Bureaukraterne erobrer uni

Universitetsloven stærke ledere har brugt deres magt til at puste deres forvaltninger voldsomt op. Alene i toårs perioden 2005-07 steg KU’s udgifter til administration med 25 pct. 

Stik imod politikernes hensigter er universiteternes bureaukratier vokset. Det var politikernes hensigt med universitetsreformen, at nye stærke ledelser skulle effektivisere ledelsen og økonomien. 

I stedet fortæller regnskabstal fra KU, at de nye ledelser har brugt deres magt til puste deres forvaltninger op. Der opstod et nyt lederlag med flere prorektorer og flere prodekaner. Og de nye blev vel at mærke indplaceret på løntrin, som chokerede de menige. Nogle rektorer fik 50 pct.s lønstigninger, og nogle dekaner fik pludselig en millionhyre (se FORSKERforum 195/2006). Men der blev også ansat nye direktører og ”specialkonsulenter” til pæne lønninger..

 Regnskabsudskrifter dokumenterer eksplosionen i omkostninger til det administrative lag:  

 Bare i treårs-perioden 2005-07 steg omkostningerne til KUs central-administration med ca. 25 pct.. fra 222 mio. til 289 mio. kroner. Det var udgifterne til posterne ’uddannelsesledelse og administration’, ’forskningsledelse og administration’ samt ’ledelse og administration og servicefunktioner’ (Kilde: KUs Statistikberedskab 2005- 2007).

 Denne oppustning af bureaukratiet skete samtidig med, at det videnskabelige personale på det gamle KU (ekskl. KVL/Farma) blot voksede med 9 pct. – alt imens studentertallet og dermed arbejdsbyrden voksede.

 KUs direktør Jørgen Honore forklarer: 

 ”Det var en planlagt stigning. Stigningen hænger jo sammen med samlet effektivisering af hele den administrative fællesadministration som omfatter over 50 institutter og 8 fakulteter. Merudgiften hænger sammen med en oprustning af det fælles IT-område, som bidrager til at aflaste IT på institut- og fakultets-niveau, så det samlet set bliver billigere”. Honore tilføjer, at KU samlet set budgetterer med besparelser på administrationen på 120 mio. kr. på indkøb, tap-personale m.m. inden 2010. 

KU-naturvidenskab: Tredobling af administrationen 2001-09

Men det var såmænd ikke bare i KUs førerbunker, at de administrative omkostninger eksploderede. Udgifterne relateret til det naturvidenskabelige fakultets ledelse og administration steg med 25 pct. – fra 99 mio. kr. i 2005 til 133 i 2007. Tallene bekræfter de ansattes beskyldninger om, at der er sket en væsentlig oppustning af bureaukratiet, hvilket naturvidenskabsdekan Nils O. Andersen har undveget at tage stilling til. 

 Men oprustningen bekræftes af KUs direktør: ”Det er også en planlagt ekspansion. Det naturvidenskabelige fakultetssekretariat var før i tiden meget beskedent, måske ikke stærkt nok. Den større administration skal styrke de administrative processer og understøtte den fælles IT-strategi, så organisationen samlet set kan konsolidere sig”. 

 Regnestykket kommer slet ikke bag på de to professorer Benny Lautrup og Poul Olesen:

 ”Dekanen har oprustet sin forvaltning med raketfart. Omkring 2001 var der – så vidt vi kan skønne – cirka 25 ansatte i sekretariatet med et lønbudget på omkring 10 mio. kr. Nu er der ifølge personalelisten omkring 80 ansatte med en budgetteret lønsum på 41 mio. kr. Det undrer os, hvad alle disse mennesker laver”. 

jø