Ny minister i debat: Deadline kl. 22.30

Mens eks-videnskabsminister Helge Sander blev beskyldt for at putte sig og undgå debat med den akademiske verden, som han var minister for, så får vi allerede i aften en indikation på, om den nye minister har en anden stil og politik.  Charlotte Sahl-Madsen (K) optræder nemlig i DR2s Deadline 22.30 i duel med en af de skarpeste kritikere af regeringens universitets- og forsknings-politik, lektor Sune Auken.

Sahl-Madsen er et fuldstændig ubeskrevet politisk, så det er modigt at stille op tre dage efter sin tiltræden. Mange nybagte ministre henviser til, at de gerne ville have 100 dage til at sætte sig ind i deres ministerområde, før de udtaler sig om varme temaer.

Sahl har intet nært kendskab til universitetsverdenen – bortset fra et afbrudt jura-studium og at hun siden 2006 har siddet i Århus-Handelshøjskolens aftagerråd. På positivsiden tæller dog et vist forhåndskendskab til forskere og forskningsformidling via Danfoss-stillingen. Formidling er det gennemgående i hendes job-CV.

Mens Sahl-Madsens stil tilsyneladende er anderledes end Helges Sanders, så er det særligt interessante, om hendes politik også vil blive anderledes: Vil hun føre universitetspolitik ud fra, at universiteter skal være offentlige vidensinstitutioner med uafhængighed - eller ud fra, at de skal være serviceorganisationer for erhvervslivet og i øvrigt føje sig for ‘politiserede’ markedskræfter?

Hendes tiltrædelses-tale tirsdag kunne indikere, at hun mest hælder til service-tilgangen. Hun gav det signal, at hun synes posten som videnskabsminister er interessant, fordi hun interesserer sig for “viden, iværksætteri og innovation” samt for “forskning og erhvervslivet”.

Ny minister: ‘Jeg har ikke smykket mig med lånte fjer

Ved gårsdagens ministerudnævnelse var FORSKERforum mystificeret af, at den nye minister Charlotte Sahl-Madsens uddannelsesbaggrund var uklar. Ved en google-søgning fandtes der dog en oplysning om, at hun har en ”bachelor i udviklingsledelse”. Oplysningen fremgik af en præsentation af oplægsholdere på en Sandbjergkonference i september 2006, hvor bl.a. journalisten Henrik Qvordrup også var (se her).

 Også i avis-artikler har hun været titutleret som ”bachelor i udviklingsledelse”. Blandt andet i Politikens 40-årsomtale (august 2004), i Vejle Amts Folkeblad (okt. 2004) samt i Berlingske Tidende (august 2004) samt i Jyllands-Posten (februar 2008).

 Men denne oplysning dementeres af Videnskabsministeriet i forbindelse med udgivelse af hendes CV. Heri refereres der til FORSKERforums omtale af hendes manglende uddannelsesbaggrund, og Videnskabsministeriet oplyser lakonisk, at denne oplysning ikke er korrekt (se her).  FORSKERforum har spurgt den nye minister, hvordan det hænger sammen:

Er det ikke uhæderligt, at du har pyntet sig med falske akademiske fjer – at du på et tidspunkt selv må have brugt titlen?  

 ”Jeg har aldrig præsenteret mig under den titel. Jeg har været under et uddannelsesforløb under konsulent og uddannelsescentret ’Ankerhus’, men det var ikke en ba-uddannelse. Jeg har også taget forskellige ledelseskurser på Harvard og Stanford, men det var heller ikke ba-uddannelser, og det har jeg heller aldrig gjort dem til”, forklarer Charlotte Sahl-Madsen og tilføjer: ”Og det kan godt være, at jeg var inviteret til det ’Sandbjergkursus’ i 2006, men jeg deltog faktisk ikke i det”.

 Men når fx Politiken og Berlingske i 2004 og Jyllands-Posten i 2008 tillagde dig bachelortitlen, havde du så ikke en forpligtelse til at aktivt at dementere denne urigtige oplysning?

 ”Jeg har ikke selv angivet titlen overfor dem. Men hvis jeg så artiklerne, har jeg nok tænkt, at det ikke nyttede at dementere, så de korrigerede det i praksis”.

 Risikerer du ikke at blive fældet på en Kastberg – eks-direktøren på Arken, som blev fældet af at have smykket sig med en falsk akademisk titel?

 ”Nej, hold nu op. Jeg kunne forstå det, hvis jeg selv havde været ude og prale med en ba-titel. Det har jeg altså ikke gjort”.

 Sidste spørgsmål: Hvordan vil du have, at de unge skal tage dig alvorligt som rollemodel, når du ingen uddannelse har som minister for universiteternes frafald?

 ”Jeg synes ikke, man kan lave det link. Jeg har rejst rundt som talsmand for, at unge absolut bør tage en uddannelse. At jeg så selv ikke har nogen formel uddannelse, men har fået mine kvalifikationer ad andre veje er så en anden sag. Jeg har da haft en udmærket erhvervskarriere, sagt i al beskedenhed”.

Sander er eks-minister – men hvem er Sahl-Madsen

3.UDGAVE. Efter længere tids spekulationer om ministerrokade, hvor videnskabsminister Helge Sander blev spået en karriere som eks-, skete det i morges. Meget overraskende blev det den relativt ukendte Charlotte Sahl-Madsen (K), som blev afløseren. Og politisk er hun helt ubeskrevet, idet hun først i dag har meldt sig ind i det Konservative parti.

Hendes persondata ifølge en hurtig googlen er, at hun har været formand for Danfoss Universe A/S siden september 2009, hvor hun efter fem år som direktør i stedet blev formand for bestyrelsen bag parken. Danfoss Universe er en slags ”teknisk-naturvidenskabeligt tivolipark” (se her). 
Yderligere google data: Hun har tidligere været udviklingschef på LEGO, arrangementschef for Herning Kunstmuseum, medlem af Økonomi- og Erhvervsministeriets ekspertgruppe om oplevelsesøkonomi og bestyrelsesmedlem af ministeriets innovationsenhed, formand for Den Jyske Operas bestyrelse m.m. (se i øvrigt). Men nogle data er fjernet, fx oplysninger under ”Women On Board”. Hendes fortid før 1999, hvor hun var direktør for Glasmuseet i Ebeltoft, er mørkelagt.  Ved en overfladisk googlen er det heller ikke muligt at finde oplysninger om hendes uddannelsesmæssige baggrund. Men graves  et dybt spadestik har hun oplyst, at hun har en bachelor i “udviklingsledelse” og “tidligere har studeret jura” (oplyst sept. 2006) samt at hun er i gang med et studium i ”executive education” fra Harvard Business School (oktober 2004).

Det fremstår som positive kvalifikationer til ministerposten, at Sahl-Madsen på forhånd har kendskab og interesse for sektoren. Hun har via stillingen på Danfoss haft en bred berøringsflade med forskere, samtidig med at hun har arbejdet meget med formidling. Men med tætte forbindelser også til erhvervslivet vil især “innovation” og målsætninger om samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter også være blandt hendes succeskriterier. 

 Socialdemokraternes ordfører Kirsten Brosbøl siger i en pressemeddelelse, at hun ikke vil savne Sanders centralistiske styring af universiteterne og konkurrenceudsættelse af forskningsmidlerne, som hun håber, den nye minister vil lave om på:  ”Det var helt forventet, at Helge Sander stod til en fyring, hvis Lars Løkke valgte at ryste posen. Han har været regeringens mest usynlige minister og et svagt led i regeringen. Han er upopulær i forskningsverdenen og er i øvrigt en af de længst siddende ministre. Han var Foghs mand og måtte derfor ud, hvis Løkke skulle sætte sit eget præg på regeringen”.

Venstres ordfører: Stopprøver for professorer

Professorer skal ansættes i en tidsbegrænset periode på ti år i første omgang og derefter skal et udvalg hvert femte år vurdere, om de fortsat lever op til kravene med hensyn til videnskabelige produktion og udvikling af fagområdet, foreslår Venstre universitetsordfører Malou Aamund. Hun kalder forslaget et ’sundhedstjek’ på universiteternes karrieresystem: ”Vi har i dag et usundt system, fordi du som professor normalt har en tidsubegrænset ansættelse. Hvis du én gang er blevet professor, er du altid blevet professor. Det betyder, at rigtig mange højt kvalificerede forskningsledere og lektorer bliver holdt ude af professoraterne. Er der ikke en mulighed for at nå toppen, vil mange fravælge en forskerkarriere” (Berlingske, se her).

 Straks efter, at Aamund havde lanceret sit forslag overtrumfede de konservative forslaget: Også lektorer skal  på samme måde jævnligt prøves eller søge deres egne stillinger.

 I DM, som repræsenterer hovedparten af landets universitetslærere, ryster formanden på hovedet: ”Forslaget er udtryk for uvidenhed om, hvordan virkeligheden på universitetet er. Forslaget vil totalt underminere den eksisterende ansættelsesbekendtgørelse, hvor karrierevejen i forvejen er meget lang med prøvninger på hvert karrieretrin ph.d., lektor og professor. Forslaget om prøvninger hvert femte år i professorater vil gøre en universitetskarriere helt uattraktiv. Og det er også en dårlig ide for samfundet, for hvorfor skulle forskere i tidsbegrænsede stillinger risikere jobbet på at lave nysgerrig, eksperimenterende og tilmed ’ubekvem’ forskning, som kræver store frihedsgrader”, siger Ingrid Stage. ”Aamund vil angiveligt lave stopprøven for at dumpe nogle professorer, så der kan blive plads til unge forskeres karriere. Men hvis problemet er manglende professorater, hvorfor udvider politikerne så ikke bare puljen af professorer i stedet for at løse et ‘problem’, som ikke eksisterer”?

 Ifølge Berlingske var videnskabsminister Helge Sander fuldstændig uvidende om sin partifælles forslag. Aamunds forslag – der iøvrigt ligner en prøveballon, som skatteminister Kristian Jensen opsendte for fem år siden - er imidlertid så liberalt, at det svarer fint til statsminister Løkke Rasmussens (V) og finansminister Hjort Frederiksens (V) politik. Politiske iagttagere mener da også, at Aamunds timing er hendes måde at gøre sig meget synlig, lige før statsministeren efter vinterferien laver ministerrokade med ny videnskabsminister. 

Bliver Aamund udpeget som minister, har hun gjort politisk kometkarriere i Venstre efter et turbulent ophold i Liberal Alliance, og hun vil overhale adskillige erfarne  partisoldater.

Sander vil ikke beskytte ‘myndighedsbetjening’

2.UDGAVE. Videnskabsminister Helge Sander vil ikke i krig med miljøminister Troels Lund Poulsen, når det gælder udlicitering.  Han vil ikke afmontere den bombe, som Miljøministeriet har plantet ved at omdefinere hidtidige ’myndighedsopgaver’ (med bevillinger til fx DMU eller DJF) til at være simple konsulentopgaver. Det betyder dels, at det som hidtil har været forskningsbaseret rådgivning pludselig kan overtages af private konsulentfirmaer (uden forskningsberedskab). Og dels betyder det, at Miljøministeriet kan privatisere eller hemmeligholde data, fordi man hermed ikke skal overholde universiteternes kodeks om, at rapporteringen her er underlagt regler for åben publiceringsret og -pligt. 

 At Videnskabsministeren – som administrerer regler og aftaler på forskningsområdet – ikke afmonterer bomben fremgår af Sanders svar på et folketingsspørgsmål (se S1071). Ministeren tager lakonisk ’til efterretning’, at Miljøministeriet mener, at en hidtidig ‘myndighedsopgave’ på DJF (værdi 3.3 mio. kr.) ikke længere er ”forskning”, men ”teknisk rådgivning”.  Videnskabsministerens passivitet er en bombe, for denne prøvesag  åbner op for, at ministerier uden videre kan omdefinere hidtidige ’myndighedsopgaver’, hvorved fagområder mister alment forskningsberedskab og hvorved universiteternes ’sektorforskning’ risikerer miste opgaver og bevillinger.

AU-prorektor Søren E. Frandsen kalder omdefineringen og fortroligt-stemplingen ‘dybt beklagelig’, for samfundsvigtige rådgivningsopgaver må ikke kunne beskyldes ‘for at være dikteret af politiske vinde’ (se POLITIKEN d.d.: ‘Mørkelægning. Forskning skal foregå i åbenhed’)

Men skeptikerne overfor udliciteringen, som blev lanceret for et par år siden, har pludselig fået ret, idet de forudså, at ministeriers puljer til  ’myndighedsbetjeningen’ vil sive, fordi ministerier foretrækker ’bestillingsforskning’ og ikke vil risikere, at uafhængig ’sektorforskning’ leverer rapporteringer, som er politisk ubekvemme for en minister. Skeptikerne advarede om, at ministeriernes redskaber til at styre rapportering kunne være at presse universiteternes ’sektorforskning’ økonomisk (så de bliver nødt til at sige ja til ‘politiserede’ opgaver eller tvinges til at levere ’politiserede’ rapporteringer efter ‘forhandling’ med opgavestilleren). Ministerierne kunne også oprette egne parallelle ’udredningskontorer’. Eller de kunne omdefinere opgaver, som det netop er sket.

 Det er Per Clausen (Enhedslisten), som har stillet spørgsmålet. Han har bedt om en oversigt over størrelsen af de puljer, som regeringen mener kan udliciteres (se spm. 59) Endelig har Clausen også stillet parallelle spørgsmål til Miljøministeren, fx om Miljøministeren er enig i, at med omdefinering til ‘teknisk rådgivning’ unddrager ministeriet sig krav til offentlig indsigt heri? (se spm. 390)

Konference: Sektorforskningen mellem forskning og politik

”Aktuelt er der tegn på, at modsætningen mellem den forskningsbaserede rådgivning og de politiske beslutninger på baggrund heraf fremstår tydeligere efter fusionerne, nu hvor myndighedsopgaverne løses i universitetsregi. Der er derfor behov for en grundigere analyse af, hvordan denne situation påvirker universiteterne og forskningen”.

 Sådan hedder det i ACs høringssvar om Uni-Evalueringens omtale af ’sektorforskningen’. Høringssvaret hentyder indirekte til, at der i det seneste år har været betændte sager med ’sektorforskning’, som har været under ministerielt pres og politisering, fx DMUs braklægningsnotat eller Miljøministeriets EU-indberetning om de danske skoves tilstand. I begge sager beskyldes politiske ministerier for bag lukkede døre at have presset forskerne til at præsentere forskningsresultater, som var bekvemme for ministeren.

  Uni-Evalueringen konstaterede, at fusionerne har haft en positiv effekt, men lavede ikke en selvstændig analyse af håndteringen af ’myndighedsbetjening’, lyder kritikken fra AC (se høringssvar).

 AC mener, at der er behov for en grundigere analyse af spændingsfeltet mellem forskning og politik i ’sektorforskningen’, så på torsdag d. 11.febr. afholdes en konference (se her), som stiller det operative spørgsmål: ”Hvordan sikrer vi kvalitet og integritet i universiteternes myndighedsbetjening?” …  ”når der er tale om forskningsopgaver bestilt af minister og embedsværk i det politiske system? Og hvis svaret er ja, hvordan sikres det så i praksis …?”

 Aktører fra sektorforskningen dominerer panelet. Der er ingen repræsentanter fra Videnskabsministeriet, Miljøministeriet eller Fødevareministeriet. Heller ikke de skarpeste kritikere af ’sektorforskningens’ dilemmaer -  fx miljøjournalisten Kjeld Hansen eller biologen Søren Wium-Andersen - er med.

Mistillidserklæring til KUs ledelse

Vi har hørt så mange modstridende forklaringer på årsagerne til nedskæringerne på Biologisk Institut fra KU’s ledelse, ”at vi helt har mistet tilliden til ledelsen”.

 Sådan lyder en mistillidserklæring i et åbent brev til KUs bestyrelse d.d. fra 96 fastansatte lektorer og professorer – stort set alle de menige fastansatte ved KUs Biologiske Institut. Det videnskabelige personale følger dermed op på de studerendes protester og blokader i begyndelsen af ugen.

 Mistillidserklæringen henviser til, at der i det seneste år er brugt betydelige beløb på at flytte personalet til andre bygninger. Underskriverne har også læst, at ledelsen har prioriteret nye bygninger til medicin og fysik (uden at de dog er så taktløse, at brevet henviser til, at medicin tilfældigvis er rektor Ralf Hemmingsens fagområde og at H.C.Ørsted-instituttet er dekan Nils O. Andersens). Desuden har man bemærket en voldsom vækst i KUs administrative personale.

 ”Men vi har ikke fået nogen troværdig forklaring på, hvorfor nedskæringerne specielt er gået ud over biologi (samt geo-fagene). Dette gælder i særdeleshed i 2009, hvor vi har haft stigende optag af studerende til biologistudiet. Vi vil derfor bede jer om en troværdig forklaring, som vi tilbageværende ansatte … kan forstå og acceptere. Desuden kræver vi en klar redegørelse for Bestyrelsens planer for Biologisk Instituts fremtid”.

Underskriverne venter nu spændt på bestyrelsens reaktion. At mistillidserklæringen er stilet direkte til bestyrelsen udenom KUs daglige ledelse,er indirekte en mistillidserklæring til universitetslovens topstyring og suspenderede medbestemmelse, idet de ansatte er voldsomt utilfredse med ikke at være inddraget i prioriteringer og strategi samt med. at det ikke har været muligt at få legitime forklaringer fra den daglige ledelse: Rektor, direktør, dekan og institutleder.

KU fyrer og søger forskere på samme tid

“Boost your Career in Copenhagen!”. Sådan lyder overskriften på en annonce, som KUs fakulteter for naturvidenskab, farma, medicin og life har i det seneste nummer af tidsskiftet SCIENCE. Annoncen er lokkemad for især yngre forskere, som opfordres til at søge ledige jobs på fakultetet.

  “The University of Copenhagen is Denmark’s leading University, based in its capital city and one of the top institutes for research and education in Europe. The University’s four faculties of science, pharma, health and life sciences together offer more than 80 degree programmes taught in English. Students can combine courses from several faculties and
acquire a range of interdisciplinary skills.

 The University of Copenhagen is ranked 1st in Scandinavia and 8th in Europe on the ARWU 2009
Academic Ranking of World Universities and is a member of IARU, the International Alliance of
Research Universities. (iaruni.org.).

  Og så henvises der til et video- og lysbilled-show (employment.ku.dk) og ikke mindst fortælles, at på samme side kan man finde oversigt over de ledige stillinger (se annonce).

Annoncen har KUs ledelse sat ind, vel vidende, at der skulle fyres 130 faste medarbejdere. Der er imidlertid ikke totalt stillingsstop, men ”kvalificeret stillingsstop”, dvs. at nødvendige stillinger besættes. Annoncen er rettet mod at få besat en del tidsbegrænsede projektstillinger på øremærkede bevillinger. Allernederst i annoncen anføres som lokkemad, at lønnen for ph.d.-studerende er 26500 kr./md., hvilket for mange udlændinge lyder som et paradisisk lønniveau.

 I forbindelse med de pågående fyringer har tillidsfolkene spurgt ledelsen, hvorfor de fyringsvarslede ikke bliver tilbudt de ledige stillinger, men uden held.