Regeringens nødudgang på spareplan: 2,4 mia.

”KUs rektor har sovet i timen. Regeringen har for længst lagt op til effektivitetstilpasninger. Det nye er blot, at der er sat beløb på hvor meget universiteterne skal spare på administrationen. Besparelsen er blot en halv pct. af omsætningen på universiteterne i 2012 og godt 1 pct. af omsætningen i 2013. Det skal vi sammen finde ud af at løse. Jeg lover, at Videnskabsministeriet vil gøre sin del ved at rydde op i unødvendige arbejdsgange, som belaster universitetet i dag”, lød løftet fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen – uden at hun dog præciserede, hvor ministeriet mener, at afbureaukratiseringen kan ske. Ministerens løfte blev fremsat på et meget velbesøgt KU-debatmøde om de truende universitetsbesparelser jf. regeringens ‘genopretningsplan’.

Reaktionerne fra KUs rektor og fra salen var dog meget skeptiske overfor, om effektiviserings-kravet er så nemt at opfylde, som ministeren går ud fra. DSFs formand Mikkel Zeuthen høstede store klapsalver på at sammenfatte: “Det ligner en pose muggen frugt, som Ministeren prøver at sælge. Nedskæringer på administration vil uvægerligt få konsekvenser i form af ringere studievilkår, færre konfrontationstimer, større hold osv.”

Spørgsmålet før mødet var, hvordan ministeren ville forklare sine afvisninger af universiteternes skræk-regnestykker på budget-2013. KU har meldt ud, at som budgetterne ser ud nu, så skal der bespares 400-700 stillinger og Aarhus Universitet regner med 376 årsværk (se her). Ministeren blev gang på gang spurgt til rigtigheden i det scenarie, men svarede i rundgange med henvisning til, at der altså kun bliver tale om ’effektivitets-tilpasninger’.

Størst spænding var der konkret om Regeringens nødudgang på skrækscenariet. Rektor Ralf Hemmingsen spurgte meget interesseret til, hvad det er af realiteter bag ministerens henvisning til, at der er ”ufordelte forskningsreserver” på 1,7 mia. kr. (2012) og hele 2,4 mia. (2013) og at ”det giver gode muligheder for at prioritere forskningen også i de kommende år” (se M.s pressemeddelelse). Det fremgik, at pengene er rester fra Globaliseringspuljen, men det lykkedes ikke for Rektor at få svar på, hvor meget af disse puljer, som skal gå til universiteterne, hvem der skal fordele dem (fx den gamle forligskreds med regeringen og Socialdemokraterne?) eller hvornår fordelingen skal foretages? For rektorerne er disse spørgsmål altafgørende for mulighederne for at disponere: ”Men hvis det er sådan, som ministeren antyder – at universiteterne står til at få en stor andel af disse puljer – så er jeg beroliget af ministerens bemærkninger i dag. Så mangler vi bare en politisk afklaring af fordelingen af puljerne snarest muligt”, konstaterede rektor Hemmingsen.

 Men han fik ikke lokket nogle løfter ud af ministeren, som tydeligvis ikke havde mandat fra Finansministeren til at love noget som helst. Det fik KUs direktør Jørgen Honore til at bemærke: “Man mærker en politisk velvilje fra Ministeren, men velvilje i sig selv kan man altså ikke bruge til at finansiere universiteter med. Så Ministeren skal vide, at universiteterne på enhver måde gerne vil hjælpe ministeren til at presse på for en politisk afklaring, så står vi til rådighed…”