Den tavse og glemte sektorforskning

Uni-ledelser er tilsyneladende passive, selvom kritiske rapporter fortæller om alarmerende tilstande

Kritik i rapporter og undersøgelser af arbejdsmiljøet har meget begrænset gennemslagskraft hos politikere og ledelser. Et eksempel er CFA-rapporten fra marts, der havde nogle drastiske konklusioner, idet ’sektorforskerne’ dumpede deres nye arbejdsvilkår og ledelser på arbejdsmiljøet. Det har ikke bare betydning for forskerne selv, men for miljø og produktivitet. Trods det har rapporten ikke medført de store reaktioner, konstaterer en af forfatterne bag, Kaare Aagaard:

”Reaktionerne har ikke været så stærke, som jeg troede. Der har ikke været afvisninger af, at tilstanden er som beskrevet. Ingen har prøvet at mistænkeliggøre resultaterne. AU-ledelsen har tværtimod anerkendt (fx i FORSKERforum 253), at der er problemer, men delvis henvist til, at man nu er i næste fase i processen. Men ledelsen har – så vidt jeg ved – ikke taget særlige initiativer eller sat problemet på en alarm-dagsorden nogen steder”.

Han ser flere mulige forklaringer på passiviteten:

”Hvis det forholder sig sådan, at der endnu ikke er taget initiativer som opfølgning på dette, kan det dels hænge sammen med, at AU-ledelsen aktuelt står over for en række udfordringer som følge af den store strukturreform, og at sektorforskningens rolle og betingelser ikke i den sammenhæng fremtræder som det mest presserende problem. Og dels har menige ’sektorforskere’ ikke selv brugt rapporten som løftestang for en større offentlig debat. Miljøet har været meget tavst, bortset fra et par eks-ledere (DMUs Henrik Sandbæk og GEUS’ Jens Morten Hansen). Det er egentlig besynderligt, når man ser på den markante utilfredshed, som forskerne giver udtryk for i både CFA-rapporten og FORSKERundersøgelsen 2012. Men det er måske en del af deres historie og kultur: De er vant til at affinde sig med skiftende betingelser og er ikke vant til konflikter med en ledelse, som bestemmer …”

”Endelig kan en forklaring være, at uni-forskere trods alt er bedre til at råbe op, og at uni-politik har større opmærksomhed i den offentlige debat. Få ved i virkeligheden hvad sektorforskning og myndighedsbetjening går ud på. Og så bliver den bare glemt …”

jø

Se også tema FORSKERUNDERSØGELSEN side 17-27 i den trykte udgivelse …