Rektorkompromis om fordelingsmodel

De danske universitetsrektorer er blevet enige om en ”en enkel og robust model” for, hvordan nye basismidler i fremtiden bør fordeles. Modellen er et kompromis mellem de undervisningstunge og de forskningstunge universiteter og udspillet er et forsøg på at præsentere en model, som politikerne ikke kan sige nej til.

 Modellen skal fx i 2010 fordele en andel af 2000 mio. nye basismidler (fra Globaliseringspuljen) mellem universiteterne. Men hvor stor en andel er uvis, da politikerne ikke har villet sætte formål på pengene endnu, og ikke gør det før finanslovensforhandlingerne i efteråret. 

 Modellen er en 45-45-10-model mellem uddannelse, forskning og ph.d.-uddannelse, hvor konkurrence-måling på forskningssiden vil fylde relativt meget. Her skal 25 pct. nemlig fordeles via de omstridte publiceringsmål ‘bibliometrisk indikator’, og det vil begunstige KU og Aarhus. Og de resterende forskningsprocenter på 20 pct. skal så fordeles efter universiteternes succes med at hente eksterne bevillinger, og det vil begunstige DTU og Aarhus (bl.a. fordi man her har tunge sektorforskningsinstitutioner).

 Omvendt har undervisningstunge som CBS og RUC fået en indrømmelse via belønning for at køre mange studerende gennem deres uddannelser. Der har ellers været modelforslag, hvor denne almindelige uddannelsesdel skulle tælle noget mindre.

 Konkret foreslår Danske Universiteter en model med fire parametre, hvor forskning og uddannelse vægter lige meget (idet ph.d.-produktion tælles med 5 % på forsknings- og 5 % på uddannelsessiden):

- Uddannelse (målt som STÅ-indtægt): 45 %

- Ph.d.-produktion (målt som antal ph.d.-er): 10 %

- Publiceringsfrekvens (jf. bibliometriske indikatorer) målt som antal point fra optælling af publikationer): 25 %

- Succesrate på eksterne bevillinger (målt som indtægt): 20 %. ( se modellen på http://dkuni.dk/)

 Videnskabsminister Helge Sander kalder (over for altinget.dk) udspillet interessant, men har ikke haft mulighed for at gennemgå det i detaljer. Ministeren vil først se konsekvensberegninger af, hvordan modellen påvirker de enkelte universiteter, før han tager stilling.