AC-konference: Bevillingsmangel

”Hvis der ikke er forum’er for meningsbrydninger, så er det ikke et universitet. Universitetsfolket skal have indsigt i og indflydelse på processer og procedurer. Det vigtigste er at der udøves demokratisk lederskab med debatter, hvorefter der tages beslutninger af de ansvarlige. Nogle kan så være uenige i beslutningen, men man kan så håbe på, at de efter processen i bedste fald forstår den …”

 Det sagde Uni-Evalueringens formand Agneta Bladh på gårsdagens AC-konference “Efter universitetsevalueringen 2009 – hvad skal der ske med fx forskningsfrihed, medbestemmelse og frihedsgrader?”.

Konferencen var meget velbesøgt, herunder med stor repræsentation fra universiteternes lederlag. Mange indlæg handlede derfor om universiteternes / universitetsledelsernes manglende autonomi og om snærende detailstyring. Men det gennemgående tema var de problematiske finansieringsformer: Regeringen øremærker bevillinger og det tynder ud i basismidlerne, samtidig med at der ikke er en flerårig bevillingshorisont. Det var AC-formand Erik Jyllings hovedbudskab, og KU-direktør Honore tilføjede: ‘Hvorfor kan politikerne lave flerårige forsvarsforlig, men ingen forskningsforlig’? Bevillingerne giver ikke spillerum og autonomi for ledelserne. Og andre tilføjede så: Bevillingsmangel er i virkeligheden også det største problem for forskningsfriheden, for hvad betyder flotte lovformuleringer om den individuelle forskningsfrihed, hvis der ingen penge er?

Uni-Evalueringen 2009 kritiserede, at der mangler medbestemmelses-procedurer i den danske lov. Panelet anbefalede, at bestyrelserne gøres ansvarlig for at implementere / sikre medbestemmelsen. Men på konferencen opstod der ingen debat om, hvordan de ansattes medbestemmelse sikres, og hvilke lovrevisioner det eventuelt kræver? ACs konferenceprogram lagde ikke op til denne konkrete debat. DM-formand Ingrid Stage kom med det mest kritiske indlæg ved at foreslå en drastisk lovrevision, hvor de ansattes medbestemmelse styrkes i Akademisk Råd, hvor der indføres valgte institutråd og valgt institutleder m.m. Men det fremprovokerede ikke en større debat, så konferencens underliggende spørgsmål om, hvad Socialdemokraterne er med på af lovrevisioner, blev ikke opklaret. S-ordfører Kirsten Brosbøls indlæg indikerede dog, at partiet er kritisk overfor lovens ’selvsuppleringsmekanik’ af bestyrelsesmedlemmer.

Brosbøl (S) har også markeret kritik af lovens §17 stk.2 om instruktionsbeføjelsen. Om den mente nogle, at paragraffen blot skal afskaffes, mens andre – fx KU-rektor Ralf Hemmingsen og DM-formand Ingrid Stage – foreslog omformulering, så der er lovsikringer af den individuelle forskningsfrihed.

Konferencens mest kuriøse indslag var CBS-professor Niels Åkerstrøm Andersens indlæg om, at lovrammens ledelsesstruktur såmænd er god nok; lederne og de ansatte skal bare til at tænke ledelse og samarbejde på helt andre måder. Ledelse fra oven er gammeldags, i stedet skal der opbygges en tillidskultur, hvor alle bliver en slags ’medledere’. Hermed vil der frigøres et stort videnspotentiale på universiteterne. KU-direktør Jørgen Honore meddelte efterfølgende, at det netop er denne måde at tænke ledelse på, som allerede findes på KU.

Fyringer: Hvis skyld?

Sanders skyld eller universiteternes? Socialdemokraterne beskylder Videnskabsministeren for at holde data tilbage

KU-biologi fyrer. LIFE fyrer. KU-geografi fyrer. AU-jordbrugsforskning fyrer. AU-DPU fyrer. DTU fyrer.
KU alene skal spare 60-70 mio. i år, dvs. at ca. 130 stillinger må skæres væk. Det skyldes, at vi har fået færre basismidler til den løbende drift, siger KUs rektor. Videnskabsministeren svarer, at det er KUs egen disposition, for samlet har KU fået flere penge.  Men hvem har ret?
Af KU-rektorens forslag til 2010-budget fremgår, at KU har faldende ”frie og ubundne” basismidler i 2010. I praksis skyldes det især, at Regeringen har bundet mange millioner i øremærkede puljer og at der skal konkurreres om andre millioner (fx 90 mio. efter en ny resultatmodel).
Især øremærkning eller bindingen af 100 mio. kr. af forskningstilskuddet til flere ph.d.’ere fremfører Rektor som en tung post. Men var Socialdemokraterne klar over dette, da man indgik forlig om Globaliseringspuljen? – lyder spørgsmålet til S-ordfører Kirsten Brosbøl.
”Det er ikke på grund af ph.d.-satsningen, at KU skal spare. At der blev afsat penge til flere ph.d.’ere skete efter aftale i 2006, og det er ikke nyt, heller ikke for KU. Så det er ikke korrekt at fremstille det som om KUs færre basismidler stammer fra satsningen på ph.d.’ere”, svarer S-ordføreren.

Brosbøl: To virkelighedsopfattelser

Brosbøl vil ikke afgøre, om det er KU eller Videnskabsministeren, som har ret, men understreger:
”Det er åbenlyst to virkelighedsopfattelser, som kolliderer. Jeg kan kun sige, at S gentagne gange har opfordret Videnskabsministeren til at fremlægge data, som en gang for alle fortæller om det reelle forhold mellem basismidler og konkurrencemidler, så vi slipper for denne meningsløse ordkrig. Men regeringen og Sander nægter konsekvent at diskutere balancen mellem netop basismidler og konkurrencemidler – hvor S gang på gang har krævet, at 60 % af de samlede forskningsbevillinger skal gå til basismidler, siger Brosbøl.
”Globaliseringsforligskredsen bestilte også en analyse af balancen mellem basismidler og konkurrencemidler, men McKinsey rapporten bidrog ikke til en afklaring af spørgsmålet, selv om det udtrykkelig stod i kommissoriet”.

jø

Se side 4 i det trykte blad: Uklarhed …

Uni-Evaluering: Hvem lavede forbud?

S beskylder Videnskabsministeren for at overfortolke kommissorium

Det var ikke i overensstemmelse med god evalueringspraksis og det var i strid med Socialdemokraternes fortolkning af kommissoriet, at panelet bag Uni-Evalueringen fik forbud mod at analysere selve universitetslovens struktur. Ved offentliggørelsen af rapporten fortalte panelformand Agneta Bladh, at man ikke havde analyseret systemet med udpegede ledere (kontra valgte), fordi ”det ikke stod blandt vores opgaver i kommissoriet”.
Men det kommer helt bag på Folketingets opposition, at der var lagt begrænsninger ind mod analyser af lovens struktur og indhold. Marianne Jelved (Rad.) kalder det helt utilfredsstillende: ”Radikale er principielt imod politisk indsnævring af kommissorier for evalueringer, for hermed bliver det en selektiv evaluering, hvor det på forhånd er besluttet, hvad der skal analyseres og dermed også hvad der kan komme til lovrevision”.

S-ordfører: Grov overfortolkning af kommissoriet

Forbuddet kom også helt bag på Kirsten Brosbøl, der på Socialdemokraternes vegne forhandlede kommissoriets udformning med Videnskabsministeren. Hun undrer sig over, hvordan panelet blev givet det indtryk, at evalueringen ikke måtte analysere lovens indhold og struktur, fx hvordan udpegede ledere fungerer til forskel fra det gamle system med valgte ledere:
”Det er ikke korrekt, at kommissoriet forbød udvalget at beskæftige sig med lovens struktur, herunder spørgsmålet om udpegede kontra valgte ledere. Ved forhandling af kommissoriet for evalueringen fik S faktisk slettet en passus i Videnskabsministerens udkast, som ville frede analyse af de grundlæggende rammer for universiteternes virksomhed – underforstået af ledelsesstrukturen. Samtidig fik vi et krav ind om, at ’frihedsgraderne’ skulle analyseres. Når formanden for evalueringskomiteen derfor henviser til, at kommissoriet forbød panelet at analysere fx systemet med de udnævnte ledere, så ved jeg ikke, hvor komiteen har det fra. Det er en grov overfortolkning af kommissoriet”.
Men når det ikke er Folketingets kommissorium, er det så minister Sander eller universitetsdirektør Jens Peter Jakobsen, som har manipuleret panelet?
”Der er lavet en grov overfortolkning af kommissoriet. Og hvem der har lavet den begrænsning for panelets arbejde, har jeg ingen anelse om. Det må du spørge ministeren eller ministeriet om”, svarer Brosbøl.

Ministeriet:  Det står i kommissoriet

Evalueringspanelets formand Agneta Bladh vil ikke uddybe, hvem der har fortolket kommissoriet for hende: ”Jeg vil ikke ind i en nærmere politisk diskussion af kommissoriet. Vi tolkede, at der var en betoning af medbestemmelse, frihedsgrader m.m. Men havde politikerne ønsket en analyse af lovens struktur, så tror jeg, at det skulle have været skrevet tydeligere i kommissoriet”.
FORSKERforum spurgte til Videnskabs­minister Helge Sanders udlægning, og i et skriftligt svar udtaler han om Brosbøls beskyldning om ”overfortolkning”, at det af en passus i kommissoriet (se illustrationen) fremgik, at bestyrelseskonstruktionen og de ansatte ledere ”ikke var blandt de forhold, der direkte skulle evalueres: der var ’skabt en klar og entydig ledelsesstruktur’ …”.
Og Sander slutter: ”Det er derfor helt i overensstemmelse med de rammer, som Folketinget har lagt for evalueringen, at panelet ikke forholder sig konkret til de nævnte spørgsmål. Jeg er helt overbevist om – og mener at evalueringsrapporten indirekte understøtter denne vurdering – at universitetsloven fra 2003 også på dette punkt har været en succes”, skriver Sander.

jø

Se også her (side 10 i det trykte blad)

S: Ikke pille ved uni-lovens struktur

Socialdemokraterne lægger an til en blød landing ved at afvise drastisk lovrevision: Ledelsesreformen står ved magt

Socialdemokraterne vil ikke være med til at ændre på universitetslovens fundamentale struktur fx  bestyrelsens sammensætning, udpegede ledere og ledernes beføjelser. Soc’erne er ikke til at rokke på hovedstrukturen fra det universitetslovsforlig, som partiet indgik med VK-regeringen i 2003.
Den melding er en spand koldt vand i hovedet på dem, der i kølvandet på Uni-Evalueringen håbede på en lovrevision, som kunne ændre på ledelsesstrukturen, og som kunne give de ansatte reel bestemmelse via en drastisk lovrevision. Men den kan de se i vejviseren efter, for S afviser lovrevision af lovens fundament. Kun de partier, som var imod Uni-loven, støtter en revision, som piller ved strukturen.
Socialdemokraternes afvisning fremgår af en voxpop, som FORSKERforum har foretaget blandt Folketingets oppositionspartier. Her afviser Kirsten Brosbøl (S) fx en lovændring som kunne åbne for et internt flertal i bestyrelsen:
”Nej, vores udgangspunkt er grundlæggende, at ledelsesreformen står ved magt. S er med i forligskredsen om universitetsloven, og de overordnede linier står vi fast på. Vi vil derimod gerne være med til at bidrage med forbedringer på en række områder”.

Medbestemmelse: Faktisk beslutningsmyndighed over fx budget og strategi?

Brosbøls tilbagemelding afviser også en lovrevision om medbestemmelse, der ville give Akademisk Råd eller institutråd faktisk beslutningsmyndighed over fx budget og strategiplaner.
På det meget kontante spørgsmål, om S vil bakke op om en lovændring, som genindfører valgte institutledere, svarer S’ ordfører:
”Nej. Lederen skal være ansat. Men vi vil meget gerne være med til at styrke institutniveauet, fx via institutråd, så vi får en struktur, som i højere grad inddrager de ansatte, herunder i ansættelsesproceduren. Men vi er ikke indstillet på at pille ved lovens overordnede struktur, fx ved at genindføre valgte institutledere”.
jø

Bombe under sektorforskningen

Miljøministeriet har skabt et smuthul, så de slipper for åbent udbud af ’myndighedsbetjening’. Universiteter kan ikke byde ind – en foræring til private konsulentfirmaer

Miljøministeriet har med et lille teknisk tvist lagt en bombe under givne aftaler om udlicitering af ”myndighedsbetjening”. Tvistningen betyder, at man unddrager de hidtidige ”myndighedsopgaver” fra et åbent udbud under reglerne for myndighedsbetjening.
Miljøministeriet har simpelthen omdefineret opgaver, som hidtil har været ’myndighedsopgaver’ under ’sektorforskningen’, til at være ’konsulentopgaver’ eller ’teknisk rådgivning’, der kan udliciteres til konsulentfirmaer, som ikke forsker.
Den lille tekniske tvist er foreløbig brugt i et par mindre udliciteringer til fx 4,5 mio. kr, men hvis større udbud også tvistes, så er det en bombe under aftalen om udbud af myndighedsopgaver, og det er dermed også en økonomisk bombe under den nuværende sektorforskning.

Omgåelse af fælles standarder

Det er en kendt sag, at miljøminister Troels Lund Poulsen er en af Venstres ideologer bag udlicitering, og denne sag er principielt for ham.
Regeringens udlicitering af sektorforskningen pr. 1. jan. 2009 betød at ministerier herfra kunne udbyde den myndighedsbetjening, som hidtil har været i sektorforskningen, i åbent udbud så også konsulentfirmaer kunne byde ind. Den underforståede grundpræmis var, at de gamle sektorforskningsinstitutioner skulle have ret til at byde ind sammen med private konsulenter. Men det er den præmis, som Miljøministeriet nu undviger.
Med Miljøministeriets tvistning undviger ministeriet samtidig de aftaler for ministeriers forskningspuljer, som Videnskabsministeriet fastsatte for nogle år siden for at få overblik over mange løse ministeriepuljer. Det mislykkedes for Videnskabsministeriet at centralisere alle sektorministeriernes forskningspuljer, fx under Videnskabministeriet, men til gengæld blev der lavet fælles standarder for, hvordan ministerier kunne bruge disse puljer.
Men her er Miljøministeriets nye tvistning en omgåelse, som sætter Videnskabsministeriet i en slem klemme.

Miljøministeriets gevinster

Den indlysende gevinst for Miljøministeriet er, at ministeriet – vupti – undgår, at fx DMU eller DFJ under Aarhus Universitet kan byde ind på opgaverne, for en offentlig institution kan ikke lave konsulentvirksomhed (for det ville konsulentbranchen kvæle med beskyldninger om konkurrenceforvridning). Hermed kan ministeriet omgå kravene i sektorforskningen om, at disse skal levere uafhængig, forskningsbaseret rapportering og rådgivning. Hos konsulentfirmaer kan man få ”bestillingsforskning”, og man undgår risikoen for at få ustyrlig eller ubekvem rapportering for ministeren.
Ministeriets anden gevinst ved at omdefinere til ”konsulentopgave” er, at ministeriet unddrager sig universiteternes krav til offentlighed om forskningen og rapportering. Miljøministeriet indlægger simpelthen en ejerskabspræmis i konsulentkontrakten, dvs. at ministeriet har retten til offentliggørelse og publicering. I udbudsbetingelserne stilles der begrænsninger for offentliggørelse og publicering, som ikke er forenelige med offentlig forskningsvirksomhed. Begrænsningerne indebærer blandt andet,
at Miljøministeriet har eneret på at fremstille og offentliggøre materiale og data,
at ”rådgiveren” skal have ministeriets skriftlige tilladelse til at offentliggøre noget samt ikke mindst, at
at ”alle leverencer” (rapporteringer) skal forhandles og endeligt godkendes af ministeriet før publicering.
Alle disse præmisser er i strid med universitetsforsknings standarder. Og de er i direkte modstrid med Videnskabsministeriets egne retningslinier om publicering af forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Det har Aarhus Universitet klaget til Miljøministeriet over, med kopi til Videnskabsministeriet, som man dermed beder om støtte fra.

Videnskabsministeriet: Ingen kommentarer

FORSKERforum har forhørt sig i Videnskabsministeriet til, hvordan man her bedømmer tvisten.
Er Miljøministeriets omdefinering til ’konsulentopgaver’ i  strid med gældende aftaler, kontrakter  eller retningslinier?
”Det er et af de spørgsmål, som vi aktuelt drøfter med Miljøministeriet og Aarhus Universitet”, svarer kommitteret Jacob Fuchs.
Forbryder Miljøministeriet sig ikke med fundamentet for fusionerne, når de bare omdefinerer noget, som hidtil har været ’myndighedsopgaver’?
”Det er muligt, at de forbryder sig mod deres 4-årige kontrakt med AU; det kan jeg ikke vurdere. Men princippet om, at de vil anvende en mindre pulje af deres midler til andet end forskning er ikke i modstrid med de aftaler og retningslinier, som er lavet”.
Men det er vel en bombe under udliciteringen af ’myndighedsbetjening’, hvis ministerier i større omfang bare begynder at omdefinere deres opgaver til ’konsulentopgaver’?
”Det kan jeg ikke kommentere”, slutter Jacob Fuchs.
jø

Soc’ aflyser reform af uni-loven

Socialdemokraterne vil ikke være med til at ændre på universitetslovens fundamentale struktur fx  bestyrelsens sammensætning, udpegede ledere samt ledernes beføjelser. Soc’erne er ikke til at rokke på hovedstrukturen fra det universitetslovsforlig, som partiet indgik med VK-regeringen i 2003. Dermed er det allerede nu klart, at S – sammen med Regeringspartierne VK – på forhånd aflyser enhver snak om en drastisk lovrevision. Det fremgår af en VOXPOP, som FORSKERforum har lavet blandt oppositionspartierne. 

Her afviser Kirsten Brosbøl (S) lovændringer som fx kunne åbne for et internt flertal i bestyrelsen: ”Nej, vores udgangspunkt er grundlæggende, at ledelsesreformen står ved magt. S er med i forligskredsen om universitetsloven, og de overordnede linier står vi fast på. Vi vil derimod gerne være med til at bidrage med forbedringer på en række områder”.

S lægger op til hensigtserklæringer omkring loven, som skal føre til, at universitetsledelser ‘frivilligt’ skal give de ansatte mere medindflydelse. Men S vil ikke være med til ændringer af strukturen, fx igennem valgte institutledere. Og partiet vil heller ikke være med til at give Akademisk Råd og Institutråd medbestemmelse over økonomi og strategiplaner. 

Soc’ernes aflysning er en spand kold vand i hovedet på de, der i kølvandet på Uni-Evalueringen håbede på en  lovrevision, som kunne ændre på ledelsesstrukturen, og som kunne give de ansatte reel medbestemmelse. Og Socialdemokraternes aflysning sætter også torsdagens AC-konference i et nyt lys, når ledelsesstruktur og faktisk medbestemmelse reelt ikke er til diskussion, men overladt til uforpligtende hensigtserklæringer. Konferencens titel er “Efter universitetsevalueringen 2009 – hvad skal der ske med fx forskningsfrihed, medbestemmelse og frihedsgrader”. I programmet er det bemærkelsesværdigt, at AC under programpunktet “Ansattes medbestemmelse” ikke har givet plads i panelet til en eneste af lovens markante kritikere, fx en af initiativtagerne bag de 6488 underskrifter mod Uni-loven i 2008 (se ACs program).

S-ordfører Kirsten Brosbøl er dog med på en reel lovrevision på et punkt: §17 stk.2 om institutlederens instruktionsbeføjelse skal slettes eller drastisk omformuleres. Og her er hun helt enig med resten af oppositionen samt DFs Jesper Langballe – og danner dermed et folketingsflertal udenom minister Helge Sander (V).

Unilov: Kløft mellem KU-toppen og de menige

På trods af de meniges indstillinger, så er KUs og AUs bestyrelser imod lovændringer, som skal give mere reel medbestemmelse. Ingen af bestyrelserne anbefaler, at der laves ændringer i Uni-lovens fundamentale struktur, så medarbejdernes medbestemmelse lovfæstes. Lovens bestemmelser om bestyrelsens sammensætning og om udpegede ledere er gode nok, og der er ikke behov for valgte institutledere eller institutråd med faktisk beslutningsmyndighed. Det fremgår af de høringssvar på Uni-Evalueringen, som universiteternes bestyrelser afgav i sidste uge, og som skal lægge op til politikernes videre debat om eventuel lovrevision.

KUs bestyrelsesflertal – som pr. lov er et eksternt flertal udenom den menige universitetsbefolkning – ønsker ikke at afgive magt eller at bryde med den enstrengede kommandostruktur, som placerer bestyrelsen / Rektor i toppen. Men det fremgår også af høringssvaret, at bestyrelsens svar er afgivet under protest fra det menige personale, som ønsker lovrevisioner:  ”KUs bestyrelse mener at lovrammen på området, inklusive samarbejdsudvalgene, er tilstrækkelig og at en lovændring eller en retsmæssig korrektion af denne ramme er unødvendig. Det enkelte universitet skulle, i henhold til de lokale omstændigheder og traditioner, være i stand til at vurdere og beslutte, hvordan medindflydelse organiseres. Det skal bemærkes, at de ansatte ikke deler Bestyrelsens opfattelse: De ønsker en lovramme, som regulerer mere medbestemmelse”, udtaler KU-bestyrelsens høringssvar, signeret af rektor Ralf Hemmingsen. (Se KU høringssvar)

En af initiativtagerne bag de 6488 protestunderskrifter mod uni-loven, KU-lektor Sune Auken, siger:  “KUs høringssvaret er en skandale. Det fortæller politikerne, hvad KUs top – bestyrelsen, Rektor og administration – mener. Men det videregiver på ingen måde det menige personales protest mod uni-lovens topstyring. Tilmed har de igangværende fyringer på naturvidenskab – og ikke mindst KUs interne beslutningsproces – bidraget kraftigt til at forøge mistroen til systemet og uni-loven. Hvis du spørger KUs menige vip-personale, så tror jeg, at der nu nærmest er 100 pct.s opbakning bag kravet om drastisk lovrevision, som skal sikre REEL MEDBESTEMMELSE for de ansatte”.

Sune Auken er også forbløffet over, hvad han kalder KU-toppens uldne svar hvad angår forskningsfriheden. Mens Uni-evalueringen foreslår, at par. 17.stk.2 fjernes eller omformuleres, så ønsker KU-ledelsen blot en omformulering, som siger, at en ansat ikke kan pålægges at udføre bestemt arbejde under forudsætning / begrænsning af, at 1) forskningen sker indenfor forskerens eget felt, 2) at temaer svarer til forskerens kontrakt, 3) at forskningstemaet er indenfor ‘institutionens overordnede strategi’ og 4) at projektet er finansieret.

“Det er da positivt, at der står noget om ‘individuel forskningsfrihed’”, konstaterer Auken. “Men KU-ledelsens formuleringen lægger op til nye definitions- eller fortolkningsproblemer. En af de fire forudsætninger / begrænsninger kan jo altid bringes i spil på den ene eller anden måde. Magten til at definere ligger helt hos lederen – og så er den individuelle akademiske frihed jo lige vidt”.

Private universiteter – nu med LEGO

Legetøjsgiganten LEGO har planer om at etablere et privat ‘universitet’ i Billund. Universitetet skal angiveligt tiltrække udenlandske topforskere og samle al forskning og uddannelse, som har med børn at gøre i et tværfagligt og internationalt universitetsmiljø i Billund, ”Børnenes hovedstad”.

 Det fremgår ikke, om LEGO forestiller sig et rigtigt universitet eller et ’Corporate’ universitet, som fx burgergigantens McDonalds’  Hamburger University, et center for mangement-træning af personalet (se her).

 LEGOs planer dukker op samtidig med, at Regeringen har offentliggjort et idekatalog  med forslag til oprettelse af  private universiteter i Danmark. IT-universitetet har allerede været nævnt som et nyt privat universitet.

 Af Regeringens idekatalog (se her) fremgår, at private universiteter ikke skal være omfattet af Uni-lovens bestemmelser. Der skal være stor armslængde fra staten, og der skal kun fastsættes få betingelser (herunder en dansk eller international akkretering). Alligevel skal det private universitet have ret til ’taxametertilskud’ pr. studerende. Og der skal kunne opkræves af brugerbetaling. Udenlandske universiteter skal kunne oprette filialer herhjemme. Der fremgår ikke af idekataloget, hvilke forventninger Regeringen har til ’den private aktørs eget finansielle bidrag’.

Universitetstitlen er i dag ikke en beskyttet titel. Videnskabsministeriet har derfor et lovforslag på trapperne, der skulle afgrænse, hvem der har lov til at påtage sig titlen: En institution skal kun kunne kalde sig universitet, hvis uddannelserne har gennemgået godkendelsesproceduren (akkreditering) i Danmark eller er akkrediteret internationalt, dvs. følger de europæiske standarder og retningslinier. Og så skal den være lovhjemlet  (jf. lovhøring 7.12 2009): Beskyttelse af universitetsbetegnelsen).  Om et LEGO-universitet skal kunne få titlen er altså i princippet en sag, som skal godkendes af Folketinget.

Universitetsrektorerne har tidligere markeret, at man ingen indvendinger har mod private universiteter, vel at mærke på betingelse af, at de etableres på samme betingelser og kvalitetskrav som de allerede eksisterende.  Og her er rektorerne åbenlyst på kollissionskurs med Videnskabsministeren, fx på spørgsmålene om taxameter-tilskud og brugerbetaling: Når det er et ’privat universitet’, så skal det ikke helt eller delvist finansieres af offentlige bevillinger, mener rektorerne. Og hvad angår brugerbetaling så bryder det med de lige betingelser – og det gældende gratisprincip for offentligt finaniserede uddannelser.

Rektortalsmand Jens Oddershede har ikke nærlæst Regeringens ’idekatalog’, men han undrer sig over forslag om (nye) private universiteter i lyset af, at Regeringen i 2007 gennemførte store fusioner for at få ’kritisk masse’, og at Uni-Evalueringen faktisk konstaterede, at IT-Universitetet ’samlet set er for lille og sårbart’ til fortsat at stå alene: ”Jeg kan ikke læse, at Uni-Evalueringen foreslår ‘privatisering’…”, siger han og spørger: ”Må der gerne komme flere små universiteter til – bare de er ‘private’?”

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen har krævet ministeren i samråd om især brugerbetalingen og spørger bl.a. om et privat universitet kan få taxametertilskud samtidig med at det opkræver brugerbetaling? Samrådet foregår torsdag (se her).

Pludselig: Sander lover regelsanering

Videnskabsminister Helge Sander har pludselig travlt med at annoncere lettelser for universiteterne. I en pressemeddelelse lover han ’endnu en frihedspakke til universiteterne’, hvor ’et centralt kritikpunkt fra universitetsevalueringen allerede nu vil blive imødekommet’ (se pressemeddelelse).  Sander fortæller ikke, hvad den tidligere ‘frihedspakke’ gik ud på.

Sanders udspil er en direkte reaktion på Uni-Evalueringens kritik af ministerens detailstyring. Sanders forvaltning har opbygget en ’omfattende og i mange tilfælde meget detaljeret regulering’, vurderede evalueringen. Sander annoncerer i aktiv-sprog, at han ‘allerede nu’ og ’snarest muligt’ vil tage fat på en regelforenkling på uddannelsesområdet.  Han fortæller, at universiteterne har haft 24 konkrete ønsker til forenklinger. Og heraf er der kun tre, som han ikke vil imødekomme: Afskaffelse af gruppeeksamen, forenkling af akkreditering og så større bevillinger til uddannelse.

Rektorkollegiets talsmand er glad for ministerens udmelding, men han er ikke imponeret over processen:
 ”De 24 forslag, som ministeren taler om, hører til et par år gammelt idekatalog, som vi har været i ministeriet og forhandle om nogle gange. Ministerens udmelding er den første indikation på, at der måske sker noget”, siger Jens Oddershede, der tilføjer: ”Jeg er lidt overrasket over, at ministerens bruger det ældre idekatalog som en slags afkrydsnings-liste, for der kan være andre ønsker end de nævnte, og der kan jo være kommet nye ønsker til siden 2007, fx på internationaliseringen”.

 Rektortalsmanden tilføjer: ”Jeg er da skuffet over, at ministeren afviser at gøre noget ved ’akkreditering-proceduren’ med indberetningskrav og rapporteringer, der opleves som en voldsom og unødig administrativ belastning for universiteterne. Og så skal man altså bemærke, at ministeren udmelding er intentioner om ‘allerede nu’ og ’snarest muligt’; men jeg vil gerne se ministerens løfte ført ud i praksis”.

Sanders regelforenkling handler kun om uddannelserne, ikke om forskningssiden.

Opfordring før KU-fyringer: Gå af i protest

Københavns Universitet skal spare 60-70 mio. – og det kan koste jobbet for ca. 130 ansatte. Sidst i denne uge holdes der møder i de lokale samarbejdsudvalg, og her kan ledelsen have sat navne på dem, som skal prikkes. Det forlyder, at biologi skal fyre 20-28 vip’ere – en halvering af lektorerne på bare to år. Men også andre fagområder rammes hårdt: LIFE med 50 vip/tap’ere, geografi med 20 vip’ere, pharma med 12 vip/tap’ere og økonomi med 12 vip/tap’ere.

 Blandt de ansatte er der rådvildhed og uro: ”Regeringen hævder, at man samlet set har tilført flere midler. Hvis det er korrekt, så har Regeringen i hvert fald bundet de fleste penge til øremærkede projekter, fx ph.d.’er eller ’stjerneprogrammer’, så der er i praksis er færre basis-midler til den almindelige drift og til de fastansattes løn”, siger prof. Tom Fenchel fra biologi. ”Hvad angår KUs interne krisebudget, så er det fuldstændig uigennemskueligt, hvordan der er opstået et underskud på 60 mio. Det er jo absurd, når ledelsen sidste år begrundede fyringer med, at vi på biologi tjente for få stå’ere, men nu er der faktisk kommet flere studenter til? Men der er også mystik i KUs interne procedure og prioritering: Ledelsen og bestyrelsen har tilsyneladende forelsket sig i mursten og en grotesk opblæsning af administration og helt glemt kerneaktiviteten ’viden’. Det er fatalt og grotesk, når både ledelsen eller Regeringen tror, at fx biologi kan opretholde en høj faglig standard med en halveret lektorstab …”

 Tom Fenchels opfordrer i et åbent brev biologis institutledelse til at gå af i protest mod at administrere under umulige vilkår, og  motivere en tilbagetræden med, at de ikke ”lod sig ansætte for at demontere biologi ved KU” (læs indlæg her).

 Rygter fortæller, at store prikkerunde starter på torsdag d. 7.januar,  hvor der sættes navne på. Ledelsen har ikke udtalt sig om principperne i fyrings-runden, så de ansatte venter spændt på, hvilket mønster der vil blive prikket efter: Bliver det efter en ’grønthøster? Efter ’produktivitet’ (fx evnen til at hente eksterne forskningsmidler)? Efter nedprioritering af bestemte fagområder? Efter anciennitet?