Finansministerens lynindgreb: Spar 187 mio. på forskning nu

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen har bagatelliseret universitetsbesparelserne som ”effektivitetstilpasninger” 2012-13, som noget der blot udgør en halv pct. af omsætningen på universiteterne i 2012 og godt 1 pct. af omsætningen i 2013. Men torsdag dikterede finansminister Claus Hjort Frederiksen så en yderligere ”dispositionsbegrænsning” på 1 pct. af ministeriets dritsramme og det allerede for i år (2010).

Finansministeriens besparelse fremgår af en pressemeddelelse, skrevet i teknokratisk nysprog. Den redegør helt tonløst for, at regeringen  begrænser ”forventede større statslige driftsudgifter i 2010 end budgetteret på finansloven for 2010” ved udstedelse af et cirkulære, der ”reducerer de statslige driftsbevillinger med 1 mia. kr. i 2010” (se FM-pressemeddelelse). Men pressemeddelelsen angiver ikke konkret, hvor meget de enkelte ministerområder skal spare..

 Videnskabsministeriet skal spare 187,6 mio. og Videnskabsministeren har besluttet, at denne ”dispositionsbegrænsning” rammer kun universiteterne med 20 mio. Til gengæld skæres der hårdt på forskningsrådsbevillingerne: Det frie forskningsråd – som er mange forskeres ilt til fri forskning – mister 22 mio.

Den store besparelse rammer Højteknologifonden, der skal spare i alt 121 mio. kr. Men det skal ses på baggrund af, at Højteknologifonden var sat til en drastisk bevillingsforhøjelse i år, så samlet set vil besparelsen ikke betyde aktivitets-nedgang, hvilket minister Charlotte Sahl-Madsen da også understreger i sin pressemeddelelse: ”Som ansvarlig regering er vi nødt til at have hånd i hanke med økonomien. Når jeg har valgt at udmønte en stor del af besparelsen via Højteknologifondens midler for 2010, skal det ses i sammenhæng med, at der selv efter besparelserne er en stigning i bevillingerne til Højteknologifonden” (se VTUs pressemeddelelse).

Højteknologifonden har har hidtil årligt haft 250-280 mio. kr. til uddeling, og var oprindelig sat til en drastisk stigning til 520 mio. (2010) – som altså nu er reduceret til 400 mio. Fonden er skabt af den nuværende regering som direkte erhvervsstøtte med den mission ”at skabe værdi i det danske samfund ved at investere risikovilligt i markante højteknologiske tiltag, som bygger bro mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner” (se her). Fondens formand er Regeringens trofaste støtte, Danfoss-direktør Jørgen Mads Clausen – som i øvrigt også er den nuværende Videnskabsministers tidligere arbejdsgiver og protegé.

DTU-Pallesen lægger afstand til rektorkollegers brok

Mens såvel KUs rektor Ralf Hemmingsen og AU-rektor Lauritz Holm-Nielsen har været ude med kritik af regeringens nedskæringer i den såkaldte ”genopretningsplan”, så erklærer DTU-rektor Lars Pallesen i en bemærkelsesværdigt politiseret pressemeddelelse DTU-ledelsens forståelse for og loyalitet med regeringens politik - samtidig med at han afleverer en slet skjult kritik af sine rektor-kolleger (se pressemeddelelse).

DTU-Pallesen siger godt nok, at besparelser på universiteterne er ”en rigtig dårlig ide”. Men derefter erklærer han sig helt i tråd med Regeringens udmelding enig i, at målsætningen om, at 1 % af BNP til offentlig forskning skam er ”en meget positiv udmelding i en krisetid”. Og så lægger Pallesen sig ned for Regeringens prioritering og giver den melding til de øvrige rektorer, at han ikke vil slås for universiteternes interesser: 

”Universiteterne må også have respekt for, at når nationalproduktet falder, kan dette ikke negligeres. På DTU vil vi derfor bruge kræfter på at finde løsninger frem for at bruge tid og energi på at begræde realiteterne, de økonomiske såvel som de politiske,” siger rektor Lars Pallesen i pressemeddelelsen, som slutter: ”Vi agter på DTU at holde fast i, at vores primære opgave er at få mest muligt ud af de midler, vi faktisk får stillet til rådighed, kun sekundært at påpege og argumentere for, at en anden prioritering i samfundsøkonomien ville være klogere”.

Selv om universiteterne formelt er “uafhængige” og “selvejende” så anerkender Pallesen Regeringens politiske styring og han godkender videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens omkvæd om, at besparelser ligger inden for de allerede udmeldte beslutninger. Med denne udmelding underminerer han enhver forhåbning om, at universiteternes bestyrelser og rektor kunne samles som ”interessegruppe” for at presse på for at få større kontinuitet i universiteternes bevillinger.

Til sidst i pressemeddelelsen noterer DTU da også, hvad man forventer af gentjeneste fra Regeringen for at lade være med at brokke sig, nemlig flere penge til teknisk videnskab på bekostning af andre fagområder: ”Vores håb er, at forhandlingerne vil rette op på den faldende tendens, som videnskabsministeriet selv har påpeget i de offentlige forskningsbevillinger til natur- og teknisk videnskab. Navnlig i lyset af, at vi i Danmark har underprioriteret særligt teknisk videnskab sammenlignet med prioriteringen i de fremadstormende økonomier i fjernøsten. Denne danske prioritering kan fortsat være en kilde til undren …”

Regeringens nødudgang på spareplan: 2,4 mia.

”KUs rektor har sovet i timen. Regeringen har for længst lagt op til effektivitetstilpasninger. Det nye er blot, at der er sat beløb på hvor meget universiteterne skal spare på administrationen. Besparelsen er blot en halv pct. af omsætningen på universiteterne i 2012 og godt 1 pct. af omsætningen i 2013. Det skal vi sammen finde ud af at løse. Jeg lover, at Videnskabsministeriet vil gøre sin del ved at rydde op i unødvendige arbejdsgange, som belaster universitetet i dag”, lød løftet fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen – uden at hun dog præciserede, hvor ministeriet mener, at afbureaukratiseringen kan ske. Ministerens løfte blev fremsat på et meget velbesøgt KU-debatmøde om de truende universitetsbesparelser jf. regeringens ‘genopretningsplan’.

Reaktionerne fra KUs rektor og fra salen var dog meget skeptiske overfor, om effektiviserings-kravet er så nemt at opfylde, som ministeren går ud fra. DSFs formand Mikkel Zeuthen høstede store klapsalver på at sammenfatte: “Det ligner en pose muggen frugt, som Ministeren prøver at sælge. Nedskæringer på administration vil uvægerligt få konsekvenser i form af ringere studievilkår, færre konfrontationstimer, større hold osv.”

Spørgsmålet før mødet var, hvordan ministeren ville forklare sine afvisninger af universiteternes skræk-regnestykker på budget-2013. KU har meldt ud, at som budgetterne ser ud nu, så skal der bespares 400-700 stillinger og Aarhus Universitet regner med 376 årsværk (se her). Ministeren blev gang på gang spurgt til rigtigheden i det scenarie, men svarede i rundgange med henvisning til, at der altså kun bliver tale om ’effektivitets-tilpasninger’.

Størst spænding var der konkret om Regeringens nødudgang på skrækscenariet. Rektor Ralf Hemmingsen spurgte meget interesseret til, hvad det er af realiteter bag ministerens henvisning til, at der er ”ufordelte forskningsreserver” på 1,7 mia. kr. (2012) og hele 2,4 mia. (2013) og at ”det giver gode muligheder for at prioritere forskningen også i de kommende år” (se M.s pressemeddelelse). Det fremgik, at pengene er rester fra Globaliseringspuljen, men det lykkedes ikke for Rektor at få svar på, hvor meget af disse puljer, som skal gå til universiteterne, hvem der skal fordele dem (fx den gamle forligskreds med regeringen og Socialdemokraterne?) eller hvornår fordelingen skal foretages? For rektorerne er disse spørgsmål altafgørende for mulighederne for at disponere: ”Men hvis det er sådan, som ministeren antyder – at universiteterne står til at få en stor andel af disse puljer – så er jeg beroliget af ministerens bemærkninger i dag. Så mangler vi bare en politisk afklaring af fordelingen af puljerne snarest muligt”, konstaterede rektor Hemmingsen.

 Men han fik ikke lokket nogle løfter ud af ministeren, som tydeligvis ikke havde mandat fra Finansministeren til at love noget som helst. Det fik KUs direktør Jørgen Honore til at bemærke: “Man mærker en politisk velvilje fra Ministeren, men velvilje i sig selv kan man altså ikke bruge til at finansiere universiteter med. Så Ministeren skal vide, at universiteterne på enhver måde gerne vil hjælpe ministeren til at presse på for en politisk afklaring, så står vi til rådighed…”

KU har ikke budgetteret med Novoudgift på 200 mio.

Mens det af presseomtalen er fremstået som om Novos donation på 885 mio. kr. var fri og uforpligtende for KU, så afslører aktindsigt, at KU har forpligtet sig til at medfinanseriere Novo-centret med mindst 200 mio. kr. 

Af KUs ansøgning til Novo – som ifølge KU er det eneste foreliggende ’kontraktgrundlag’ – fremgår, at KU skal bidrage med 20,2 mio. kr. om året. Udgiftsposterne er fordelt på leje på 15,4 mio. for 3 etager (4800 kvm.) i det kommende hypermoderne 17 etagers Panum-Tower og  på 4,8 mio. til drift, dvs. rengøring, el, varme m.m. Det fortæler den aktindsigt, som FORSKERforum har fået.

 Men det fremgår ikke af aktindsigten, hvor KU vil finde de 20 mio. årligt i en tid, hvor KU netop har fyret 130 på naturvidenskab, og hvor regeringens besparelser rammer KU hårdt om et par år. De ansattes repræsentanter i KUs Samarbejdsudvalg har forgæves bedt om oplysninger om, hvilken kasse der skal betale medfinansieringen, fx fra Sundhedsfakultetets egen bevilling, fra KUs opsparing eller fra en særlig rektorbevilling? Men ifølge fakultetet er der slet ikke udarbejdet budgetter eller notater, der beskriver budgetteringen i detaljer. 

Når der angiveligt ikke er udarbejdet et udgiftsbudget er det så, fordi det er hemmeligt? – lød FORSKERforums spørgsmål til fakultetet. Men det kom der ikke noget svar på.

Er det manglende budget kke en uansvarlig mangel på rettidig omhu, som revisorer ville spørge? – lød det opfølgende spørgsmål. Men det ville dekan Ulla Wewer ikke svare på.

Det fortæller det nummer af FORSKERforum, som udkommer i dag.

Ministeren: ’I er sikkerhedsnarkomaner …

”Ved I hvad: I er simpelthen blevet nogle sikkerhedsnarkomaner …”, udbrød den nye videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen spontant.

”Ja, men det er på universitetets vegne, ikke på egne. God forskning kræver ro og sikkerhed, ikke usikre ansættelsesvilkår”, lød svaret prompte fra de to universitetslærerformænd, Leif Søndergaard fra DM og Mogens Ove Madsen fra DJØF.

Ordvekslingen faldt under et duel-interview, hvor parterne mødte hinanden for første gang og følte hinanden på tænderne. Det skete i begyndelsen af maj, hvor ministeren havde siddet 2 måneder og 10 dage på posten. Og det skabte respekt hos fagforeningsfolkene, at hun trådte an alene uden embedsmænd eller sekundanter. Og bagefter gav de udtryk for, at hendes fordragelige stil giver håb om konstruktiv dialog.

Ministeren opfattede tydeligvis dialogen som en holdningsdebat, og nok var stilen venlig, men politikken i forhold til forgængeren er stort set den samme. Hun lyttede opmærksomt og svarede venligt og rundt – enkelte gange lidt skarpt.

”Sikkerhedsnarkomaner” udbrød hun, da de to formænd fortalte om problemer med det konkurrencesystem, som regeringen har opbygget, om flerårige finanslove samt om Venstres  forslag om, at fx professorer skal gennemgå stopprøver.

Ministerens omkvæd: Konkurrence …

Den konservative ministers generelle bemærkning var, at hun synes, at der ”er for negativ en opfattelse af konkurrence-elementet”, og at ”der er en nerve i uforudsigeligheden og i konkurrencen”.  Og så kom hun med et par markeringer, som indikerede, at hun er indstillet på afbureaukratisering. Men der sker ikke noget skifte i Regeringens generelle politik på universiteter og forskning.

Hvad angår flerårige budgetter kom der ingen åbninger: ”I er ved at hoppe i den fælde med flerårige budgetter. Men flerårige budgetter binder os langt ud i fremtiden. Og jeg tror på, at universiteterne har den frihed eller balance, hvor de har en ret god fornemmelse af, hvor de står henne økonomisk”, sagde ministeren. ”Men i forhandlingerne med Socialdemokraterne er vi lige nu i en superspændende fase, hvor vi ser, om der er alternativer til de nuværende finansieringsmodeller. Men man skal ikke lade sig friste af modeller, som giver sikkerhed – jeg er ikke sikker på, at det er det, som universitetet har mest brug for”.

Hvad angår Venstres forslag om, at professorer skal op til stopprøver med 5 års mellemrum, svarede ministeren: ”Det findes ikke et sort-hvidt svar på ansættelsesformer. Men man kan da sagtens lave et system, hvor universitetsledelserne får muligheder for at prikke en medarbejder på skuldrene og spørge, om der var nogle muligheder for forbedringer. Jeg synes, det er vigtigt, at ledelserne hele tiden påtager sig ansvaret for, at man har de medarbejdere til at udføre de opgaver, som er aftalt”.

jø

Se duel s. 16 i det tryte blad

Novo: KU medfinansierer med 200 mio.

- men KU påstår at der ikke findes budget for, hvor pengene skal skaffes fra.
Og dekanen vil ikke svare på, om det er mangel på rettidig økonomisk omhu

”Gaven fra Novo Nordisk er udtryk for både en visionær generøsitet og for en skelsættende rettidig strategisk tænkning” , lød det fra dekan Ulla Wewer, da det d. 23. marts blev offentliggjort, at Novo havde doneret 85 mio. til et metabolisme-center.

Donationen fra Novo Nordisk er ikke kun en gevinst for Københavns Universitet. Donationen er også en gave til hele Danmark, erklærede videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

Mens pressematerialet fra KU og Novo signalerede, at donationen var helt fri og ubehæftet, så gravede Information siden frem, at der kunne være bindinger i donationen, fx at en Novo-ansat skulle være leder eller at KU skulle bidrage aktivt til at brande Novo positivt m.m.

Men den største binding, som hidtil ikke har været fremme, er at KU medfinansierer projektet med mindst 200 mio. kr. eller 20 mio. årligt i perioden 2010-20.

KU medfinansierer bygninger, husleje m.m.

Af KUs ansøgning til Novo – som ifølge KU er det eneste foreliggende ’kontraktgrundlag’ – fremgår, at KU skal bidrage med 20,2 mio. kr. om året. Udgiftsposterne er fordelt på leje på 15,4 mio. for 3 etager (4800 kvm.) i det kommende hypermoderne 17 etagers Panum-Tower og  på 4,8 mio. til drift, dvs. rengøring, el, varme m.m.

KU medfinansierer altså bygninger, laboratorier og drift med 20 mio. årligt som modydelse for Novo-fonden 85. mio. kr.

Ifølge fakultetet er der ikke udarbejdet notater, der beskriver medfinansieringen i detaljer.  Chefkonsulent Dorrit Wiwel oplyser:

”I ansøgningens overordnede beskrivelse af ansøgningen er medfinansieringen estimeret med udgangspunkt i gældende normer og forventet arealforbrug. Når den kommende direktør for centret tiltræder den 1. august 2010, vil hun i samarbejde med sin centeradministrator udarbejde et budget for 2010 og 2011, og i den sammenhæng vil fakultetets økonomiafdeling blive inddraget med henblik på at fastlægge de udgifter, Sund vil få som en konsekvens af medfinansieringstilsagnet”.

Uansvarlig mangel på rettidig omhu?

De ansatte har forgæves bedt om oplysninger om den nærmere medfinansiering og om, hvor disse penge skal hentes. For dem er det påfaldende, at Novo-centret skal medfinansieres så kort tid efter, at KU-naturvidenskab måtte fyre 90 forskere.

FORSKERforum har bedt om aktindsigt i notater som kunne belyse

• Nærmere budget for indretning af laboratorier på de 3 etager (særlige etableringsomkostninger)
• Nærmere driftsbudget / relation til leje
• KUs finansiering (rektorpuljen, fra Panums bevilling, opsparing el.lign.).

Men ifølge fakultetet findes der ikke notater eller budgetscenarier, der beskriver medfinansieringen i detaljer.

Når budgettet angiveligt ikke findes, er det så fordi det er hemmeligt? – lød FORSKERforums spørgsmål til dekanatet. Det kom der ikke noget svar på.
Er det ikke en uansvarlig mangel på rettidig økonomisk omhu, som revisorer ville sige, lød det opfølgende spørgsmål som FORSKERforum stillede til dekan Ulla Wewer. Men det ville dekanen ikke svare på.

Fakultetet:  Medfinansiering nødvendig for at sikre få eksterne midler

Fakultetet oplyser generelt, at ansøgningen skal ses i sammenhæng med KU’s helt uomgængelige behov for en substantiel ekstern forskningsfinansiering. ”Det afspejles i universitetets udviklingskontrakt med Videnskabsministeren, hvor et af målene konkret går ud på at forøge de eksterne forskningsindtægter med 10 % i forhold til 2005/2006 niveau. Dette mål er indarbejdet i KU’s strategiske handlingsplan.

Når KU opnår tilsagn om en ekstern bevilling til forskning, bliver driftsomkostninger nogle gange dækket af bevillingen i form af et overhead, i andre tilfælde (langt de fleste) sker det ikke. I de tilfælde sikrer KU medfinansieringen, så f.eks. omkostninger til husleje bliver dækket. Denne praksis er i fuld overensstemmelse med universitetsloven – og et nødvendigt tiltag for at sikre eksterne midler.

I forhold til Metabolismecentret dækker KU således huslejen og de øvrige driftsomkostninger ved centret. I KU’s ansøgning til fonden er dette anslået til at koste ca. 20 mio. kr. om året”, lyder det lakonisk.

jø

Domstol sår tvivl om forskeres ytringsfrihed

Injurie-dommen over historikeren Bent Jensen skaber tvivl om grænserne for forskeres ytringsfrihed: Forskere har nok forskningsfrihed internt, men deres ytringsfrihed er en anden, når de formidler forskningen i det offentlige rum

Der var stor bevågenhed omkring retten i Svendborg, da der i begyndelsen af maj faldt afgørelse i injuriesagen mellem journalisten Jørgen Dragsdahl og historikeren Bent Jensen. Dels er der tale om en årelang personlig fejde, som især Bent Jensen har været meget offentlig omkring med diverse indlæg i medierne. Dels har sagen et politisk tilsnit, fordi mange betragter Bent Jensens forskning som en målrettet jagt på den danske venstrefløj, hvilket med Center for Koldkrigsforskning har udviklet sig til et politisk bestillingsarbejde på initiativ af Dansk Folkeparti.

Men da dommertrioens foreløbige ’tilkendegivelse’ kom, åbnede der sig helt andre principielle aspekter for danske forskere.

Historieprofessoren dømt for ærekrænkende injurier

Afgørelsen gik som bekendt mod Bent Jensen, hvis beskyldninger mod Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent blev erklæret for værende grundløse, æreskrænkende injurier. Straffen vil blive en erstatning til Dragsdahl på 200.000 kroner samt 20 dagsbøder a’ 2.000 kroner.

Tilkendegivelsen slår fast, at Bent Jensen ikke har ’godtgjort’, at hans beskyldninger er sande, og at han heller ikke som forsker med kendskab til kildekritisk tolkning kan have været i god tro. Videre hedder det, at ”forskere i forbindelse med en videnskabelig debat har vide grænser for at fremsætte bedømmelser af andres faglige arbejde”, men at ”den omstændighed, at Bent Jensen har offentliggjort sine forskningsresultater i et dagblad, medfører, at han ikke kan påberåbe sig denne særlig udvidede ytringsfrihed”.

Historieprofessor: Forbud mod at formidle kontroversiel viden i avis?

Den formulering undrer flere forskere. For skal man tage teksten bogstaveligt, findes der to forskellige niveauer for ytringsfrihed for forskere. Der er ting, man kan sige i videnskabelig sammenhæng, men ikke i den almindelige offentlighed.

”Det vil jeg ikke acceptere. Det svarer til, at en læge godt må skrive i en afhandling, at tobak slår ihjel, men ikke må skrive det samme i en avis”, siger Kurt Jacobsen, historie-professor ved CBS, der i et interview i Politiken reagerede kraftigt mod dommerness ræsonnement.

Han mener dommerne på den måde begrænser forskeres ytringsfrihed: ”Jeg skrev selv i min doktorafhandling om Aksel Larsen, at han var agent for CIA. Vil det så sige, at det måtte jeg ikke skrive i en avis? Hvis jeg mener, at noget er kildebegrundet, hvis jeg kan dokumentere det og er akademisk i stand til at forsvare det, så vil jeg da have ret til at skrive det både i en bog og i en avis”, udtalte Jacobsen til Politiken.

Politologiprofessor: Dommen giver ulyst til at udtale sig

Tim Knudsen, professor ved KU Statskundskab, undrer sig også over ordlyden. Han mener dommerne roder tingene sammen, når de tager Bent Jensens forsker-baggrund med som argumentation for afgørelsen.

”Det er noget underligt noget. Det er jo ikke sådan, at alt, hvad en forsker ytrer sig om i en avis, hviler på forskning. Nogle gange gør det, men andre gange udtaler man sig bare på grundlag af almindeligt kendskab til tingene. Så Bent Jensens udtalelser skal ikke bedømmes som forskning, det skal bedømmes på samme måde, som man ville bedømme enhver almindelig udtalelse”, siger Tim Knudsen.

Hvis ens forskerbaggrund bliver en faktor i forhold til, hvornår man kan dømmes for injurier, så fremmer det ikke ligefrem forskeres lyst til at ytre sig, vurderer Knudsen: ”Konsekvensen kan blive, at man ikke kan udtale sig om noget inden for sit fagområde, før man har skrevet en længere forskningsrapport. Og det vil jo hæmme forskeres mulighed for at udtale sig i den offentlige debat – noget, som universitetsloven jo ellers stiller krav om, at vi gør”, siger han.

Jura-professor: Internt forskerfrispor – eksterne begræsninger

Jura-professor Sten Schaumburg-Müller fra AU tøver et øjeblik, da FORSKERforum forelægger ham Svendborg-rettens skelnen mellem ytringer i videnskabelige kredse og i aviser.
”Det lyder som om, dommerne henholder sig til en lidt ældre teori – ikke fordi den nødvendigvis er forkert. Jeg forstår, hvad de mener: internt i den faglige kreds kan man have lidt mere frispor, men kommer det uden for den kreds, kan det blive misforstået. Men her er jo ikke rigtigt tale om fremlægning af forskningsresulater”, siger han.

I Schaumburg-Müllers øjne, er det afgørende i sagen, om Bent Jensen har formuleret sine anklager som konklusioner, eller han blot har fremlagt data: ”Forsker og journalister, har en vid adgang til at viderebringe det, de finder, også selvom det kan være ubehageligt for folk. Og finder Bent Jensen et notat hos PET om at Dragsdahl betragtes som agent, så har han lov at viderebringe det, også selvom oplysningerne viser sig at være forkerte. Men jo mere, forskeren selv konkluderer, at manden var agent, jo mere er man tvunget til at bevise det”.

Jura-professor: Anke kan føre til ny dom og nye præmisser

Sten Schaumburg-Müller mener imidlertid, at sagen ligger så meget på vippen, at en ankesag i landsretten godt kunne gå i modsat retning og konkluderer, at Bent Jensen har lov at kalde Jørgen Dragsdahl for agent. Han henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der opererer med to begreber: ’statement of facts’, som er den konkluderende beskyldning, og så ’value judgement’, hvor der er i højere grad er tale om et personligt synspunkt. Og hvor ’statement of facts’ skaber en bevisbyrde, så er ’value judgement’ gratis i retslig forstand.

”Hvis der er tale om en vurdering – at man synes en anden person er idiot eller facist – så er det en ’value judgement’, og det er Menneskerettighedsdomstolen ret large med at sige, at det er. Så jeg vil ikke afvise, at en anden domstol kunne finde på at sige: der er en række fakta i denne sag, men om mener at Dragsdahl var agent eller ej, må man selv om – det er en value judgement”, siger Schaumburg-Müller.

Han nævner som eksempel en konkret sag, hvor DF-formanden Pia Kjærsgaard blev beskyldt for at være racist. Her endte højesteret med at konkludere, at godtnok var det ikke bevist, at Pia Kjærsgaard er racist, men at man skal have lov at mene, at hun er det.

Med i det regnestykke hører dog også, hvor kendt personen er. En offentlig person som Pia Kjærsgaard, eller for den sags skyld den tidligere SF-formand Axel Larsen, må ifølge Schaumburg-Müller finde sig i mere, end en almindelig borger.

Jura-professor nr. 2: Dommen holder i retten

Jens Elo Rytter, professor ved Juridisk Fakultet KU, bekræfter, at der gælder særlige retningslinjer for, hvad offentlige personer må tåle, og han regner også en journalist som Dragsdahl for at være en delvis offentlig person, der således må forventes at have hård hud på æresfølelsen.

Men han er uenig med Schaumburg-Müller i, at landsretten ville kunne finde på at frikende Bent Jensen: ”Jeg mener, det er rigtigt at sige, at Bent Jensens artikel skal forstås som en beskyldning mod Dragsdahl for at være KGB-agent, og det kan man ikke dreje til at være en ’value judgement’.

Det har karakter af alvorlig beskyldning, og det skal man som udgangspunkt føre sandhedsbevis for. Kan man ikke det, kan man spørge, om han handlede i god tro. Og her er det, at man må stille større krav til en forsker, der er trænet i kildekritik og faglig underbygget argumentation”, mener jura-professor nr. 2.

Jura-professor: Strafbart for forskere, når vi løftes ud af det frie forskerrum

Professor  mener dog ikke, at Tim Knudsen og andre behøver frygte, at der er smallere grænser for ytringsfriheden, fordi man tilfældigvis er ansat som forsker.

”De skærpede krav gælder for folk, der er kyndige inden for emnet. Hvis en atomforsker udtaler sig om Jørgen Dragsdahl, så vil det være meningsløst at stille særlige krav til ham, så det er ikke sådan, at der skal stilles særlige krav til forskere som gruppe i samfundet”, siger han.

Han medgiver dommer-kendelsen om, at der kan være videre grænser for forskere, når de for eksempel ytrer sig i en faglig debat.

Men i denne sag mener han ikke, det kan give grund til misforståelser om forskellige grader af ytringsfrihed: ”Jeg mener man kan skære lige igennem den diskussion. Når der er tale om at beskylde andre for strafbare forhold, så løftes vi forskere ud af det frie rum. Særlig ytringsfrihed eller ej – man kan ikke udokumenteret beskylde folk for at være spioner for en fremmed magt”.

lah

Dragsdahl-Jensen -sagen ved Svendborg Byret blev afgjort 7. maj, hvor straffen også blev fastlagt. Den officielle dom bliver afsagt 2. juli.

Hvor meget kan universiteter effektiviseres

- mindre end politikere og erhvervsfolk tror, svarer økonomiprofessor Nina Smith

”Udgifterne pr. studerende stiger mere end samfundets pris- og lønstigninger i almindelighed, viser internationale undersøgelser. Men universitetsuddannelserne beskæres årligt med regeringens 2 pct.s besparelser, som om at man kan effektivisere sektoren som alle andre brancher. Men den besparelse er altså vanskelig at lave, når det drejer sig om mennesker: Hvordan passer man børn billigere i en børneinstitution”, spurgte professor Nina Smith på  DEAs konference om brugerbetaling.

Her var der mange erhvervsfolk til stede og kulturforskellen blev udstillet, da en af disse rejste sig op og undrede sig højlydt over, at når erhvervslivet kunne spare, hvorfor kunne et universitet så ikke gøre det?

Nina Smiths svar lød: ”Jeg kender godt argumentet: Hvorfor kan den offentlige sektor ikke bare blive mere effektiv? Men man kan ikke måle ’produktivitet’ på kroner og øre og bundlinie, når det har med uddannelse at gøre. Studerende får en helt anden service; man kan ikke bare måle en professors eller lektors produktivitet i hvor mange undervisningstimer denne leverer, for der ligger jo forskning og forberedelse m.m. bag”.

”Der er altså ikke de samme muligheder for ’produktivitetsstigninger’ i det offentlige som i industrien. Selvfølgelig kan uddannelser effektiviseres via bedre undervisningsmetoder og teknologi, men ikke i samme takt som samfundets øvrige udvikling. Det vil sige, at uddannelser relativt bliver dyrere. Men hvis politikere og planlæggere bliver ved med at tage afsæt i besparelser med henvisning til produktivitetsstigninger i uddannelserne, så betyder det i praksis, at grundbevillingerne stille og roligt eroderer”.

Uddannelser relativt dyrere

DEAs arbejdsgrupperapport fortæller, at udgifterne til uddannelse pr. studerende stiger mere end samfundets pris- og lønstigninger i almindelighed. Hovedårsagen er, at uddannelsesudgifterne primært består af lønudgifter til højtkvalificerede (lektorer og professorer m.fl.) Uddannelsesområdet kan derfor ikke hente de produktivitetseffekter via fx ny teknologi som andre sektorer. Uddannelsesområdet har tilmed en tendens til, at indførelse af teknologi øger de samlede udgifter, fordi det kræver ny teknologi og nye kompetencer af lærerne.

Politikere og arbejdsgiver vil gerne have studier med mulighed for brede studievalg, men den øgede differentiering med stigende antal uddannelser på universitetet har også en tendens til at øge udgifterne pr. studerende.  Det skyldes, at der er flere uddannelser, som skal udvikles og vedligeholdes, samtidig med at stordriftsfordele (store hold) bliver mindre.

Og så er der lønstigninger som følge af globaliseringen, hvor øget efterspørgsel medfører lønpres. Og kampen om forskere, forskningsmidler og internationale studerende formodes ikke at blive mindsket.
jø