Sander: “Vis mig ’lig på bordet’ …

’Giv mig konkrete eksempler på, at forskningsfriheden og ytringsfriheden knægtes

”Forskningsfrihed og ytringsfrihed er indiskutabelt indskrevet højt og tydeligt. Og den er ikke indskrænket med universitetsloven, tværtimod er den udvidet, fordi den nu også omfatter sektorforskningen via fusionerne mellem universiteter og sektorforskning. Derfor mener jeg, at disse elementer slet ikke skal til diskussion. Men hvis der er konkrete eksempler på, at forskningsfriheden undertrykkes, så lad os høre dem”. 

 Videnskabsminister Helge Sander vil ikke høre mere hypotetisk brok om forskningsfrihed og ytringsfrihed, for de er jo garanteret af lovens bogstav. 

 ”Af loven fremgår, at forskere kan pålægges konkrete opgaver af deres institutleder. Men en Vilstrupundersøgelse viste, at ni af ti aldrig har fået pålagt opgaver, så mange gange føler jeg, at det mere er frygt end realiteter. Så igen: Giv mig eksempler. Hvis de er der, så bør vi tage spørgsmålet alvorligt”. 

 Sagde Sander. Uden at nævne, at den omtalte
Vilstrup-rapports data er fra 2003-05, altså fra dengang den strategiske styring var i startsfasen. 

Lig på bordet

Helge Sander skal presses meget hårdt for at indgå på revision af universitetsloven. Det fremgik af hans indlæg og den korte debat med ham ved Videnskabernes Selskabs Årsmøde. 

Debatten handlede især om det Store Universitetstjek-2009, dvs. om den netop igangsatte evaluering af universitetsloven. I forlængelse af Videnskabernes Selskabs årsrapport, som er en kritisk analyse af lovens konsekvenser for forskningsfriheden, handlede debatten om, hvad der skal revideres.

 Sander nævnte ikke med et ord de 6488 protestunderskrifter, som blandt andet udtrykker bekymring for den individuelle forskningsfrihed. Han henholder sig til, at ifølge lovens bogstav så hersker forskningsfriheden. Han mener derfor ikke, at der er grund til at lovens paragraf om ’pålagte opgaver’ afskaffes, når den ikke volder problemer i praksis.

 ”Jeg har i syv år hørt fra mørkemænd om problemer i loven. Nogle gange er man altså mere bange for skyggen end for virkeligheden …”, svarede han.

 Men hvis han mener, at forskningsfriheden eksisterer formelt og reelt, hvorfor så ikke imødekomme forskersamfundet med en formel lovændring?

 ”Jeg ser ingen grund til at ændre loven. Jeg overlader trygt til universiteternes ledelser – inden for lovens rammer – at administrere. Jeg ser ingen grund til at ændre på noget, når der ikke er konkrete beviser på, at lovens intentioner ikke fungerer efter hensigten. Kritikerne må altså være konkrete og fortælle og vise, hvor der så at sige er ’lig på bordet’…”

Anerkendelse af universitetsloven

Som grundlag for årsmødet havde Forskningspolitisk Udvalg i selskabet udgivet en kritisk gennemgang af universitetslovens problemer for den klassiske akademiske frihed. Man foreslår konkret en lovrevision, som skal genindføre den individuelle forskningsfrihed. Det skal først og fremmest ske gennem afskaffelse af instruktionsbeføjelsen: At institutlederen kan pålægge forskere konkrete opgaver, og at forskerens forskning skal ske inden for ”universitetets strategiske rammer”. 

 Men Sander er slet ikke indstillet på lovrevisioner – fx af instruktionsbeføjelsen, hvilket indirekte fremgik af hans afsluttende bemærkning:
 ”Jeg hører Jer sige, at I anerkender Folketingets ret til at prioritere samfundets ressourcer og at I anerkender universitetsloven …”

jø

Se TEMA side 12-20: Lovrevision??? i det trykte blad