Regeringen strammer styringen

Universiteterne blev taberne i spillet om Regeringens Globaliseringsmilliarder. Ud af puljer på hhv. 1 mia. i 2009 og 2 mia. i 2010 fik universiteterne hhv. 275 og 605 nye millioner til basismidler. Det betyder stagnerende budgetter i de kommende år, hvorved universiteternes råderum ikke forbedres.
Derimod har Regeringen placeret 2/3 af midlerne i strategiske og politisk bestemte puljer. Blandt formålene er især energi og klima (Danmark er vært for topmoede i december 2009), fødevarer, sundhed og uddannelse. Også de strategiske forskningsråd får forhoejede bevillingerne 173 mio. i 2009, mens de frie forskningsråd kun får 60 nye millioner.
For universitetsbestyrelser og -rektorer er fordelingen en lang næse. Siden 2003 har man artigt lyttet til videnskabsminister Sanders løfter om, at med næste finanslov ville universiteterne fÃ¥ større rÃ¥derum og større frihedsgrader. Men denne fordeling viser klart, at det slet ikke er Regeringens plan. Rektorformand Jens Oddershede kalder den da ogsÃ¥ “en mistillid til universiteterne og deres ledelser, nÃ¥r Regeringen pÃ¥ forhÃ¥nd fordeler pengene til en række formÃ¥l og puljer udenom universiteterne”.
Fordelingen fortæller også, at Regeringens festtaler om, at hensigten med universitetslov med eksternt flertal i bestyrelser, med udpegede rektorer og med afvikling af universitetsdemokratiet ikke var at give disse handlekraftige ledelser med bevillinger, derimod at stramme den politiske styring af den offentlige danske forskning.
For den del af oppositionen som er med i aftalen – Socialdemokraterne og Radikale – er aftalen lunken. De fik erstattet Regeringens minimaludspil pÃ¥ 10 pct. basismidler til 30 pct. men det er langt fra de krævede 50-60 pct. Dansk Folkepartis og Jesper Langballes rolle i forhandlingsspillet er ukendt.