Novo: Firma-goodwill eller fødekæde?

Novo-fonden har ikke givet KU en donation på 885 mio. kr. betingelsesløst og med altruistiske begrundelser i at styrke forskningen i livsstilssygdomme hos befolkningen. Firmagoodwill er det skjulte motiv bag donationen:
”Det her er ingen gave. Det er en salgsfremmende aktivitet i pæn indpakning”, vurderer journalist og cand.scient.pol. Nina Vinter Andersen, der i en årrække har researchet og skrevet om medicinal-industrien.

Nej, svarer Novo-fondens direktør Birgitte Nauntofte. Det primære motiv er at sikre fødekæden af forskere inden for forskningen i metabolisme: “Men alt hvad vi gør i Novo Nordisk Fonden skal naturligvis have et godt omdømme, det er klart. Tanken er at styrke forskningen, fordi vi i Danmark har brug for det. At det så har en positiv effekt på forskere syn på Novo virksomhederne, er jeg da glad for, men det er ikke motiveringen, der ligger bag bevillingen”.

Hemmelig ’kontrakt’

Både KU og Novo benægter, at Novo ’køber sig ind på KU’. Og det er ikke en forudsætning, at Novo-forskeren og vice-direktøren Oluf Borbye Pedersen skal ansættes som forskningsleder på centret.  KUs ledelse henholder sig til, at betingelserne først skal forhandles.
Men foreløbig er ’kontrakten’ mellem parterne hemmelig. KU har ikke inden redaktionens deadline villet ud med aftale-grundlaget. FORSKERforum har forgæves (7. april) bedt om aktindsigt i den ansøgning, som KU sendte til Novo-fonden, og som fonden altså bevilgede penge til.
FORSKERforum har heller ikke fået aktindsigt i den samlede finansiering, dvs. om oplysninger om i hvilket omfang, at KU binder millioner i projektet i form af direkte eller indirekte medfinansiering af centret (bygninger, apparatur, drift el.lign.)?

Novo vil kontrollere centrets forbrug

Pengene – de 885 millioner kroner – kommer dog ikke til udbetaling på en gang. Der bliver tale om løbende udbetalinger af varierende størrelse, forklarer Novo-fondens direktør Birgitte Nauntofte:
“Fonden skal have et budget hvert år, så vi kan se, hvor meget, centeret skal have udbetalt. Dekanen, direktøren og jeg holder så desuden et møde for eksempel hver tredje måned, hvor vi diskuterer budgettet, og jeg hører, hvordan det går”.
Så Novo skal godkende, hvordan pengene bliver brugt?
“De forskningsmæssige prioriteringer bliver besluttet af de fem videnskabelige ledere. Men fonden vil jo følge med og se, om centeret forfølger den forskningslinje, der er beskrevet i ansøgningen. Det er da klart”.

lah/jø

Se side 4 i det trykte blad …

Prorektor-annoncer kostede halv million

- mens personalet modarbejdede opslaget og boykottede indstillingsudvalg

492.140,39 kr. svarende til et vip-årsværk…
Så meget kostede det i KU at indrykke 5 kvartsides stillingsannoncer søndag den 14 marts for en ny prorektor i Berlingske, Politiken, Jyllands-Posten, Dagens Nyheter og Aftenposten. Sådan en annonce koster 91.000 kr. i Jyllands-Posten og 116.000 kr. i svenske Dagens Nyheter. Det afslører aktindsigt, som FORSKERforum har fået.
KU søgte en afløser for Lykke Friis, som jo blev Klimaminister. Ifølge annoncen  søger KU en dynamisk og inspirerende leder, der har lyst til at samvirke med universitetets fagområder og interessenter i en målrettet udviklingsproces. Prorektor skal påtage sig et selvstændigt ansvar og en selvstændig profil for væsentlige områder af universitets aktiviteter. Han/hun skal som også være rektors stedfortræder og kunne fungere som universitetets talsmand overfor offentligheden.

’Budgettilpasninger’ giver udbredt mistillid

Opslaget af stillingen som pro-rektor har siden Lykke Friis afgang været omgærdet af konflikt, fordi de ansatte i Hovedsamarbejdsudvalget mente, at det bedste signal var at udskyde stillingsbesættelsen, mens naturvidenskab fyrer medarbejdere. Men da KUs bestyrelse og rektoratet alligevel vil besætte stillingen, boykotter de ansætte deres ret til at udpege 2 repræsentanter til det ‘indstillingsudvalg’, som skal rådgive rektor og bestyrelsen.
Spørgsmålet var kilde til stor uenighed mellem ledelse og ansatte i KUs hovedsamarbejdsudvalg d. 24.februar  – i øvrigt lige efter en stor konfrontation om de såkaldte ”budgettilpasninger” på naturvidenskab. Her klagede de ansatte over, at de oplever at rektor bagatelliserer konsekvenserne af fyringerne og over, at de savner ”reel indflydelse og konkrete udregninger ved budgetfastlæggelsen”.
Der var en hård tone i anklagerne, men den afspejlede ”den udbredte mistillid” til ledelsen blandt personalet. Og mistilliden har tilmed ført til rygtedannelser om, at nedskæringer er del af en lokumsaftaler om omflytning af fagområder til andre fakulteter (fx fra nat til sund, eller fra nat til Life), men det blev afvist af ledelsen.

Personalet:  Ledelses-laget for stort

Opslaget af prorektorstillingen blev også en længere debat. De ansatte foretrak, at opslaget blev udskudt til der havde været afholdt budgetseminar, hvor der bliver lejlighed til at drøfte ”ledelseslaget”.
Det er nødvendigt med en periode til at overveje, hvad man skal bruge en prorektor til. Og i øvrigt handler diskussionen også om administrationens størrelse: Er det relevant at betale 1 mio. kr. i løn til en prorektor i en situation, hvor der er en holdning om, at ledelseslaget er blevet for stort?
Rektor svarede, at Lykke Friis havde været helt afgørende på en række punkter, fx Green House, der har sat Ku på landkortet inden for klima, været drivkraft bag klimakonferencen i december 2009 og skabt en række erhvervskontakter.
Nogle dekaner bakkede op med, at det ville være et dårligt signal at sende at udskyde besættelse af posten som prorektor. Hvis medarbejderne signalerer, at de ikke vil være med til at besætte en kernestilling, vil resultatet blive, at KUs image bliver skadet.
Det blev dog afvist af medarbejderne, som konstaterede, at ”kvalificerede ansøgere under alle omstændigheder har krav på at vide, hvordan situationen er på KU”.

Og nu er der stillingsstop

Men rektor valgte altså at overhøre indvendingerne. Stillingen blev opslået med ansøgningsfrist 6. april. Der indkom ti ansøgere.
Og ledelsen pakkede i øvrigt B-sidens protester i Samarbejdsudvalget ind ved at anmode de ansatte i akademisk råd om at udpege de to repræsentanter til indstillingsudvalget…
Men måske havde ledelsens hastværk med opslag af stillingen en skjult dagsorden; siden opslaget er der nemlig indført stillingsstop på KU. Så ledelsen nåede lige at få prorektoren igennem.

jø

Den, der bedst kan undværes

Lektor Søren Nors Nielsen var en af dem, som blev prikket i massefyringen på KU i januar. Her fortæller han om, hvad det udløser

“Afskedigelsen af dig skyldes ene og alene den opståede beklagelige budgetsituation. Der er tale om en relativ vurdering af dig i forhold til andre sammenlignelige medarbejdere, hvor fakultetet er nået frem til, at du er en af de medarbejdere, som fakultetet under de givne forhold bedst kan undvære. Det understreges endvidere, at du ikke ville være blevet afskediget, såfremt KU ikke skulle reducere budgettet …
Tak for din indsats for FARMA. Du ønskes al mulig held og lykke fremover.”

Farvel og …

Sådan stod der i ledelsens brev til Søren Nors Nielsen. Med andre ord: Fyret efter 16 års ansættelse, heraf de 9 som lektor, på trods af pletfri tjeneste.
”Jeg har jo passet mit arbejde og mere til. Derfor er det et chok at blive prikket. Men når chokket så har fortaget sig, kommer det næste, som gør rigtig ondt: Efter mange års tro tjeneste så er jeg den, som bedst kan undværes”, fortæller lektoren, der som den eneste af januars 87 fyrede og 35 ”frivillige fratrædelser” på KU – heraf halvdelen ac’ere – har indvilget i at stå frem for at fortælle, hvordan det er at blive prikket.

Magtesløshed

Fyringsvarslet kom 14. januar: “Jeg var i gang med at forberede mig; men blev så “prikket”, med en mobilopringning i toget på vej til foredrag på et ph.d.-kursus i Kiel – som ikke blev helt så koncentreret som det var tænkt”, fortæller han.
”Første reaktion var lammelse; hvordan kan jeg blive fyret, for jeg har jo passet mit arbejde og mere til? Næste fase er chok, da det går op for én, hvad det i virkeligheden betyder. Og tredje fase er så et forsøg på at finde en rationel forklaring på, hvad der er sket og hvorfor. Men den søgning ender blindt, for man er jo uden skyld, og så går man over i en fase af magtesløshed”, fortæller han.
Forsøget på at få en rationel forklaring fører ingen vegne. Når der er tale om massefyring kan man ikke få de præcise kriterier for fyringen at vide, og dermed heller ikke, hvorfor det netop blev ham. Han kan heller ikke få opklaret, hvorfor re-allokering ikke kunne lade sig gøre.
”Man oplever de formelle faser med varsling, høring og møder som en procedure, hvor man skal gøre det så godt som muligt, for måske findes der en udvej? Ubevidst håber man jo på det.
Men det går langsomt op for en, at der ikke sker en dyt; at alle disse høringer og svar ikke nytter noget. Man bliver frustreret, for det er umuligt at orientere sig mod andre i samme situation – der bliver et tomrum, for ingen går åbent ud og fortæller, at de er fyret. Det er en følelse af magtesløshed, hvor man med en kraftanstrengelse ved med sig selv, at man skal tage sig sammen, for ellers kommer man ikke videre:
Mange spørgsmål ryger igennem ens hoved: ”Hvor går en fyret 55-årig forsker hen og får et nyt job? Her taler statistikken sit klare sprog. Kan en med 25 års erfaring med biologiske modeller bruges til noget som helst? Og hvad med familiens økonomi i fremtiden?”

Den psykiske reaktion

”Jeg syntes jo selv, at jeg var ret afklaret om situationen, og jeg var meget åben om den; fortalte kolleger hvad der skete. Og folk så også lidt forundrede på mig, og roste mig for så godt jeg tog fyringen”, siger han. ”Men den psykiske reaktion kom altså. Mit humør svingede og svinger meget, Jeg er pirrelig, hvilket især min familie mærker til.
Og måske så jeg rolig ud på overfladen, men min krop gav nogle andre signaler: Jeg havde mavepine, var træt og distræt. Selve situationen tog altså meget mere på mig end jeg var klar over; jeg brugte megen skjult energi på at bearbejde min situation; ens selvværd kommer på en alvorlig prøve”, fortæller han. ”Det er virkelig en stor stress-belastning, som man ikke kan klare uden et meget stærkt bagland, en stabil hjemmefront”.

Pletfri forskning og undervisning

”Det er da et chok at blive prikket, når man har løbet hurtigt, passet sin forskning og undervisning – og mere til”, siger han.
Ingen betvivler hans faglige produktivitet eller dygtighed. Han er cand.scient. i biologi, ph.d. (pharm), har sidste år erhvervet den portugisiske doktorgrad indenfor biologisk modellering og arbejder på FARMA’s sektion for kemisk toksikologi og miljøkemi. Det aktuelt mest iøjnefaldende i hans CV er, at han faktisk var KU´s medlem af forskerpanel om klimaforskning og besvarer spørgsmål omkring økologiske modeller og økosystemer.
Søren Nors’ spids-kompetence har været det tværfaglige ”teoretisk økologi”, uden at han dog har gået langt ud over det brede fagområde ”matematisk modellering”. Matematisk modellering er et universelt værktøj, som ikke bare er en højteoretisk universitetsforskning, og det sætter Nors sin lid til, for det er også efterspurgt af private ingeniørfirmaer:
”Her mangler ofte kompetencer og folk med erfaring, der kan lave brede miljøananlyser. Jeg har også kvalifikationerne til at blive ansat i en miljø-forvaltning, men her er jeg allerede for mange år siden blevet bedømt til være ’for specialiseret, overkvalificeret’ …”

Hold Jer fra ’tværfaglighed’ …

”Når jeg ser selvkritisk på, hvad jeg kunne have gjort anderledes, så har jeg måske begået den fejl at arbejde tværfagligt. Underligt nok, for tværfaglighed anses for at være fundamentalt for fremtidens forskning. Politikerne og bureaukraterne taler om det vigtige i ’tværfaglighed fordi det er her, at det nye sker’”, forklarer han.
”Men i praksis er finansieringsformerne – i konkurrenceudbydelse, programmer, stjernecentre osv. – lagt an på faglig specialisering. Specialiseringen i forskningen er et paradoks, for samtidig oplever vi også, at den private forskningsverden efterspørger folk med brede kompetencer og dermed med overblik”, siger han.  ”Så sat på spidsen, så er det en risiko at satse på tværfaglighed, lad være med det, vil min anbefaling være til andre …”

Lektor eller professor – den evige hvile?

”Man hører det aldrig eksplicit udtalt, men når politikere taler om opstramning af universiteterne, så ligger der implicit heri, at de mener, at der er for mange nulforskere. Det er en mistænkeliggørelse, som altid vil kunne bruges imod universitetet – uanset hvor meget, ’der strammes op’. Og den mistænkeliggørelse har den nuværende regering styrket meget med sin evindelige mistro overfor ’smagsdommere og eksperter’”, siger han. ”Men nulforskerne er en myte. Min personlige erfaring er, at der groft sagt ikke findes nulforskere tilbage på universitetet. De har ikke eksisteret i de seneste årtier, for kvalifikationsvejen og institutternes produktionskrav er så hårde, at der ikke er plads”.
Det er derfor også ideologi og mistænkeliggørelse, når politikere som fx Malou Aamund foreslår ’professorer på stopprøve’ hvert 5 år og begrunder det med, at universitetsstillinger som lektorer og professorer for nogle er ’den evige hvile’.
”Det holder ikke. Selvfølgelig har man en forventning om, at man efter et uddannelses- og karriereforløb sidder bare nogenlunde sikkert som lektor eller professor, medmindre man direkte forsømmer sine forpligtelser. Derfor er det da et hårdt slag at blive fyret”, siger han. ”Ingen kan  anklage mig for at søge den evige hvile, hvilket tydeligt fremgår af mit CV. Og måske derfor var det rart efter godt 16 år med kontraktansættelser at få stabiliteten i lektoratet”.

Politikernes ansvarsflugt

”Men det som virkelig undrer mig er, at KUs ledelse accepterede, at man bare smider gode medarbejdere på porten. Det er jo virkelig ikke kun mig dette drejer sig om. Det kræver rutine og tager meget lang tid at opbygge faglig indsigt og at lave ordentlig undervisning. Jeg forstår heller ikke, at politikerne ikke skred ind med ekstrabevillinger, når de nu taler så meget om, at Danmark skal have forskning og uddannelser i verdensklasse, at nøglen til fremtiden ligger her osv.”, siger Søren Nors
Han kalder politikernes nuværende udlægning af Barcelona-målsætningen og økonomimål ansvarsløs:
”De har sat nogle økonomiske standarder op og så giver de penge til programmer, mens driften af universitetssystemet og –uddannelser skal spare. Vi skal i systemet konkurrere indbyrdes for at hente penge hjem til vores egen løn. Politikerne har lavet et ustabilt og dermed et meget sårbart forskningssystem ud af det her”, siger han.
”Man kunne måske nok have ønsket sig at KUs bestyrelse havde haft lidt mere is i maven; enten accepteret et underskud i år eller protesteret på højeste plan for at konfrontere politikerne med deres ansvarsflugt og paradokser. Den burde gøre politikerne klart, at nedskæringer og den måde midlerne i dag fordeles på begge bidrager til at gøre universiteterne mindre effektive; god uddannelse og forskning kræver stabilitet …”

jø

8000 C + 4000 Roskilde + 2400 NV + 8830 Tjele

AU: Internationale universitetskonsulenter anbefaler sammenlægninger af 9 fakulteter til 4 colleges

– helt i tråd med ledelsens udspil

I dag er Århus Universitet spredt på mange postnumre. For at få bedre samarbejde på tværs om uddannelse, for forskning på tværs af fagområder og for vidensdeling, så anbefaler vi – for at indfange diversitetet på universitetet – en omgruppering til fx 4 i stedet for de nuværende 9. Vi foreslår, at de skal have nye navne for at understrege forandringen. Der skal være Colleges
for ”Science and Technology” med AUs Nat + DMU + DJF.
for AUs hum + DPU + AUs teologi.
for AUs samf + ASB/Handelshøjskolen + Herning.
for medicin.
Lederen af hvert College skal måske kaldes ”direktør”, hvis ikke titlen ”dekan” bibeholdes. Og under hvert område skal der være tre vice-dekaner for hhv. uddannelse, forskning og vidensudveksling.
Sådan lyder konklusionen på netop offentliggjort en strategirapport fra et par internationale universitetskonsulenter, bestilt af rektoratet.

Sammenlægninger: Synergi

Arbejdsgruppens begrundelser for det drastiske reformforslag er, at AU i dag er en divers og fysisk spredt størrelse efter fysionerne med ’sektorforskningsinstitutionerne’ DJF og DMU samt med DPU, så der bør gøres noget strukturelt for at få områderne til at hænge bedre sammen og for at brande AU bedre. Argumenterne lyder:
Det er for svært at lave uddannelsesprogrammer på tværs af discipliner.
Der har været begrænset succes med forsknings-samarbejder på tværs af fagområder.
Der er uens adgang til basismidler til forskning og uddannelse hos universitetets nytilkomne.
Der er faglige overlap mellem fagligheder, som kunne rationaliseres, og en potentiel synergi (fx i miljøforskning, pædagogik, sprog, økonomifag).
Der bør være en mulighed for større central intervention, så der er en større tilskyndelse til at arbejde sammen på et decentraliseret universitet og det vil normalt være bedre med færre enheder for at koordinere aktiviteterne.
Mange administrative funktioner arrangementer – fx regler som semesterstruktur, timer, tidsregistrering, forberedelsestid – bør ensliggøres og effektiviseres.

Bestillingsrapport fra ledelsen?

Skeptikere vil kalde det en bestillingsrapport, for anbefalingerne ligner til forveksling ledelsens udspil, som kan bruges til at legitimere rektoratets planer og sammenlægnings-proces.
Rapporten gennemgår detaljeret, hvordan DMUs og DJFs strukturer kan re-organiseres. Hvad angår DPU er dens faglige anbefalinger mindre specifik, dog vil det skabe ramaskrig at der foreslås flytning af store forskningsområder fra Emdrupvej til Århus.
Og hvad angår fordele ved Handelshøjskolens fusion med samfundsvidenskab er den tøvende; måske fordi rapportens ophavsmænd har været mere lydhøre over for deres fagfæller og økonomer her.
Dilemmaet med den politiserede ‘sektorforsknings’ integration på det uafhængige universitet besvares med et både og.

Advarsel: Et nyt managementlag

Men rapporten kommer også med advarsler mod kæmpe-enhederne. Strukturforslagene vil kræve ”kulturændring” i alle dele af universitetet, såvel fra det gamle 8000 C, som for de nytilkomne med deres mere anvendelsesorienterede opgaver.
Og de store enheders størrelse kan også være et problem, så det måske kræves oprettelse af sub-strukturer, dvs. underopdeling i mindre departments.
Og så anføres som de største advarsler, at sammenlægninger ikke må ødelægge eksisterende højprofilerede brands, fx økonomifagene på Handelshøjskolen eller DMUs ry. Og så må reorganiseringen ikke tilføje et nyt management-lag, og dermed forøge afstanden mellem toppen og bunden. Rapporten nævner også, at der er konflikt om ansvarsområder mellem de nuværende fakulteter og central-forvaltningen.
Hermed berører den også et moderne problem i management-filosofier, der handler om, at topledere laver et bufferlag af mellemledere, som lederen kan delegere opgaver og ansvar til.
Rapporten nævner også, at delegations-niveauer bør klargøres, især når det angår personale og økonomi: Hvem skal beslutte hvad? Hertil vil skeptikere sige, at den skjulte hensigt med sammenlægninger er, at det bliver nemmere at styre en organisation med ordrer fra oven. Andre vil sige at det er en måde at bekæmpe ‘dekanstyre’ på.
Det har ikke været muligt at få rektor Lauritz Holm-Nielsens kommentar til disse advarsler.

Kritik af regeringens styring

Forfatterne til rapporten understreger i konklusionen, at forslagene til re-organisering kun er en del af en overordnet pakke; ny struktur gør ikke noget i sig selv.
Og om strategier hedder det i indledningen: ”Politik-udvikling – selv når de er baseret på de mest ædle intentioner – er meningsløse uden at de resulterende politikker er overbragt, forstået og accepteret af de som arbejder på de praktiske felter, tæt på jorden. Det handler primært om god management og beslutningskonsistens”.
Rapporten slutter med en harsk kritik af Regeringens styring af de danske universiteter. Det siges at struktur-forbedringer ikke bare er et internt spørgsmål; det kan også støde på eksterne forhindringer, ”ikke mindst at nogle af Regeringens dispositioner ikke hører hjemme i et højere uddannelsessystem i det 21. århundrede. For at sige det kort: AU har ikke den grad af autonomi som andre verdensklasse-universiteter nyder godt af. Og det handler ikke bare om økonomi og personale, men også om videnskabelige sager. Især de nye programmer fra Akkrediterings-institutionen forhindrer AU i at nå international excellence …”

jø

DPUs fyringer skyldes dyr fusionsøkonomi

Det har ikke været en økonomisk fordel for DPU at blive fusioneret med Aarhus universitet – tværtimod. DPUs aktuelle økonomiske problemer med fyringer af tre fastansatte lektorer – og en trængt økonomi de næste år – er ikke selvforskyldt, men skyldes øgede administrations-udgifter efter fusionen med Aarhus Universitet i 2007. Før den tid kørte DPU med overskud, som nu undermineres af, at DPU skal betale en administrationsafgift på 20-33 mio. (2010-13) til AUs fællesadministration. Det er et bidrag, som pålægges alle fakulteter (fusionsparter) efter objektive kriterier.

 Men på DPU-Emdrupvej løber rygtet, at man kun får serviceydelser tilbage svarende til 8-10 mio. kr. bl.a. fordi man ikke kan få ydelser til studieadministration, kommunikation, intern service fra AU-forvaltningen i Århus.

 Hertil svarer DPU-dekan Lars Qvortrup: ”Fremstillingen er forkert: For det første betaler DPU til fællesadministrationen på linje med alle andre fakulteter. For det andet er der tale om en overgangssituation, hvor DPU som fusioneret arbejder os ind i fællesskabet. Og for det tredje så indgår det i overgangsfasen, at det lokaliseres, hvor vi ikke får fuldt administrativt udbytte. På de punkter kompenseres DPU så”.

 Men DPU havde overskud før fusionen i 2007?

 ”Det er korrekt. Men vi har gjort den erfaring, at det er dyrere at være del af et stort administrativt fællesskab end en mindre overskuelig forvaltning, på kort sigt”.

 Men hermed ryger et argument for fusion, nemlig at administrationen skulle blive billigere? 

 ”Nej. Fusioner koster som sagt penge. Men på sigt bliver det billigere. De forestående reformer på AU har blandt andet dette som deres eksplicitte formål”.

 Det forlyder også, at DPU kom ind i fusionen med en egenkapital på 43 mio. Heraf har man fået mindre end halvdelen tilbage i form af ret til at dække et bevilget underskud (2009-10), påstås det?

 ”Der er enighed om at DPU kom ind med en egenkapital. Af samme grund bliver DPU naturligvis kompenseret: Knap halvdelen er anvendt til at finansiere et bevilget underskud (2009-10). Herudover har DPU fået overført et forskningscenter GNOSIS. Så alt i alt vil der ske en tilpasning frem til 2013, så vi på forskellige måder får de 43 mio. retur”, slutter dekan Qvortrup.

DPU: 3 lektor-fyringer skaber usikkerhed

Tre fastansatte lektorer fra DPUs miljø for pædagogisk filosofi er varslet opsagt pr. 1. juni. Baggrunden er ”DPUs økonomiske situation, ledsaget af en nødvendig prioritering af aktiviteter og fagområder”, forklarer institutleder Jens Erik Kristensen. Over halvdelen af DPUs indtjening stammer fra eksterne midler, og indtjeningskravene til de enkelte forskere ligner ’sektorforskningens’. Men de tre har levet op til DPUs krav om 60 pct. ekstern indtjening. Prikningen af de tre på netop fagområdet pædagogisk filosofi sker, fordi området er det, som mindst lever op til relevanskriterier i “DPUs samlede opgaveportefølje”.

Hermed slår universitetslovens styring brutalt ned på et teoretisk fagområde, som mindst passer ind i ”universitetets forskningsstrategiske ramme”. I dette tilfælde rammes området fagfilosofi som grundlagsfag, siger fagfolk: Den ene af lektorerne arbejder med oplysningstiden som Grundtvigs inspiration, den anden med Løgstrup og den tredje med Habermas’ etik og  dannelsestænkning. Alle sammen har de relevans som pædagogiske baggrundsfag, konstaterer det filosofiske miljø.

Filosofiområdet blev til med daværende prof. Peter Kemp som primus motor: ”Fyringerne er en katastrofe for hele den pædagogiske verden i Danmark, fordi det berører hele læreruddannelsesområdet, hvor man har brug for DPU som andet og mere end en ekstra professionshøjskole”, siger Kemp, der i dag er DPU-emeritus. ”Det lykkedes ikke for nylig at få nedlagt uddannelsen ’pædagogisk filosofi’, men i stedet varsler man nu afskedigelse af de filosoffer, der aktuelt står for størstedelen af undervisningen. Forskere med de højeste kvalifikationer, der har vovet at tænke selvstændigt, smides ud, medens andre med lavere kvalifikationer efter almindelig akademisk standard ikke røres”.

Lektor Thomas Aastrup Rømer blev ikke prikket: ”For nye lærere og pædagoger bliver pædagogisk filosofi til ting fra gamle dage eller til kulturelle one-liners. Og alle os, der er tilbage, må indrette os, og ikke tænke flere filosofiske eller frie tanker. Vi må kun tænke ‘relevante’ og ‘nyttige’ tanker. Vi må kun formidle og myndighedsbetjene og forske i didaktiske mekanikker” (blogindlæg).

Hvad der måske er allerværst for DPU er, at fyringen af de tre fastansatte forskere skaber stor usikkerhed blandt alle DPUs ansatte: ”Der er skabt helt nye kriterier for vores ansættelse. Der er varslet fyring af lektorer, som har passet deres arbejde. Alligevel varsles  de, fordi de mindst lever op til (vilkårlige eller politisk dikterede) relevanskriterier. Hvornår rammer det så mit fagområde eller mig”, spørger tillidsrepræsentant Charlotte Palludan.

AU: Rapport støtter rektoratets strukturplan

I dag er AU spredt på mange postnumre med hovednummeret 8000 C og så alle filialerne 4000 Roskilde, 2400 NV og 8830 Tjele. Men de skal samles,om ikke fysisk, så i hvert fald i strukturen. Det betyder, at i stedet for de nuværende 9 enheder, så skal man gruppere sig omkring 4 storenheder.

Sådan har signalerne lydt for nylig fra AUs ledelse, og nu får denne plan støtte i en strategi-rapport (se her) fra to internationale universitetskonsulenter, bestilt af rektor for et halvt år siden. Rapporten – som er udarbejdet efter flere besøgsrunder og mere end 100 interviews med udvalgte personer – opererer i et felt med strukturelle, geografiske,økonomiske og faglige hensyn.

Rapporten har hovedvægten på management og branding. Der står såmænd at AUs fagligheder er af høj klasse, så nu er problemet bare strukturen og ledelsen: ”God management vil forbedre Aarhus Universitet fra at være et godt universitet til at være et strålende” (s.66).  Og rapportens underliggende ’global trend’ -tankegang lyder, at en styrket ledelse markerer strategien, og så følger organisationen trop.

Måske har de to konsulenter deres ekspertise i struktur og management.  Derimod vil skeptikere stille spørgsmål ved konsulenternes faglige begrundelser for at samle i stor enheder. Man træder varsomt hvad angår ASB/Handelshøjskolen: Her  undviger man en kontant anbefaling af en fusion af de overlappende fagligheder mellem ASB med AU- samf/hum, et nærliggende forslag for rationaliserings-eksperter. Begrundelserne for at undlade anbefaling af fusion lyder, at ASB har et godt brand internationalt, har gode kontakter til erhvervslivet og har relativ god ekstern indtjening, og det ’brand’ må man ikke miste ved en fusion (s.61).

Ud fra ASB-kriterierne er det så påfaldende, at konsulenterne uden videre anbefaler en sammenlægning af DPU under AU-samf/hum samt delvis fysisk overflytning til Aarhus (og DPU tillægges tilmed en hovedopgave i intern ’staff-development’!). Men DPU har større ekstern indtjening end ASB, så konsulenterne vejer åbenbart, at DPU ikke har en høj international profil og ikke er anvendelsesorienteret mod erhvervslivet, men derimod bare mod folkeskolen. Måske er den simple forklaring på konsulenternes hårde medfart til DPU simpel: Kun to fra DPU (dekanen og professor Niels Egelund) er blevet interviewet blandt de 100, som konsulenterne har talt med. 

Også teologi foreslås uden faglige begrundelser fusioneret med hum.

Hvad angår sektorforskningen på DMU og DJF leverer rapporten en umiddelbar accept af, at ’myndighedsbetjening’ hører hjemme på et universitet. Dilemmaet med ’myndighedsbetjeningen’s risiko for politisering af fagligheden besvares med et både-og: For DMU (s.47) foreslås på den ene side, at nogle af ’sektorforskningens’ fagligheder integreres mere med beslægtede (miljø-) naturvidenskaber, så nogle forskere får en højere forskningsbevilling og ”akademiske karrierer”. Og på den anden side foreslås, at rådgivningen (applied research and policy unit) isoleres i selvstændige enhed, med egen økonomi.  For DJF foreslås en lignende opsplitning, men rapporten bemærker dog, at det forslag møder stor intern mistro i DJF (s.54).

Lukkede forhandlinger om revision af Uni-lov

2.UDGAVE. I dag startede de lukkede forhandlinger om, hvilke konsekenser Regeringen og Socialdemokraterne vil drage af den store Uni-Evaluering 2009 og høringen om den. Socialdemokraterne – som er forligspart om Uni-loven med regeringen – mødtes med videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. S kræver mere forskningsfrihed, flerårige udviklingskontrakter, langsigtede økonomiske rammer og større åbenhed om valg af bestyrelsesmedlemmer. 

I dagens anledning har Socialdemokraterne offentliggjort deres universitetspolitiske udspil. Heraf fremgår, at forskningsfriheden skal forbedres ved at  §17. stk.2 om forskningsfriheden skal lovpræciseres. Der skal være åbenhed om udvælgelsen af bestyrelsesmedlemmer: Alle skal kunne indstille kandidater og udvælgelsen skal ikke ligge hos bestyrelsen selv, men hos et bredt sammensat repræsentantskab.

Socialdemokraternes ordfører Kirsten Brosbøl har tidligere udtalt, at lovens ledelsesstruktur står ved magt, men har tidligere ikke åbnet op for en lovrevision, som kunne give reel medbestemmelse til de ansatte. Men i forbindelse med det nye udspil kommer hun med en interessant udtalelse:  “Socialdemokraterne foreslår en styrkelse af de akademiske råd og et valgt organ på institutniveau, som jeg tror kan dæmme op for en del af den kritik, der har været af den nye ledelsesstruktur” (ALTINGET d.d.). 

Både universitetsreform og globaliseringspuljen er evalueret, og derfor mener S, at det er tid til at forhandle flerårige udviklngskontrakter og en flerårig økonomisk aftale på plads: ”Vi skal nok tage det her i etaper, men det er vigtigt, at vi får taget hul på den store diskussion nu. For der er meget stor usikkerhed i forskningsmiljøerne om, hvad der sker, når globaliseringspuljen udløber, så det er vigtigt at signalere, at vi er klar til at videreføre det og samtidig sikre mere stabile rammer for forskningen.” udtaler forskningsordføreren (til BØRSEN). S vil også arbejde for, at der ikke sker yderligere konkurrenceudbydelse, dvs. at mindst 60 pct. af midlerne går til basismidler.

DTU: Scientology-lederens afløser udpeget

Den kontroversielle institutdirektør Ole W. Sørensen, som fik meget dårlige trivsels-bedømmelser fra sine ansatte på DTU-kemi, får nu sin afløser fra 1.maj, erfarer FORSKERforum.

Det sker ved en intern rekruttering af et kendt DTU-ansigt, nemlig professor Erling H. Stenby, der siden september har været centerdirektør for et tværgående Center for Energiressourcer (CERE), som ligger under instituttet for Kemi-teknik. Hans faglighed er en grænsefaglighed til kemi, for han har især arbejdet med olie, geologi og scientific computing. Han har også været formand for Statens teknisk-videnskabelige forskningråd 2003-05. 

Stenby afløser den omstridte ’scientology-leder’ Ole W. Sørensen, der i  november annoncerede, at han ville søge nye udfordringer. Den utidige afgang skete, efter at en trivselsundersøgelse havde givet Sørensen dumpekarakter og med et truende besøg af Arbejdstilsynet lige om hjørnet. Med jorden brændende under sig valgte Sørensen til de ansattes lettelse at annoncere sin afsked. Der var ansøgningsfrist i begyndelsen af februar, så det har taget to måneder at finde Sørensens afløser. Det er rektor Lars Pallesen som har foretaget udpegningen. Det er uoplyst, om rektor Lars Pallesen har foretaget denne egenhændigt, eller om der har været et ansættelsesudvalg involveret (hvor de ansatte på DTU-kemi har været inddraget).  

Ole W. Sørensens videre karriere er også uklar. Sørensen var rektor Pallesens opfindelse; og Pallesen fik efterfølgende en ministeriel næse for uden videre at headhunte og ansætte Sørensen uden åbent opslag, som reglerne kræver. FORSKERforum har ikke kunnet få oplyst, om rektor har lavet en aftrædelsesaftale eller en  korridoraftale, så Sørensen fortsætter i ansættelse på DTU, fx på DTU-kemi.

Berigtigelse: NOVO-leder er professorbedømt

FORSKERforum-netnyheder har tidligere i dag skrevet, at Oluf Borbye Pedersen ikke har været igennem en egentlig professorbedømmelse. Det var baseret på, at eneste tilgængelige oplysninger om hans professortitel var, at han i 1995 blev adjungeret professor på KU og det samme i 2006 på AU.

 Men FORSKERforum var desværre ikke fuldt opdateret: KU oplyser, at sundhedsdekanen i 2008 foretog foretog ‘en kaldelse’  – uden opslag – af adj. professor, dr. med. Oluf Borbye Pedersen til et egentligt professorat (5%) i Molecular Metabolism ved Biomedicinsk Institut. Han blev i forbindelse hermed positivt bedømt af et 3-mands fagligt udvalg i en lukket proces, og kunne pr. 1. april 2008 kalde sig ”professor” i en  5%-ansættelse. Borbye har altså været igennem en professorbedømmelse. FORSKERforum beklager.

Næste side »