Sanders seneste liberalisering: Et privat uni

Ifølge videnskabsminister Helge Sanders (V) – som siden 2001 har liberaliseret dansk forskningspolitik – skal Danmark nu også have et privat universitet , “hvis landet skal klare sig i den internationale konkurrence”. Ministeren er klar med et lovforslag og kender private private aktører, som netop nu arbejder på at etablere et sådant ”universitet”, hvori store danske virksomheder vil spille en afgørende rolle, lød det i morgennyhederne fra videnskabsminister Helge Sander. Ministeren uddybede dog ikke, hvad det nærmere handler om:

 ”Ministeren har ikke luftet, hvad forslaget indebærer”, siger universitets-ledelsernes talsmand, Jens Oddershede. ”Som udgangspunkt kan de eksisterende universiteter da kun byde et nyt universitet velkommen, hvis det supplerer de tilbud, der allerede er – vel at mærke på betingelse af, at det skal etableres på de samme betingelser som os andre; der må ikke smugles nye ’universitetsdefinitioner’ ind, dvs. det skal akkrediteres og leve op til de samme kvalitetskrav som de eksisterende. Og det må ikke baseres på brugerbetaling, for det vil bryde med det eksisterende danske gratisprincip”, siger han og tilføjer: ”Og så går jeg da ud fra, at når det er ’privat’, at så skal det ikke helt eller delvist finansieres af offentlige bevillinger, for så fortyndes de ressourcer som de danske universiteter skal lave kvalitet med”.

 Sanders udspil glæder ikke overraskende Dansk Industris (DI) direktør Lars Goldschmidt, som håber, at de private universiteter kan “inspirere” de danske universiteter, som han paradoksalt kalder ”ganske fremragende på mange områder” (ifølge DR-nyheder). DI-direktøren fortalte dog ikke, på hvilket fagområde han forestiller sig, at det nye universitet kan supplere de eksisterende universiteter. Og han lufter heller ikke, hvordan han forestiller sig at det skal finansieres, alt imens det danske erhvervsliv i dag investerer betydeligt mindre i ”forskning” end lande, som Danmark ellers sammenlignes med.  

 Rektor Oddershede er skeptisk overfor økonomien bag det private universitet: ”Dansk erhvervsliv forsker mindre end de gør i Sverige, Tyskland og Holland. Og det er universiteternes erfaring, at det generelt er svært at hente eksterne midler uden for de danske firmaers mere snævre kerneområder. Men måske et privat universitet kan lokke forskningspengene frem? Personligt hælder jeg mest til, at hvis erhvervslivet turde samarbejde mere med de eksisterende universiteter, så ville de opleve en værditilvækst …”

Statsminister kræver elite – mens KU skærer ned

Ved Venstre landsmøde i weekenden lancerede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en særdeles ambitiøs målsætning om mindst et dansk universitet i Europas top ti i 2020 målt efter den anerkendte årlige opgørelse i  THE (Times Higher Education). Opgørelsen måler på en lang række faktorer som eksempelvis antal studenter i forhold til lærere, forskningsressourcer, citationer, renomme m.m. I øjeblikket ligger Københavns Universitet (KU) placeret som nummer 15  i Europa på listen, mens Aarhus Universitet er nummer 20.

 Men det kræver en målrettet indsats på nogle få eliteuniversiteter, lød KU-rektor Ralf Hemmingsen kommentar: ”Det er en spændende og ambitiøs målsætning. Men vi er oppe mod nogle universiteter med helt andre finansielle ressourcer end os selv, og de har eksempelvis langt flere undervisere i forhold til antallet af studerende. Hvis Danmark skal have et universitet i top ti i Europa, kræver det en stadig målrettet økonomisk satsning på at styrke nogle danske universiteter”.

 Sådan lød rektorens afbalancerede kommentar dagen før, at han annoncerede for KUs ansatte, at budgettet vil vise et minus på 60-70 mio. (ud over et allerede budgetteret underskud på 21 mio.). Samlet set skal KU ”sandsynligvis” beskære 130 stillinger på fakulteter og i fællesadministrationen. Situationen er forskellig fra fakultet til fakultet, og det kan ud over fyringer også betyde ansættelsesstop.  Det forlyder, at der skal fyres 20 i Fællesadministrationen; kun humaniora og sundhed går fri. Humaniora går fri via en taxameterforhøjelse. 

 Det sker altsammen samtidig med en kraftig vækst i de eksterne bevillinger på 17 pct.  I praksis betyder det, at man skærer ned i det faste personale og opruster på løsansættelser. Tillidsfolk opfordrer derfor ledelsen til at foretage fastansættelser på nogle af disse eksterne bevillinger.  

 Rektoren begrunder det uventede underskud med, ekstra penge fra Globaliseringspuljen ikke kan kompensere for samtidige nedskæringer på finansloven. Der er konkret afsat 139 mio. mindre i 2010-12 til KUs ”frie basismidler”. Og flere af KUs bevillinger er øremærkede fx til ph.d.’ere eller til bygninger.

Miljøministeren- Afgrænsede rammer for DMU-opgaver

I fremtiden vil Miljøministeriet og dets styrelser sørge for, at kriterierne for en ‘myndighedsopgave’ afgrænses og aftales før opgaveudførelsen, sådan at DMU får klare rammer for analyser og metoder for detailopgaver, som når DMU fx skal vurdere de danske skoves tilstand.

Miljøminister Troels Lund Poulsen var i samråd i Miljøudvalget i morges og kontrakt-detaljering var hans løsning på det problem, som Miljøministeriet (Skov- og Naturstyrelsen) skabte sig, da styrelsen krævede forskønnelse af et skovnotat, som DMU-forskere havde udarbejdet efter bedste faglige overbevisning og EU-standarder.

Ministeren fastslog, at Miljøministeriets politiske standarder / kriterier skal fastlægges på forhånd, før der aftales løsning af enkeltopgaver (‘myndighedsopgaver’ inden for rammekontrakten med ministeriet). Ministerens styrelse har indrømmet, at der blev begået en enkelt fodfejl, da styrelsen udsendte en pressemeddelelse, hvor DMU blev taget til indtægt for ministeriets politiske indberetning (se ministerens redegørelse). Men ellers mener ministeren ikke, at der er begået fejl i indberetningen, som kaldte de danske skoves tilstand ”god”, mens DMUs forskere vurderer dem som ”ringe”.

Ministerens løsning med præcise kontrakt-kriterier rejser imidlertid nye problemer, mener Søren Wium-Andersen fra miljøorganisationen NEPENTHES, som afslørede skovfifleriet: ”En af de erklærede hensigter med indfusioneringen af ’sektorforskningen’ under universiteterne var, at de skulle frigøres fra underordningen under ministerierne og have ’forskningsfrihed’. Men hvor er den frihed, hvis myndighedsanalyser fremover bliver snævert definerede? Der lægges op til, at DMU skal besvare i henhold til ministeriets politiske krav og ikke andet! Hermed defineres på forhånd såvel tilgang som metode. Det er en indsnævring af frihedsgraderne”, siger Wium-Andersen. “Og når opgaven er præcist defineret, vil det være svært for forskerne at fremsætte deres egne faglige vurderinger, fx af om opgaven er for snævert defineret! Jeg gad godt se de ’sektorforskere’ eller den institutionsledelse, som i den ramme tør fremsætte deres egne faglige vurderinger eller standarder – i opponens til ministeriet”

SFs miljøordfører siger: ”Skovsagen handler om gråzonen mellem politik og faglighed, hvor ministeriet styrede forskningsanalysen og bagefter lånte forskningens troværdighed. Det er helt ude i skoven, at miljøministeren nu løser dilemmaet ved at fastslå, at de politiske kriterier står over de faglige. Hermed undermineres fx EU-standarder og forskningens autoritet”, siger Ida Auken (SF). ”Sagen afslører jo, at fusionen under universiteterne ikke sætter ’sektorforskningen’ fri fra ministeriestyring – tværtimod kommer styringen nu ind i universitetet! Hvis man ønsker en uafhængig ’sektorforskning’, så er der kun en vej: Flere basismidler og mindre kontraktstyring”.

DTU- Scientology-lederen ryger ud

DTU-Kemis institutdirektør Ole W. Sørensen søger ”nye udfordringer”, fortalte han og rektor Lars Pallesen i går på et hasteindkaldt institutmøde. Sørensen fortalte, at han gerne vil være forsker igen, inden han bliver for gammel. Rektor fortalte, at for en måned siden havde Sørensen meddelt, at han ikke ville forlænges efter udløb af sin ansættelsesperiode pr. august 2011. Og rektor vurderer, at det er uholdbart med et ledelsesvacuum, så derfor må man straks gå i gang med at finde en ny institutdirektør – som rektor lovede skal søges med indspil fra professorer, docenter og samarbejdsudvalg.

Sørensen fortsætter dog som konstitueret indtil en ny leder er udpeget.

Ole Sørensen blev i foråret eksponeret, fordi han i en trivselsundersøgelse fik dumpekarakter; en ledelsesstil som blev tillagt hans medlemskab af scientology-kulten (se FORSKERforum 222). Det undrede dengang, at Sørensen ikke fik en kraftig opsang eller blev fyret. Han blev imidlertid beskyttet af rektor Pallesen, som opfandt ham og ulovligt havde udpeget direktøren i strid med statens ansættelsesregler (FORSKERforum 223). I forsøget på at dysse den dårlige ledelse ned, gav Pallesen de ansatte mundkurv på om trivselsundersøgelsen. Og Sørensen kom bagefter i stormvejr, fordi han truede docent Rolf Berg med fyring, da denne havde refereret fakta fra trivselsundersøgelsen.

Blandt de ansatte er få i tvivl om, at der bag den officielle historie om “at søge nye udfordringer” ligger, at Rektor har presset Sørensen til “frivilligt” at stoppe, før der kommer nye beviser på Sørensens ringe ledelsesevner:

For det første har et internationalt panel for nylig gennemført sine indledende sonderinger, hvor det foreløbige resultat blev, at forskningen såmænd var af international kvalitet, men ledelsen var ”mangelfuld” og styringen i for høj grad rettede sig mod indtjening i stedet for ”organic growth”. Rapporten er nu på vej til høring på instituttet. For det andet kommer arbejdstilsynet netop i dag på besøg for at undersøge det psykiske arbejdsmiljø på DTU-Kemi. Det besøg er en direkte udløber af trivselsundersøgelsen sidste efterår og turbulensen bagefter, og Sørensens ledelsesstil står ikke til at få bedre karakterer hos de ansatte. For det tredje havde Sørensen for nogen tid siden annonceret, at han gerne ville være forsker/centerleder, når hans direktørperiode sluttede, men den karriere bliver altså fremskyndet, hvilket tyder på afgangen er ufrivillig.

Tidspunktet for annonceringen foregriber kritik fra arbejdstilsynet, men timingen passer også med, at Rektor kan orientere om afgangen på et bestyrelsesmøde, som tilfældigvis holdes i dag …

DMU- Statens advokat siger god for udlicitering

DMU har udsigt til at miste opgaver for 19 millioner kroner om året efter Kammeradvokaten har vurderet, at det ikke skete aftalebrud, da Miljøministeriet varslede udlicitering af DMU-opgaver. AU-DMU havde afvist udliciteringen, fordi ministeriet hermed begik aftalebrud, bl.a. ved at opsige kontrakt midt i en kontraktperiode og altså udenfor de aftalte kontraktforhandlinger. Men nu hævder Miljøministeriet, at Kammeradvokaten – statens og ministeriets advokat – har afvist aftalebrud.

Herefter er der åbent for, at ministeriet sender nu de første opgaver, som Danmarks Miljø Undersøgelser/Aarhus Universitet hidtil har haft kontrakt på at udføre, i åbent udbud. Foreløbig bliver der lavet udbud på 4 mio. (årligt), som omfatter tre forskellige undersøgelsesopgaver om pesticider, mikrobiologiske bekæmpelsesmidler og referencelaboratorium-arbejde, som indtil nu har ligget i DMU-regi. Senere kan der sendes andre opgaver i udbud for 15 mio.

Ifølge Miljøministeriet vil udlicitering skabe konkurrence, hvorved der kan spares penge.

Ifølge INGENIØREN er DMU-direktør Henrik Sandbech spændt på, hvad der vil nu vil ske: ”Vi anser Kammeradvokatens vurdering for at være et partsindlæg, som vi ikke tillægger stor betydning. Jeg går ud fra, at vi nu skal diskutere det med Miljøministeriet”.
DMU’s direktør, Henrik Sandbech, at den fire-årige kontrakt i hans øjne var utvetydig, og at Kammeradvokatens afgørelse bøjer kontrakten: ”Miljøministeriet har ikke forberedt sig godt nok. Ministeriet kan ikke udbyde DMU’s opgaver nu”.

Sandbeck har tidligere sagt, at der ikke er faglige begrundelser for at udlicitere, og han opfatter miljøminister Troels Lund Poulsens initiativ som rent ideologisk.

Dansk Folkeparti fik 20,5 mio. til Lomborg

Dansk Folkeparti har krævet mere til Lomborg, fordi ”vi her har én, der tør udfordre de etablerede forskere, som løber efter de samme historier som lemminger”, som DF’s miljøordfører Jørn Dohrmann formulerer det.

Både Venstres og Konservative FL-forhandlere gav efter for DFs krav. Begge partiers miljøordførere anerkender også den samlede finanslovspakke, men de er meget kritiske overfor støtten til Lomborg.

Venstres ordfører siger: ”Det er ikke en blomst, som er sået i min have. Jeg er meget kritisk overfor hans pengeforbrug, fx til rejser jorden rundt. Og Lomborg slår jo til lyd for, at ’vi skal have mest miljø for pengene’ og min holdning er, at Lomborgs bevilling kunne være brugt bedre til at gøre noget for miljøet og klimaet. Han laver jo ikke forskning. Hvis man vil være offentlig debattør på den måde, så skal det ikke finansieres af staten”, siger Ejvind Vesselbo (V), som understreger, at han ikke ved, om alle i Venstres folketingsgruppe bakker op om hans vurdering, for man har ikke drøftet Lomborg i detaljer.

Konservatives ordfører Per Ørum Jørgensen tager bevillingen til efterretning, men understreger, at han ikke har været partiets FL-forhandler. Men i september – da Lomborg lancerede et forslag om at bekæmpe den globale opvarmning med gigantiske flydende skyfabrikker, der pisker havvand op i atmosfæren – kaldte han det ”et mobilt springvandsshow”. Og Lomborg blev kaldt en støjsender i klimadebatten:

“Alle andre forskere skal søge forskningsmidler ud fra de projekter, de laver. Bjørn Lomborger velkommen til at søge på lige fod, men jeg kan ikke se, hvorfor han skal have særbehandling”.

Globaliseringsforlig: Sorteper til uni

Renoverede laboratorier til naturvidenskab, medicin og teknik. Lidt forbedrede taksametre til samfundsvidenskab og humaniora. Men kun en marginal forbedring af basismidlerne. Det er bundlinien for universiteterne i den aftale, som forligsparterne om Globaliseringspuljen har indgået efter et fnidret forhandlingsforløb i den seneste uge, hvor Regeringen på den ene side og  S / Radikale på den anden beskyldte hinanden for forligsbrud, men altså endte med et forlig (se forligstekst).

 

På forskningssiden har universiteterne udtrykt forhåbning om, at man håbede at få mange flere basismidler til egen disposition via Globaliseringspuljen. Man proklamerede en forhåbning om, at få ”hovedparten” af de 881 mio. i 2010. Den forventning er langtfra opfyldt. Regeringen bød ud med 90 mio. og det fik S og Radikale forhøjet til 205 mio. Men det reelle beløb er meget mindre.

 ”Jeg er glad for, at der er kommet et bredt forlig og især for, at der er afsat penge til renovering af laboratorier”, siger universitetsledelsernes talsmand, Jens Oddershede. ”Og universiteterne får flere basismidler i 2010 end i 2009. Men beløbet er netto kun på 26 mio. når bundlinien gøres op med besparelser kontra nye midler. Når politikerne således har afsat Globalieringsmidler til ’forskning’, så er disse penge placeret i øremærkede kasser, hvor politikerne har valgt, hvad der skal forskes i. Hvis universiteterne altså vil have flere penge, så må vi søge dem hos forskningsråd eller i øremærkede puljer. Det er desværre sådan, at der stort set ikke er kommet flere basismidler, og universiteternes bestyrelser har ikke fået større råderum til at disponere egne midler”.

 

På uddannelsessiden fik S og Radikale presset igennem, at der kommer en forhøjelse på 4180 – 5000 kr. ekstra i taksametre til samfundsvidenskab / humaniora indfaset i 2010-2012. Det hilses med tilfredshed i AC, som sammen med bl.a. DM og DJØF har kørt kampagne på spørgsmålet: ”Det er et gennembrud, som vi ikke kunne regne med for to år siden”, konstaterer ACs pressemeddelelse.

 På negativ-siden tæller, at disse ca. 100 mio. ekstra årligt tages fra universiteternes egen opsparingspulje til forskning (omstillingsreserven).

 Overordnet står universiteterne tilbage med Sorteper i spillet om uddannelsespenge, for her har mellemlange og kortere videregående uddannelser (professionshøjskoler og erhvervsuddannelser) fået deres med hhv. 214, 269 og 138 mio. (2010-2012). Det er Bertel Haarders områder, som indkasserer, for professionshøjskoler har kørt kampagne i de seneste måneder og professionshøjskoler er et hjertebarn for de Radikale og erhvervsuddannelserne for S.

 En interessant detalje er, at fra Globaliseringspuljen for forskning skal 65 mio. kr. årligt gå til ”produktion af viden i professionsbacheloruddannelserne”.  De såkaldte ”University Colleges”, som ikke forsker, skal altså have forskningpenge.

Globaliseringsforlig- Sorteper til uni

Renoverede laboratorier til naturvidenskab, medicin og teknik. Lidt forbedrede taksametre til samfundsvidenskab og humaniora. Men kun en marginal forbedring af basismidlerne. Det er bundlinien for universiteterne i den aftale, som forligsparterne om Globaliseringspuljen har indgået efter et fnidret forhandlingsforløb i den seneste uge, hvor Regeringen på den ene side og S / Radikale på den anden beskyldte hinanden for forligsbrud, men altså endte med et forlig (se forligstekst).

På forskningssiden har universiteterne udtrykt forhåbning om, at man håbede at få mange flere basismidler til egen disposition via Globaliseringspuljen. Man proklamerede en forhåbning om, at få ”hovedparten” af de 881 mio. i 2010. Den forventning er langtfra opfyldt. Regeringen bød ud med 90 mio. og det fik S og Radikale forhøjet til 205 mio. Men det reelle beløb er meget mindre.

”Jeg er glad for, at der er kommet et bredt forlig og især for, at der er afsat penge til renovering af laboratorier”, siger universitetsledelsernes talsmand, Jens Oddershede. ”Og universiteterne får flere basismidler i 2010 end i 2009. Men beløbet er netto kun på 26 mio. når bundlinien gøres op med besparelser kontra nye midler. Når politikerne således har afsat Globalieringsmidler til ’forskning’, så er disse penge placeret i øremærkede kasser, hvor politikerne har valgt, hvad der skal forskes i. Hvis universiteterne altså vil have flere penge, så må vi søge dem hos forskningsråd eller i øremærkede puljer. Det er desværre sådan, at der stort set ikke er kommet flere basismidler, og universiteternes bestyrelser har ikke fået større råderum til at disponere egne midler”.

På uddannelsessiden fik S og Radikale presset igennem, at der kommer en forhøjelse på 4180 – 5000 kr. ekstra i taksametre til samfundsvidenskab / humaniora indfaset i 2010-2012. Det hilses med tilfredshed i AC, som sammen med bl.a. DM og DJØF har kørt kampagne på spørgsmålet: ”Det er et gennembrud, som vi ikke kunne regne med for to år siden”, konstaterer ACs pressemeddelelse.

På negativ-siden tæller, at disse ca. 100 mio. ekstra årligt tages fra universiteternes egen opsparingspulje til forskning (omstillingsreserven).

Overordnet står universiteterne tilbage med Sorteper i spillet om uddannelsespenge, for her har mellemlange og kortere videregående uddannelser (professionshøjskoler og erhvervsuddannelser) fået deres med hhv. 214, 269 og 138 mio. (2010-2012). Det er Bertel Haarders områder, som indkasserer, for professionshøjskoler har kørt kampagne i de seneste måneder og professionshøjskoler er et hjertebarn for de Radikale og erhvervsuddannelserne for S.

En interessant detalje er, at fra Globaliseringspuljen for forskning skal 65 mio. kr. årligt gå til ”produktion af viden i professionsbacheloruddannelserne”. De såkaldte ”University Colleges”, som ikke forsker, skal altså have forskningpenge.

Arbejdstilsyn: Stop rovdrift

I en opsigtsvækkende afgørelse om ”psykisk arbejdsmiljø” har Arbejdstilsynet i Roskilde pålagt ledelsen på RUC at lave en handlingsplan, så arbejdsmængde og arbejdstid begrænses på instituttet for Kommunikation (CBIT). Arbejdstilsynet konstaterer, at der er ”risiko for, at de konstaterede problemer med stor arbejdsmængde og tidspres kan have indvirkning på medarbejdernes fysiske og psykiske sundhed både på kort og langt sigt”.

 Tilsynets afgørelse kommer efter besøg på instituttet og interviews med både ledere og ansatte. Instituttets forhistorie er bl.a. flere stress-relaterede langtidssygemeldinger blandt vip-personet over en årrække – og aktuelt er tillidsrepræsentanten faktisk sygemeldt. Der har været et stort undervisningspres og underbemanding på 4-5 stillinger.

  ”Arbejdstilsynets vurderer groft sagt, om medarbejderne inden for de givne rammer kan leve op til de krav som arbejdsgiveren stiller. I jævne ord er der tale om overtrædelse af arbejdsmiljøloven, hvis stedet har struktureret arbejdet, så der er risiko for, at medarbejderne bliver syge. Hvis det er tilfældet, så skal Arbejdstilsynet tænde alarmknapperne”, forklarer tilsynsførende Kaj Nielsen, som har påtegnet pålægget. Han fortæller, at RUC-pålægget var en svær sag at vurdere:  

”På universiteterne er det ekstra kompliceret at vurdere ’psykiske arbejdsmiljø’, dels fordi succeskriterier er relativt uklare, når det kan diskuteres hvordan man måler ’kvalitet’ i undervisning og i forskning. Og dels fordi en universitetslærer ikke bare har en hovedopgave, men flere (undervisning, forskning, formidling og administration). Det gør universiteter til mere komplekse arbejdspladser end andre arbejdspladser”.

 

Pålægget til RUC er forsidehistorien i det nye nummer af FORSKERforum, som skulle udkommer i dag. Papirudgaven til abonnenterne er desværre forsinket i nogle dage, så bladet kan downloades HER.

Arbejdstilsyn: Stop rovdrift

Begræns pres og arbejdstid, siger opsigtsvækkende afgørelse om arbejdsvilkårene på RUC-institut

RUC har fået et pålæg om at arbejdsmængde og arbejdstid skal begrænses på instituttet for Kommunikation (CBIT). Arbejdstilsynet siger i sin afgørelse, at der er ”risiko for, at de konstaterede problemer med stor arbejdsmængde og tidspres kan have indvirkning på medarbejdernes fysiske og psykiske sundhed både på kort og langt sigt”. RUC har derfor fået pålæg om at udarbejde en handlingsplan, med henblik på at træffe foranstaltninger til at begrænse arbejdsmængde og tidspres på instituttet.
Arbejdstilsynets begrundelse lyder, at undervisning og forskning i afdelingen ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Begrundelse: Ikke sammenhæng mellem arbejdspres og ressourcer

Den konkrete vurdering bygges på

• at ledelse og medarbejdere er enige om, at arbejdspresset er meget stort i forhold til at medarbejderne skal leve op til de kvantitative og kvalitative krav
• at arbejdspresset har været der i flere år, dvs. 2007-09
• at institutlederen siger, at hun nok forsøger at støtte medarbejderne, fx i prioritering af opgaver og i fastlæggelse af ”et nødvendigt og tilstrækkeligt niveau for kvaliteten i undervisningen”, men at det er institutlederens vurdering, at medarbejderne har behov for langt mere støtte
• at der er eksempler på, at medarbejdere har lagt sig langtidssyge på grund af arbejdsbetinget stress.

Instituttets forhistorie er bl.a. flere stress-relaterede langtidssygemeldinger blandt vip-personalet over en årrække – og aktuelt er tillidsrepræsentanten faktisk sygemeldt.
Institutlederen havde oplyst, at formelt skal de fastansatte vip’ere fordele arbejdstiden mellem 40 pct. forskning og 60 pct. undervisning. AC’ernes sikkerhedsrepræsentant tilføjede hertil, at det reelt er et generelt dilemma for vip’erne at vurdere, hvor meget tid det er nødvendigt at bruge til opgaverne i relation til et ikke-nærmere specificeret krav om kvalitet og undervisning og forskning.

Universitetsarbejdets dilemma

Tilsynets afgørelse er opsigtsvækkende, fordi det er første gang, at et universitet (’institut) pålægges at finde måder at begrænse arbejdsmængde og –tid.
Afgørelsen går hermed ind i kernen af det dilemma, som universitetslærere står i: Man er pligtopfyldende og udfører de flersidige opgaver efter bedste evne, men da man i høj grad selv skal disponere sin opgavevaretagelse, er arbejdsugen ofte meget længere end den danske normalarbejdsuge (fx 37 timer). Den gennemsnitlige arbejdsuge er ca. 47 timer (jf. fx FORSKERforums medarbejderundersøgelse).
Afgørelsen berører mange af de generelle dilemmaer i universitetsarbejdet: Hvad er arbejde og hvad er fritid? Hvad er succeskriterier? Hvornår er arbejdet udført godt nok?

jø

Se artikel s.3 i det trykte blad: RUC-institut får pålæg

Næste side »