Gennemsnitlig arbejdsuge: 47 timer

- for universitetslærere. For sektorforskere er den 42 timer

Universitetslærere har ingen øvre arbejdstid. Det er ingen ydre instans, som dikterer, hvornår arbejdstiden slutter. Og universitetslærere arbejder da også langt mere end samfundets arbejdstidsnorm på 37 timer – nemlig 47 timer i gennemsnit.
Det fortæller FORSKERforums forskerundersøgelse, som blev gennemført af analysefirmaet Synovate (tidl. Vilstrup) i marts måned 2009.
Knap 40 pct. af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning, knap 30 pct. på undervisning / forberedelse, mens 15 pct. bruges på administration. Den nye opgave ifølge Universitetsloven – formidling – fylder 7 pct.

10 timers forskning fortrænges ud i fritiden

Universitetslærere har nogle faste arbejdsopgaver, som skal udføres, fx undervisning med tilhørende forberedelse. Der skal også laves noget administration, for at hverdagen fungerer. Og endelig skal der også forskes, så man holder sin karriere i sporet.
Men meget tyder altså på, at det er forskningen, som fortrænges ud i tiden ud over de 37 normal-arbejdstimer. Universitetslærerne fortæller, at de gennemsnitligt bruger 17-18 timer om ugen på forskning – og populært sagt kan det siges, at de 10 af disse udføres ud over normalarbejdstiden eller i det, der for andre er ”fritiden”. Eller sagt på en anden måde: Hvis universitetslærerne gik hjem efter 37 timer, så ville de kun have lavet 7 timers forskning i stedet for de 17-18 timer …
På den positive side tæller dog, at fire ud af fem universitetslærere fortæller, at de har en fast aftale omkring overarbejde / afspadsering / overskudsbetaling. Men det fremgår ikke af undersøgelsen, om de samme universitetslærere faktisk udnytter dette, så de ikke udfører ’gratisarbejde’ i de mange overtimer. Tværtimod anfører kun hver fjerde universitetslærer, at der er en form for arbejdstidsregistrering på deres arbejdsplads, som kan danne grundlag for afvikling af overarbejde.
Også ’sektorforskere’ har også en længere arbejdsdag end normal-arbejdsmarkedet, nemlig på 42 timer ugentligt. Hos disse grupper er de store tidsforbrugere ikke uventet forskning og rådgivning eller myndighedsbetjening.

Stress og helbredspåvirkning

Den lange arbejdsuge betyder, at mange føler, at de har svært ved at nå deres arbejdsopgaver (66 pct.) og dermed føler stress i hverdagen (54 pct.). Langt færre erklærer, at de kan nå deres arbejdsopgaver (15 pct.), og at de ikke føler stress i hverdagen (23 pct.).
En stress-faktor kan også være det administrative arbejde, som optager 7-8 timer ugentligt, og som måske opfattes som en sur pligt. I hvert fald erklærer over halvdelen, at de har behov for administrativ aflastning (mens 23 pct. erklærer, at det gør de ikke, men det er typisk de yngre, som ikke er i faste stillinger, og som dermed ikke påtager sig denne type ’driftsopgaver’).
Hele 28 pct. af universitetslærerne erklærer sig enige i, at de er så stressede, at det går ud over deres helbred (mens 48 pct. erklærer, at det gør de ikke). Og der er et aldersaspekt:
”Universitetsræset kan man holde til, mens man er ung, og drømmen om og det store gennembrud stadig er i live. I de år har man et ekstra gear. Men med alderen virker belastningen hårdere – i takt med opfyldte eller ikke opfyldte ambitioner – og så sætter stressen ind”, konstaterer trivselsrådgiver.

jø

Se tema: Lange arbejdstider og stress s. 4-11 i det trykte blad