Uni-Evaluering: Politiseret frihedsgrade-notat

Hvordan universiteternes bestyrelser og de ansatte ledere fungerer, er ikke noget, som er omfattet af den igangværende Uni-Evaluering, for det står ikke i evalueringens kommissorium. Selv om styrelsesformen er noget, som mange ansatte opfatter  som ret vigtigt for medindflydelsen og frihedsgraderne, så kan I godt lade være med at komme med kommentarer hertil….

Sådan lød det indledende budskab i et såkaldt ”frihedsgrade-notat” , som  Universitetsstyrelsens chef Jens Peter Jakobsen d. 2. april udsendte til universiteternes ledelser som manual for bestyrelsers og rektorers kommentarer til frihedsgraderne - “et tematisk opbygget papir, der beskriver de styringsmæssige rammer for universiteterne, dvs. de juridiske, finansielle og dialogbaserede styringsredskaber”.

Selv om manualen blokerede for, at universiteternes ledelser ikke måtte kommentere det centrale tema, så kunne manualen ikke nære sig for at kommentere emnet ”medbestemmelse for ansatte”. Manualen konstaterer fx, at de ansatte i Akademisk Råd har (stor) indflydelse igennem deres rådgivende funktion, hvor Rådet ”skal udtale sig til rektor om intern fordeling af bevillinger og om centrale strategiske områder” (s.8). Forpligtelsen fastslås som et “skal” , på trods af, at virkeligheden på især DTU har vist, at Rektor fuldstændig har retten til at styre dette ved at han kan forelægge, hvad der passer ledelsen.

Manualen omtalte  juridiske og økonomiske virkemidler, samt ”dialogbaserede virkemidler”, især ”udviklingskontrakten”, der angiveligt er en ligesidet forhandling (s.4). Til kritikken af det ureelle selveje og af detailstyring noterede notatet, at der er ”armslængde”: Universiteter er ikke under ”instruktion” fra Videnskabsministeren (s.5).

Og hvad angår det vigtigste – økonomien – fastslog notatet, at universiteterne lige så godt kan indstille sig på, at forskningens konkurrence-streng skal forøges ”indtil et vist niveau”, jf. Regeringens Globaliseringsstrategi (s.19).

Med manualen for, hvad der må kommenteres på, er Videnskabsministeriets styring af Uni-Evalueringen helt usminket. Aarhus Universitets ledelse undrer sig da også over proceduren i deres høringssvar. Temanotat bærer ”præg af afsenderens holdning og interesser”, fordi det er ”ministeriets holdninger” og positive vinkling til statslig regulering og kontrol samt til konkurrence, som fremgår.

Aarhus-rektor Lauritz Holm Nielsen undrer sig da også over den politiserede procedure, hvor ministeriet lægger rammen for, hvilken virkelighed, universiteterne må kommentere på. Men ikke nok med det: Når universiteterne har svaret, vil ministeriet såmænd kommentere dette. Ministeriet får således både det første ord med manualen og det sidste ord over for Evalueringskomiteen..l.

Det fremgår ikke, om det er almindelig praksis ved evalueringer. Men den ”uafhængige” Evalueringskomite har nikket ja til proceduren.