Universitetslovens ladeport til egenrådige ledere

Pallesen har længe kendt til klager over institutdirektøren, men han holder hånden over ham, for Ole W. Sørensen er Pallesens egen opfindelse

Da trivselsundersøgelsen for DTU-kemi, som gav institutdirektør Ole W. Sørensen dumpekarakter, blev præsenteret ved et personalemøde i januar sad rektor Lars Pallesen bagerst i lokalet og lyttede. ”Jeg har aldrig set noget lignende”, sagde rektor. ”Men jeg vil bede Jer om ikke at sige noget offentligt om undersøgelsen, for vi har mange fjender”. 

 Dette tavshedspålæg blev samtidig understreget ved, at personalet kun blev orienteret om undersøgelsens hovedresultater via powerpoint-show med søjlediagrammer, hvor de vågne kunne se, at institutdirektøren fik karakteren 1-1,5 på en 5-skala. Men herefter blev undersøgelsen hemmeligstemplet på den måde, at hvis der er ansatte som vil nærlæse undersøgelsen, så kan de henvende sig til DTUs HR-afdeling, hvor man kan få et gennemsyn i et lukket rum, men uden at få en kopi med ud. 

Rektor Pallesen passiv

Rektor Pallesen har ikke været uvidende om personalets problemer med institutdirektøren, men har forholdt sig helt passivt hertil. Det kan enten være, fordi han er enig i institutdirektørens autoritære ledelsesform. Eller også fordi Pallesen ikke vil kritisere eller fyre ham, for så rammer kritikken Pallesen selv i nakken. 

 Pallesens passivitet overfor Ole W. Sørensen peger på et stort problem i universitetslovens enstrengede topstyring. Her udpeger Rektor sine egne ledere. Og hvis en udpeget leder viser sig uduelig, så kan personalet ikke slippe af med ham. Hemmeligstemplingen af institutdirektørens dumpekarakter handler ikke bare om Ole W. Sørensen, men også om rektor Pallesens enerådige ledelsesstil. Pallesen har det særlige problem, at han egenhændigt headhuntede og udnævnte Sørensen. Et ansættelses-udvalg var proforma, for Pallesen ansatte uden at udvalget for eksempel fik Sørensens ansøgning og CV at se. 

 Historien går, at Ole W. Sørensens tid i Carlsberg-laboratorierne – hvor han i øvrigt fik sin professortitel iflg. Carlsberg-fondens privilegium – var løbet ud, fordi hans forskergruppe var nedlagt. Sørensen var på vej til Aarhus Universitet. Men inden det skete havde Pallesen headhuntet ham til DTU-kemi. 

Sørensens ledererfaring?

Rektor orienterede bestyrelsen om, at institutdirektøren var ansat pr. 1. september 2006: ”Ole W. Sørensen kommer fra en stilling som professor på Carlsberg Lab. Og har tidligere været ansat på ETH i Zürich. Hans 25 mest citerede artikler har mere end 300 citationer i gennemsnit” (møderefererat). 

 Pallesens begejstring var næret af en lang publikationsliste, som især var resultat af Sørensens ansættelse som ’super-post’doc’ og medforfatterskab på publikationer fra et par Nobelpristagere i Zürich. Og så lod rektor Pallesen sig formentlig også imponere af, at Sørensen fik NKTs forskerpris i 2002. I den forbindelse hed det sig, at Sørensen var den mest citerede danske forsker. 

 Sørensens ledererfaring blev der ikke spurgt til. Hans CV er mørkelagt. Sørensen oplyser selv, at han har en MBA-grad fra Henley Business College. Det er en MBA-uddannelse fra Reading University, som kan tages i København og som pt. koster 128.000 kr. for første trin.

Dansk universitetslov passer perfekt til Scientology

Det danske universitetslov passer perfekt til Scientologys ekstremt hierarkiske og autoritære system, forklarer scientology-eksperten John Duignan: 

 ”Universitetsloven er hierarkisk og autoritært opbygget og passer perfekt til Scientologys måde at arbejde på. Ledere udpeger lederne.  Lederne er den indiskutable myndighed. De har uindskrænket magt og myndighed til at definere, hvad ’fabrikken’ og den enkelte skal lave. Et sådant universitets-system, som ifølge en lov er hierarkisk, topstyret og immunt for kritik, passer perfekt til Scientologys måde at tænke management og ledelse.

 Og det siger sig selv, at det er fører til et enormt disciplinerende system, som i Scientology-sekten er ført ud i sin yderste konsekvens, hvor lederen har magten til altid at få ret – hvad en scientolog også er overbevist om, at han har …”. 

jø