Vil universiteterne lufte deres beskidte vasketøj

- i deres selvevalueringer til 2009-uni-evalueringen? Nej, og evalueringen undgår nogle af de kontroversielle spørgsmål, siger evalueringsekspert efter at Universitetsstyrelsen har igangsat høringsrunder på universiteterne

”En vigtig del af loven er ledelsesreformen. Men det er simpelthen et hul i evalueringsdesignet, at Styrelsen helt har fravalgt at sætte fokus på, hvordan det nye ledelsessystem fungerer. Det er ganske systematisk, at der ikke bliver spurgt ind til det i Universitetsstyrelsens indkaldelse af materiale. Man kan undre sig over, at evalueringen ikke sætter fokus på, hvilke effekter netop ledelsesreformen har haft”, siger evalueringsekspert Hanne Foss Hansen. ”Og man får jo den tanke, at man fra politisk og administrativt hold ikke ønsker at få visse elementer ind i evalueringen – enten fordi man ikke ønsker en kritisk belysning eller fordi man har lagt sig fast på, at en evaluering ikke må bidrage til krav om ændring af Universitetsloven …”

Hendes kommentar henviser til, at Universitetsstyrelsen har startet indhentningen af materiale til 2009-universitets-evalueringen. Det er sket ved at bede universiteterne om at indlevere redegørelser på en række områder. Der bedes om beskrivelser af, at om formålene med de store fusioner er opfyldt. Og så spørges der til de studerendes og de ansattes ”medbestemmelse” m.m.

Skævhed:
Høringssvar filtreret af ledelsen

Indkaldelsen har ført til, at universiteterne på hver deres måde har indledt en høring af det interne system. På nogle universiteter er forskerne individuelt også blevet bedt om at melde kommentarer ind:

”Men der er en grundlæggende skævhed i forvaltningsgangen. Universitetsstyrelsen spørger universiteterne. Universiteternes ledelser kan så spørge nedad, formelt set bottum-up. Men det svar, som går fra universitetet til Styrelsen er jo i sidste ende information filtreret af ledelsen, idet svaret formelt er bestyrelsens og Rektors ansvar. Men svarene vil formentlig ikke give indtryk af de interne konflikter, som kan være, for universitetsledelserne vil da give indtryk af, at de forvalter hensigtsmæssigt”, forklarer evalueringseksperten.

Ministeriedirektør styrer

Indkaldelsen af materiale er foretaget af Videnskabsministeriets Universitetsstyrelse, som huser sekretariatet for Uni-evalueringen.

Og direktør Jens Peter Jacobsen styrer arbejdet; universiteterne får høringsbreve ud fra Jacobsen selv, med direktørens brevhoved.

”Materialet er udarbejdet af embedsmændene, men evalueringspanelet har nikket ja til det. Hvis panelet vil have anderledes materiale på bordet, så må panelet på eget initiativ spørge til det. Og her har de altså et handikap, fordi der ikke er en dansk person i panelet med kendskab til den danske debat og kontekst”.

Hvor er evalueringen af ledelsen

”Den store ledelsesreform med udpegede ledere m.m. var jo et centralt element i universitetsreformen, som nu skal evalueres. Men man kan undre sig over, at dette centrale element ikke indgår. Overordnet stiller Styrelsen spørgsmål med hovedfokus på fusionerne”, siger evalueringsekspert Hanne Foss Hansen.

”Ministeriet har udvalgt sig delelementer og undladt andre i måden at spørge på. I et tema B beder man om en redegørelse for ’arbejdet med at sikre medbestemmelse for de ansatte og de studerende’. Men man kan undre sig over ordvalget ’medbestemmelse’, for det som diskuteres og kritiseres i medarbejderkredse er jo netop, at lovrammen ikke sikrer medbestemmelse eller medindflydelse. Medarbejderne er frataget enhver magt, ud over at man indgår i organer, hvor man bliver ’hørt’ eller lignende”.

Hun er opmærksom på, at ministeriets særlige fokus kan være på, om universiteterne har udnyttet institutlederens mulighed for at ”opbygge en organisation til at løfte instituttets samlede opgaver med inddragelse af de studerende, det videnskabelige personale og tap’erne” (jf. bemærkninger til §17, stk.2).

”Ministeriet kan måske hænge manglende ’medindflydelse’ op på, at universiteterne ikke har opbygget sådanne organer. Det kunne da være fornuftige ’dialogorganer’ – en slags supplement til samarbejdsstrukturen. Men sådanne organer er jo ligegyldige for medarbejdernes reelle indflydelse, for de har ingen lovfæstede bemyndigelser eller beslutningskompetencer. Det er helt op til lederne at definere, hvad der skal ske her”, konstaterer Foss Hansen.

Universiteterne vil fremstå som hensigtsmæssige forvaltere

Universitetsstyrelsen spørger også (tema C) til en redegørelse om ”den frie akademiske debat, herunder universiteternes politikker for at støtte den frie akademiske debat både på universiteterne og i den brede offentlighed. Der ønskes især en beskrivelse af, hvordan forskningsfrihed sikres på universitetet på forskerniveau såvel som på institutionsniveau (både i forhold til prioritering af tid, emne- og metodevalg samt den økonomiske understøttelse af forsker-initierede projekter)”, lyder det i Styrelsens indkaldelse.

Men den tror Foss Hansen ikke giver en brugbar beskrivelse af virkeligheden:

”Jeg tror ikke, man skal forvente, at universiteterne vil lufte deres snavsede vasketøj. Universiteterne har jo en interesse i at fremstå som nogle, der forvalter hensigtsmæssigt og retmæssigt”.

Heller ikke en efterlyst redegørelse for forskningsfrihedens status, ”herunder universitetets politikker på området” (tema D) vil give noget kontroversielt svar: ”Her vil svaret være, at ledelserne værner om forskningsfriheden, som de skal ifølge loven. Punktum”, spår Foss Hansen.

Styrelsen lægger rammen for, hvad der kan tages op

På et meget centralt område – ”frihedsgrader” – annoncerer Universitetsstyrelsen en anden fremgangsmåde. Her vil Videnskabsministeriet udarbejde ”et tematisk opbygget papir, der beskriver de styringsmæssige rammer for universiteterne, dvs. de juridiske, finansielle og dialogbaserede styringsredskaber” (tema E).

Frihedsgrade-notatet vil så indgå som et basisdokument for evalueringspanelet, og universiteternes høringssvar vil indgå som bilag hertil.

”Denne fremgangsmåde, hvor ministeriet lægger rammen for hvad der kan tages op, kan jo tolkes som et forsøg på at styre tematik og debat fra ministeriets side”, siger Foss Hansen. ”Men lige på det punkt er jeg nu ikke bekymret for, at universiteternes tilbagemelding vil være passiv: Bestyrelserne og Rektorer vil være meget opmærksomme på at hævde deres autonomi og råderum. Og jeg tror bestemt, at de vil kritisere ministeriets detailstyring, altså problemet med, at universiteterne lovmæssigt har fået formelt selvstyre samtidig med at detailstyringen og økonomistyringen fra ministeriets side er vokset…”

Overfokus på fusions-konsekvenser

Ud fra den måde, som undersøgelsen er designet på, kunne man få fornemmelsen af, at der eftersøges bestemte problematikker:
”Opdragsgiveren ønsker ikke ændringer på visse områder, fx vedrørende ledelsen og styringen. Men på andre gør man. Vi vil få en konklusion, at det er en god reform, men at der kan ske mere på nogle underdimensioner. Især er fokus på undersøgelsen vedrørende fusions-konsekvenserne. Det er da bemærkelsesværdigt, at man ønsker en evaluering af fusionseffekter allerede efter halvandet år. Og her kan konklusionen være, at der da er sket noget, men at processen kan speedes op i de eksisterende fusioner. Måske kan konklusionerne i anden ombæring spørge til, hvad der skal ske med de institutioner, som ikke blev fusioneret i første omgang”.

Er det sådan  den slags evalueringer gribes an?

”Der findes jo mange måder. Men at der er en politisk kontekst og et politisk element, er da ikke usædvanligt. Det er ikke anderledes end i andre store reformer, hvor man prøver at lave erfaringsopsamling på lovgivning m.m.”, svarer hun.

”Her har man valgt en topstyret evalueringsmodel, hvor man selektivt vil undersøge visse elementer. Metodologisk kan det da undre, at man ikke har forsøgt sig med en norsk praksis – jf. den seneste ”Kvalitetsreform”, hvor en sådan opgave overgives til Norges Forskningsråd med en særbevilling, og hvor rådet så har mulighed for at gennemføre forskningsbaserede analyser. Det ville have givet et helt andet fremadrettet vidensgrundlag”.

jø