Nordiske uni-fagforeninger kræver akademisk frihed og kvalitet (maj 2010)

RESOLUTION. Repræsentanter for universitetslærernes faglige organisationer i de fem nordiske lande samlet til møde er blevet enige om følgende udtalelse efter det årlige fællesmøde 27.5 2010:

I det sidste ti-år har universitetslærerne i de nordiske lande oplevet en stadig forringelse af deres fagmæssige arbejdsvilkår. I stigende grad er synet på forskning og uddannelse blevet alt for instrumentelt hvor kandidater og forskningsresultater ses som produkter. Alt ensrettes og kontrolleres af snævre hensyn til økonomiske interesser og kortsigtede nyttebetragtninger. Ensretningen har bragt universiteternes autonomi i alvorlig fare, har reduceret forskningsfriheden, sat trange grænser for uddannelsernes indhold og gjort dem mere og mere skolemæssige med fare for den reelle forskningsbasering.

Vor overbevisning er at i et moderne videnssamfund baseret på demokrati er det nødvendigt at uddannelse og forskning udfolder sig kreativt og kritisk. Det må ske på vilkår der respekterer faglige og menneskelige værdier med frihed og åbenhed i centrum. Kun på den måde kan skabere og formidlere af viden og kundskab opfylde deres mission: at udvikle videnssamfundet på langt sigt. Den økonomiske krise bør ikke stå i vejen for udvikling.

Vi stiller som krav til de ansvarlige politikere i de nordiske lande at de nu i dialog med universitetslærerorganisationerne finder vejen til en fremtidig udvikling af universiteterne der sikrer akademisk og uddannelsesmæssig frihed og kvalitet.

Hvedholm Slot 27. maj 2010

Ordførende:
Anna Götlind, Sveriges universitetslärarförbund (SULF)
Bjarne Hodne, Forskerforbundet (Norge)
Gísli Már Gíslason, Professorsforbundet (Island)
Jörundur Gudmundsson, Universitets Læreres Forbund (Island)
Leif Søndergaard, Dansk Magisterforening (DM)
Mogens Ove Madsen, Danmarks Jurist og Økonomforbund (DJØF)
Ragna Rönnholm, Forskerförbundet (Finland)
Risto Laitinen, Professorsförbundet (Finland)
Tuula Hirvonen, Universitetslektorernes förbund (Finland)

KU-rektor: Massefyring af 400-700 i 2013

Regeringens sparekatalog rammer universiteterne hårdt: Universiteterne skal tilsammen spare i alt 428 millioner kr. i 2012. I 2013 bliver spare-scenariet endnu mere dystert og besparelsen svarer på op mod 10 pct. af universiteternes omsætning. Tilmed bortfalder i 2013 globaliseringsbeløb på 1.014 millioner, og universiteterne står overfor en bevillingsskrænt.

KUs forvaltning har regnet på sparetallene: Da KU tegner sig for cirka en tredjedel af universitetsbudgettet i Danmark, vurderer KUs rektor Ralf Hemmingsen, at KU skal spare 200-300 millioner kroner alene i 2013. Det svarer til 400-700 stillinger.

I et brev (se her) til alle medarbejdere og studerende ved Københavns Universitet (KU) orienterer rektor Ralf Hemmingsen om konsekvenserne af den såkaldte ”genopretningsplan”, som regeringen har aftalt med Dansk Folkeparti.

Ifølge Berlingske d.d. kan sparekravene få som konsekvens på KU, at der – fordi den almindelige drift så vidt muligt skal friholdes  - vi ske massive besparelser på KUs forskeruddannelse. I stedet for ca. 800 ph.d.-stillinger bliver der kun 600. Hermed vil KU spare 100 mio. kr.

Talsmand for de samlede rektorer og bestyrelsesformænd Jens Oddershede bekræfter sparescenariet, idet han dog understreger, at det vil ramme forskelligt på de 9 universiteter. Han undrer sig over, at politikerne har ambitioner om “universiteter i verdensklasse” samtidig med at man svinger sparekniven. Og så undrer han sig over, at Regeringen og Dansk Folkeparti svinger sparekniven ekstra over universiteterne: ”Det er uforståeligt, at universiteterne skal spare en relativt langt større andel end den øvrige offentlige sektor. Vi skal spare 2,3 mia. ud af de i alt 24 mia. i sparekataloget. De er 10 pct. af alt – men universiteterne udgør altså ikke 10 pct. af den offentlige sektor”.

Rektorer: Sparekatalog betyder fyringer næste år

Rektorer og bestyrelsesformænd fra de ni danske universiteter har hidtil ikke kunnet blive enige om fælles fodslav i protester mod regeringens krav om ”universiteter i verdensklasse” på den ene side og basismiddel-besparelser på den anden. Rektorer og formænd har været passive overfor politikernes dobbeltmoral. Men måske markerer en pressemeddelelse d.d. en skærpet kurs fra uni-toppens side – i høj grad presset af, at universiteterne står overfor store finansieringsklemmer i de kommende år.

 I pressemeddelelse konstaterer rektorer og bestyrelsesformænd, at nedskæringer og besparelser ifølge regeringens såkaldte ‘økonomisme genopretningsplan’ vil betyde drastiske sparekrav, som lægger op til omfattende fyringsrunder – eller som det udtrykkes i nysprog “personalereduktioner” -  på universiteterne allerede i slutningen 2011 (når universiteterne på forhånd skal tilpasse sig 2012-besparelser). Det konstaterer talsmand Jens Oddershede for paraplyorganisationen for rektorer og universitetsformænd, Danske Universiteter.

 I 2012 udløber Globaliseringspuljens milliarder, og der kommer en forudsigelig finansieringsklemme. Men i stedet for at stille med nye finansieringsforsøg, så har Regeringen præsenteret et sparekatalog, der rammer basisfinansieringen hårdt. Universiteterne skal i 2013 spare næsten 10 % af universiteternes omsætning, men allerede i 2011 vil besparelseskrav ramme. Det fortæller en analyse fra paraply-organisationen: ”Besparelser og nedskæringer på i alt 2,3 mia. kroner i 2011-13 vil ramme hårdt. Det er svært at se, at disse besparelsesforslag harmonerer med ønsket om universiteter i verdensklasse,”  udtaler Oddershede (se pressemeddelelse).

 Regeringen har hidtil arbejdet med årlige effektiviseringsbesparelser på 2 pct., men der er grænser for, hvor meget der nu kan administrations- og service-bespares, siger rektoren. De krævede besparelser på 125 mio. kroner i 2012 og 250 mio. i 2013 kan kun hentes ved at skære i basismidlerne, i universiteternes direkte service til forskere, studerende og samfund. Administrationsbesparelser fjerner ikke bare unødigt fedt, konstaterer Oddershede.

 Spareplanen præsenteres samtidig med, at uni-forligsparterne – Regeringen og Socialdemokraterne – bag lukkede døre forhandler bl.a. universiteternes fremtidige finansiering. Her er det store spørgsmål, om S vil holde fast i krav om flere bevillinger og flerårige finansieringsrammer til universiteter og forskning – eller om partiet i højere grad vil satse på de store vælgergrupper omkring ældre, folkeskolen m.m.

DM: Usaglig prikning af 3 filosoffer på DPU

2.UDGAVE. Sagen om fyring af 3 filosoffer på DPUs afdeling for Pædagogisk Filosofi har medført voldsomme protester i miljøet, hvor 350 danske og udenlandske videnskabelige kendis’er, internationale filosofiske professorer m.fl.  har underskrevet en protest, udvikler sig.

De fyringsvarslede har indleveret deres indsigelser mod DPU-ledelsens fyringsvarsel, og i en af indsigelserne klager der over, at fyringsbegrundelserne er i strid med fagretslige regler og med universitetsloven. Fyringsvarslet lyder, at den ansatte er prikket ud fra ”den forskningsmæssige og undervisningsmæssige relevans i DPUs profil”, og at han ”enten slet ikke eller ikke fuldt ud lever op til kriteriet om relevans i forhold til instituttets og DPUs formål og opgaveportefølje”.

 Den varslede indvender herimod, at der foregives økonomiske begrundelse for fyringen, men at det undrer, at DPUs ledelse har ikke set på lønsomheden i hele organisationen, blot specifikt udvalgt pædagogisk filosofi ud fra andre kriterier. Og den konkrete begrundelse er vilkårlig, for der mangler en konkret angivelse af, ”hvordan relevant pædagogisk filosofi adskiller sig fra pædagogisk filosofi. Uden en sådan specifikation åbner det nævnte relevanskriterium op for yderligere vilkårlighed i vurderingen”. Han og de to andre kræver fyringen trukket tilbage som uberettiget.

I de fyringstruedes fagforening DM bakkes op om, at begrundelsen er usaglig: ”I varslingen er begrundelsen for fyringen uklar. Der henvises til et såkaldt ’relevanskriterium’ ved udvælgelsen af de tre, men dette er ikke noget objektivt kriterium, som kan bruges forvaltningsretligt. Og i forhold til Universitetsloven så kan denne ikke bruges til at dømme en forsker ude, som har passet sit arbejde i henhold til institutlederens instruktioner, på et postulat om, at dennes forskning ikke er ’relevant’, for det vil være et brud på personens forskningsfrihed. Indsigelsen er altså i den forstand en principiel test på, hvor langt universitetslovens par. 17.stk.2 om forskningsfriheden beskytter den individuelle forskningsfrihed”, forklarer DM-afdelingsleder Lotte Espenheim Møller.

På trods af den uomtvistelige relevansbegrundelse for udvælgelse af de 3, så reagerede DPU-dekan Lars Qvordrup promte ved at trække trække i land: ”Det påstås, at ledelsens begrundelse for fyringerne er, at de pågældende personers forskning ikke er relevant. Dette er ukorrekt. Begrundelsen er økonomisk” (se her).

Åbner S og SF for brugerbetaling?

Hidtil har danske politikere hårdnakket afvist brugerbetaling på uddannelse. Men nu kommer der forslag om brugerbetaling fra en højst uventet kant, nemlig fra S og SF i dagens kriseløsningspakke “En fair løsning”. Partierne foreslår ”kandidatpant” for de kandidater, der efter endt uddannelse ’udvandrer’ til udlandet: ”Panten skal være med til at finanseriere uddannelsessystemet. Der er en skærende ubalance i, at der inden for visse faggrupper er mulighed for at udnytte de danske gratisuddannelser, når der fx mangler læger og tandlæger herhjemme, og disse faggrupper omkostningsfrit kan udvandre til USA eller England for at tjene flere penge. Der er en ubalance i at faglærte og ufaglærte grupper skal være med til at betale det”, forklarer SFs universitets-ordfører Jonas Dahl.

 AC – som er akademiker-fagforeningers forhandlingsparaply – går skarpt imod forslaget, fordi brugerbetaling vil have indbygget social slagside, så kun unge fra privilegerede familier tør gældsætte sig. Og så frygter AC, at det er en åbning for brugerbetaling, for det vil give politikerne et håndtag til at pålægge andre områder brugerbetaling og dermed lette statens bidrag.

Studenternes DSF-formand: ”I den ideelle verden så vi helst at folk der bor i udlandet og ikke betaler skat i Danmark også skal have gratis uddannelse. Og vi er  imod lånefinansieringen; derimod har vi en vis forståelse for, at finanseringsproblemer kan løses ved at ’udlandskandidaterne’ pålægges en afgift, fordi de ikke gavner det danske samfund. Men selve modellen med ’kandidatpant’ risikerer klart at være et skred, hvor der åbnes for ’brugerbetaling’ på andre områder”, siger DSF-formand Mikkel Zeuthen.

 Men SFs ordfører vil ikke anerkende at det kaldes brugerbetaling eller studieafgift: ”Det er ikke brugerbetaling, for S og SF er enige om, at det danske system fortsat skal være gratisuddannelser. Det er et forslag, som skal lukke for et privilegium til bestemte grupper; for nogle som dybest set ’nasser’ på systemet. Vi synes det er socialt retfærdigt, at de betaler en bod til den danske stat”, siger Jonas Dahl.  

 Men vil Regeringen ikke bruge S/SFs forslag åbning af tilbagebetaling på et felt til at komme med betalingsforslag på andre felter - og så bare kalde det noget andet end ’brugerbetaling’? 

 ”Hvis de gør det, så er svaret klokkerent: S og SF enige om at sige blank nej til betalingsuddannelser. Danske uddannelser skal være gratis”, svarer Dahl, der forklarer, at en anden del af S/SFs finansierings-forslag går ud på at minimere de studerendes fjumreår (så studieoverskridelser mindskes fra 1,9 til 1,4 år). Derfor skal der årligt afsættes 600 mio. kr. til at forbedre universiteternes undervisningsformer, så de svagere studerende hjælpes hurtigere igennem. (Ud af kriseløsnings-forslagets 90 mia. kr. udgør uddannelsessiden 5 mia.)