Universitetslæreres gennemsnitlige arbejdsuge: 47 timer

FORSKERforums forskerundersøgelse fortæller, hvad du gennemsnitligt bruger din arbejdstid på: Jo ældre og jo højere på karrierestigen, des flere bundne opgaver og længere arbejdsdage …

47 ugentlige arbejdstimer. Det tal fortæller et klart sprog om, at de universitetsansatte har en grænseløs arbejdstid, hvor arbejdspladsen eller personlige ambitioner eller kærlighed til jobbet styrer den del af livet. Men det tal kan også fortælle, at sektoren ikke har en arbejdstidsaftale med en fast, øvre arbejdstid, så de ansatte er tvunget til at lægge så mange timer, hvis man vil være universitetsansat…
Hvad der er motivforklaringen på de høje arbejdstider, fortæller FORSKERforums forskerundersøgelse (gennemført af analysefirmaet Synovate (tidl. Vilstrup) i marts måned) ikke.
Generelt bruges 40 pct. af de universitetsansattes tid til forskning, knap 30 pct. på undervisning / forberedelse, mens 15 pct. bruges på administration. Den nye opgave ifølge Universitetsloven – formidling – fylder 7 pct.

Jo ældre, jo flere bundne arbejdstimer

Det ugentlige arbejdstimetal varierer mellem de forskellige stillingskategorier. Tallene fortæller, at det er dem i faste stillinger, som har de længste arbejdstider. Professorerne har 51-52 ugentlige arbejdstimer og lektorerne 47. Og det, som især falder i øjnene er, at professorer og lektorer bruger 9-11 timer ugentligt på administration, fordi disse fastansatte står for institutternes driftsopgaver.
Og hvad angår undervisningen er det især lektorerne, som tager slæbet med 16 ugentlige timer afsat til dette. Også adjunkterne oplever, at de bruger meget tid på undervisning, men man må gå ud fra, at det særligt belastende er undervisningsforberedelsen, idet adjunkterne her er i en lærefase.
Ikke overraskende er grupperne med det højeste tidsforbrug på forskning de unge i karriere-stillinger, dvs. post.doc.’erne (26 timer) og ph.d.-stipendiaterne (30 timer).

Historisk: UFA-normen

Hvis man ser historisk på fordelingen af arbejdsopgaver, har disse ændret sig de sidste tyve år. Indtil midten af 1980’erne, hvor regeringen suspenderede UFA-normen (50-40-10 pct. på undervisning / forskning / administration), gik man ideelt set ud fra, at de fastansattes arbejdstider skulle fordeles efter normen.
Overført på nutidens 37 timers arbejdsuge skulle halvdelen således gå til undervisning /forberedelse, hvilket svarer til 2009-lektorens tidsbrug. Ideelt set skulle der således også være 15 timer til forskning, hvilket også svarer til lektorens tidsforbrug.
Ud fra UFA-normens logik er det imidlertid ekstraopgaverne, som tager lektorens tid. Hvor han kun burde administrere i 3,7 timer ifølge UFA-normen, så bruger han faktisk 9 timer på dette.
Og dertil kommer så de nye opgaver: formidling (3 timer) samt ansøgeri (2 timer). Det er opgaver, som hører de nye tider til, og som ikke var indregnet i UFA-normen.
På niveau med tidligere undersøgelser
De opgivne arbejdstider svarer til niveauet i tidligere undersøgelser, fx GALLUPs 1999, Bo Jacobsens fra 2009 samt analysefirmaet VILSTRUP gennemførte i marts 2006. I 2006-undersøgelsen var de ugentlige arbejdstimer for de enkelte ansættelsesgrupper:
2006         2009
Professorer:     51    52
Lektorer:     47    47
Adjunkter:     47    47
Ph.d.-stip:     41    51
Der er en påfaldende konsistens i datamaterialet i den anførte tiårs-periode, dvs. at niveauet er forbavsende ensartet. Der kan altså ikke konstateres stigende arbejdstids-krav til de ansatte i perioden, men den naturlige forklaring på dette kan være, at det er svært at udvide arbejdstiden ud over de 47 timer, som i den forstand kan opfattes som en maksimum-grænse for, hvad universitetslærere (gennemsnitligt) kan præstere. (Men den store konsistens i resultaterne over tid bestyrker også undersøgelsernes validitet).
Det er absolut påfaldende, at ph.d.-stipendiaterne i 2009 fortæller om arbejdsuger på hele 52 timer. Baggrunden for dette fortæller undersøgelsen ikke noget om. Blandt forklaringerne på den voldsomme afgivelse kan være, at ambitionsniveauet og kravene er steget voldsomt i de senere år, og konkurrencen om karrierestillinger er da også skærpet. Men forklaringen kan også være statistisk tilfældighed, fx at det er de mest tidsforbrugende ph.d.’ere, som har besvaret spørgeskemaet.

Forskningstiden et residual: 10 timers gratisarbejde

Universitetslærere har nogle faste arbejdsopgaver, som skal udføres, fx undervisning med tilhørende forberedelse. Der skal også laves noget administration for at hverdagen fungerer. Og endelig skal der også forskes, så man holder sin karriere i sporet.
Men meget tyder altså på, at det er forskningen, som fortrænges ud i tiden ud over de 37 normal-arbejdstimer. Universitetslærerne fortæller, at de gennemsnitligt bruger 17-18 timer om ugen på forskning – og populært sagt kan det siges, at de 10 af disse udføres ud over normalarbejdstiden eller i det, der for andre er ”fritiden”. På den positive side tæller dog, at fire ud af fem universitetslærere fortæller, at de har en fast aftale omkring overarbejde / afspadsering / overskudsbetaling. Men det fremgår ikke af undersøgelsen, om de samme universitetslærere faktisk udnytter dette, så de ikke udfører ’gratisarbejde’ i de mange overtimer. Tværtimod anfører kun hver fjerde universitetslærer, at der er en form for arbejdstidsregistrering på deres arbejdsplads, som kan danne grundlag for afvikling af overarbejde.
Også ’sektorforskere’ har også en længere arbejdsdag end normal-arbejdsmarkedet, nemlig på 42 timer ugentligt. Hos disse grupper er de store tidsforbrugere ikke uventet forskning og rådgivning eller myndighedsbetjening.

jø