konklusion end samfundsvidenskabs rapport?
DION S.: ”Akademisk Råd under fakultetet blev enige om, at vores rapport til universitetet skulle være grundig. Dekanen var enig, selv om han langtfra er enig i vores konklusioner. Derfor lavede vi en intern høringsrunde, som var tidskrævende og dermed forsinket i forhold til de ’officielle deadlines’, som var alt for korte. I løbet af dette arbejde fandt vi ud af, at der var udbredt stemning af mistillid til de herskende styringsforhold blandt de menige på fakultetet og det blev i øvrigt bekræftet ved læsning af høringssvar fra andre fakulteter, fx det naturvidenskabelige. Det slog os, hvor ens oplevelsen var, selv om kritikken og frustrationen var formuleret på forskellig måde og med forskellig skarphed. Det fik os til at konkludere, at kritikken er en generel holdning blandt de menige ansatte på universitetet.
Derfor blev vores indspil skarpt og måtte derfor stå i modstrid til det, som bestyrelsen / rektor havde indleveret på universitetets vegne, hvor der fx stod, at det ikke var nødvendigt med en lovrevision.
Men hvorfor deres høringssvar så sådan ud, må du spørge ledelsen om”.
REKTOR: ”Det er rigtigt, at høringsfristen var for kort til et grundigt indspil. Men når det er sagt, så begik universitetets ledelse en fodfejl i den interne høringsproces, når samfundsvidenskab fik lov at efter-indlevere deres, som fik den fordel, at de kunne kommentere på andres, herunder ledelsens høringssvar. Jeg synes ikke, at det var en fair proces, når samfundsvidenskab således tillod sig at efterkommentere”.
TONNY B.K.: ”Det var flot og demokratisk, når ledelsen lagde alle høringssvar ud. Og det er da korrekt, at der er medarbejdere med en anden holdning end den, der gives udtryk for i vores høringssvar. Men set med vores øjne – og på baggrund af de andre indspil fra ’menige’ – giver vi udtryk for en overvejende stemning blandt de menige. Og i stedet for at tale om fodfejl i processen kunne vi jo fokusere på, hvordan vi kommer videre, herunder hvordan ledelsen kan bruge vores rapport som et indspil i den politiske proces, som kommer i den nærmeste tid som jf. Uni-Evalueringen”.
Rektor: Kun samfundsvidenskabs høringssvar kræver lovrevision
REKTOR: ”Det var da ærgerligt, at vi ikke fik samfundsvidenskabs indspil i tide, så vi kunne indarbejde deres holdninger på lige fod med indspillene fra de andre hovedområder, fokusgruppeinterviewene og tilbagemeldinger på nettet. Men jeg synes ikke, at deres fortolkning af andres indspil er interessant og deres direkte kritik af bestyrelsen / rektoratet er ikke retfærdig, for i vores høringssvar refererer vi faktisk loyalt spændvidden i tilbagemeldingerne. Det er korrekt, at der er medarbejdergrupper, som er meget kritiske overfor universitetsloven og forvaltningen af den. Men der er også medarbejdergrupper, som ikke er kritiske. Derfor ville det ikke være retmæssigt at komme med alt for definitive udsagn om de ansattes holdninger, og så vidt jeg kan se, er det kun samfundsvidenskab, der foreslår at den nuværende universitetslov skal ændres”.
DION S.: ”Her er vi absolut uenige med Rektor, for vi mener, at der er udbredt opbakning blandt de menige bag vores rapport, både med forskellige og identiske argumenter, og med varierende sprogbrug. Utilfredsheden og kritikken kommer således ikke kun til udtryk på samfundsvidenskab, men i mange høringssvar, fx fra naturvidenskab, medicin, Jordbrugsforskningen og humaniora – høringssvar som vi henviser direkte til i vores rapport”.
INTERVIEWER til Rektor: Når du siger, at der er forskellige holdninger, er det så fordi du vil fremmane konsensus på Aarhus Universitet, i stedet for at anerkende, at der er stor afstand imellem Bestyrelsens/Rektors opfattelse og så de menige forskeres?
REKTOR: ”Der er heldigvis forskellige holdninger blandt universitetets medarbejdere. Det, jeg siger er, at Samfundsvidenskabs indspil kun repræsenterer en fortolkning af medarbejdernes indspil. Der er ikke konsensus blandt de ansatte, og der er ikke belæg for, at der er flertal for de omtalte ’udbredte holdninger’. Ingen har patent på sandheden, heller ikke ledelsen. Jeg mener dog, at ledelsens høringssvar er i god overensstemmelse med den store spændvidde i holdninger, der er på universitetet”.
Vip’s to bestyrelsesmedlemmer uenige med flertallet
INTERVIEWER til rektor: Af referat fra et bestyrelsesmøde fremgår, at de to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer var uenige med Bestyrelsens passive høringssvar. De ønskede understregning af, at der var ”en ganske udbredt frustration blandt medarbejderne” og de ønskede ”en klarere tilkendegivelse af nødvendigheden af at modvirke dette – også gennem en eventuel revision af loven”. Er det ikke et ikke tilstrækkelig markant udtryk for ’de meniges’ holdning, når de to vip’ere – valgt af Aarhus vip-personale – afgav mindretalsudtalelse om bestyrelsens høringssvar til Uni-Evalueringen?
REKTOR: ” Der var en debat i bestyrelsen, og de fremførte deres synspunkter. Men efterfølgende godkendte bestyrelsen enstemmigt høringssvaret, som blev sendt ind til Uni-Evalueringen. Der var i mine øjne ikke tale om en ’mindretalsudtalelse – hvis de opfatter det sådan, må du tale med dem om det”.
INTERVIEWER: Nu lyder det som om du bagatelliserer de kritiske synspunkter fra vip-personalet med henvisning til, at der skam er mange andre holdninger end de fremførte – fordi du vil have Aarhus til at fremstå som et idyllisk konsensus-universitet?
”Nej, misforstå mig ikke. Jeg forklejner ikke, at der er forskellige holdninger, og læg mærke til processen i Aarhus, hvor vi har hørt folk og ført en åben debat. Men jeg opponerer mod, hvis nogle påtager sig at have patent på, hvad medarbejderne mener.
Folkeafstemning om vip’ernes synspunkter?
INTERVIEWER: Men er det ikke netop et udtryk for en betænkelig distance mellem flertallet i bestyrelsen og det videnskabelige personale, når de to ’folkevalgte’ er i mindretal?
REKTOR: ”Som sagt: Jeg respekterer deres synspunkter som et blandt flere”.
INTERVIEWER: Men vil du først anerkende det fremførte synspunkt fra samfundsvidenskabsudvalget og de to vip-medlemmer i bestyrelsen, når der er gennemført en folkeafstemning blandt de menige, hvor mere end halvdelen erklærer deres opbakning?
REKTOR: ”Der er ikke behov for folkeafstemninger på et universitet. Vi skal være i en dialog og indspil, hvor man skal tage synspunkter fra mange grupper. Og jeg lytter til og respekterer alle synspunkter”.
jø
