Sammenbrud for Globaliseringspulje

2.UDGAVE. Forhandlingerne mellem forligsparterne om Globaliseringspuljen med Regeringen og Socialdemokraterne samt de Radikale er brudt sammen, fordi parterne ikke kan blive enige om, hvor pengene skal findes. Parterne har afbrudt forhandlingerne uden at aftale nyt møde. 

 Oppositionen vil ikke være med til at beskæring af ungeydelsen til de 15-16 årige skal finansiere forskning, uddannelse og innovation: ”Regeringen har ensidigt valgt at forhandlingerne skulle stoppe. S’s og Radikales modstand mod forringelser af børnechecken for udsatte familier har været kendt for regeringen længe, og det er nu finansministerens ansvar, at forhandlingerne er brudt sammen. Vi mener, at flere unge skal have en uddannelse. Forslaget fra regeringen betyder, at færre får en uddannelse. Samtidig rammer forslaget uhyre skævt, som beregninger fra AE-Rådet viser”, forklarer forskningsordfører Morten Bødskov (S).

 Finansministeren beskylder omvendt oppositionen for at have meldt sig ud af forhandlingerne: ”Jeg er dybt forundret over, at oppositionen nu melder pas til forhandlinger, som skal få flere unge i gang med uddannelse, skaffe flere praktikpladser, sikre bedre forskningsinstitutioner og i det hele taget ruste Danmark til ny vækst,” siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.

 Til INFORMATION d.d. siger finansministeren, at forligskredsen er opløst, så nu vil Regeringen og DF finde og fordele puljen. Og ifølge hans signaler vil kun en mindre del tilflyde universiteterne som ‘basismidler’, for Regeringen vil bruge puljen til et kludetæppe af aktiviteter: Flere praktikpladser (til erhvervsuddannelserne), fornyelse og fremtidssikring af laboratorier (på universiteterne), forhøjelse af uddannelsestaxametrene (2.100 kr. ekstra pr. stud. til humaniora og samfundsvidenskab), styrkelse af erhvervsuddannelser og professionsuddannelser (på ’CVUerne´) samt mere voksen- og efteruddannelse.

 Videnskabsminister Helge Sander siger: ”Oppositionen tager milliardinvesteringer i Danmarks fremtid som gidsel, fordi den er uenig i et forslag fra regeringen om en omlægning af ungdomsydelsen som tilskyndelse til, at unge danskere skal være under uddannelse eller i job eller anden aktivitet”, og så henviser han til, at hvis Globaliseringspuljen blokeres, så bliver der ingen grøn forskningspakke (til 700 mio.), ingen renovering af laboratorier (3 mia.), ingen videnspredning via GPS-institutter.

Helge i klemme – og skæbnedag for universiteterne

Hvor skal de såkaldte Globaliseringsmilliarder tages fra, lyder det afgørende spørgsmål, som et topmøde mellem partiernes finansordførere skal forhandle i dag. Men forhandlingerne er gået i hårdknude, fordi Regeringen vil skære i ’velfærdspuljer’ for at finansiere forskning. Og Socialdemokrater og Radikale (som hører med til forligskredsen om Globaliseringsmilliarderne) vil ikke være med til at beskæring af ungepakke.

 Hvis parterne ikke kan blive enige, bliver der ingen penge at fordele.

 

Videnskabsminister Helge Sander har siden 2006 mekanisk messet den samme sang om ‘verdens bedste universiteter’: ”Frem til 2010 vil vi derfor investere yderligere 10,9 mia . kr. i forskning og udvikling. Det vil efter alt at dømme være den største investering i viden i nyere tid”, lød omkvædet, som skulle lamme skeptikerne.

 Globaliseringspuljen på i alt 10 milliarder kroner blev vedtaget af regeringen, DF, S og R som en opfølgning på velfærdsforliget. Pengene skulle angiveligt afsættes til mere uddannelse, innovation og iværksætteri. De i alt 10 milliarder er fordelt ud over perioden 2007-2012. Den nærmere udmøntning af pengene aftales mellem forligsparterne hvert år i forbindelse med finanslovene. Det blev dengang aftalt, at omkring halvdelen skal gå til forskning, lød det overordnede regnestykke (Politiken 26.12 2008).

 Men nu er Sander i klemme for hans 10 mia.-løfter til forskning kan fuse ud. Dels foreslår han, at 3 mia. afsættes til renovering af laboratorier, men det mener oppositionen ikke er egentlig forskningsindsats, derimod en anlægsinvestering (som burde være udenfor Globaliseringspuljen). Dels har også andre ministre lagt billet ind på Globaliseringspuljen, så universiteternes andel kommer til at ligne en restsum. Dels er hans definition af ‘forskning’ meget bred. Og dels er der altså stor tvivl om der partierne overhovedet kan blive enige om at finansiere.

 

Det er en skæbnedag for universiteterne, som i årevis har fået stillet i udsigt, at Globaliseringsmidlerne skulle være de nye og ekstra bevillinger, der kunne booste aktiviteterne fra 2010. Men partiernes universitets- og forskningsordførere er foreløbig sat ud på sidelinien for først at komme på banen, hvis det skal diskuteres, hvordan Globaliseringspuljen skal fordeles. Men også ved her venter der store knaster, fordi interessenter flokkes om pengekassen: Mellemuddannelserne under Bertel Haarder i de såkaldte UC’ere (fhv. CVUere med seminarier m.m.) har i den seneste måned kørt kampagne for at få flere penge, og det støttes af de Radikale. Socialdemokraterne vil traditionelt støtte de erhvervsfaglige uddannelser, som er LO-området.

 Og hvad er der så tilbage til universiteterne, lyder det bekymret fra universiteternes talsmand Jens Oddershede. Han frygter for, at al finansiering lander ud i kaos, hvis parterne end ikke kan blive enige om renoveringsplanen: ”Vores laboratorier er taget som gidsel i en sag, som universiteterne ikke har nogen lod eller del i”, siger han, der også udtrykker stor bekymring for, om universiteterne bliver Sorteper, når fx puljen på 881 mio. for 2010 skal fordeles: ”Vi blev stillet i udsigt og har håbet på, at omkring halvdelen skulle gå til universiteternes forskning”.

Regeringsplan: Basismidler omlægges til strategier

Regeringens finanslovsforslag lægger op til at beskære universiteternes basismidler til forskning med 172 mio. kr. og til en samlet reduktion af universiteternes bevillinger fra 2009 til 2010 på 469 mio. kr. Alle ministerier med forskning skal beskæres, bortset fra Klima- og Energiministeriet, der i 2010 får 184,8 millioner kr. mere som en markant strategisk satsning.

 Det er Regeringens plan, at hullet efter besparelsen skal fyldes ud via den såkaldte Globaliseringspulje, erfarer FORSKERforum. De lukkede forhandlingerne som foregår netop i nu mellem Regeringen og Socialdemokrater / Radikale (forligskredsen om Globaliseringspuljen) handler foreløbig slet ikke om, hvad Globaliseringspengene skal bruges til, men hvad det er for penge, der er i spil: Er det nye penge eller er det gamle (‘frie’) penge, som bare omdøbes og øremærkes?

 Socialdemokraterne og Radikale vil ikke være med til, at globaliseringspengene bruges på at lukke de huller, regeringens sparekniv efterlader og vil heller ikke være med til, at universiteternes basismidler skal laves om til øremærkede strategiske bevillinger:  

 ”Regeringen lægger i deres forhandlingsudspil op til, at globaliseringspengene skal dække en lang række af de besparelser, de vil have gennemført med finansloven, og det vil vi ikke være med til. Vi holder fast i, at puljen skal være en ekstra indsats og ikke noget, der går ind og lapper på nedskæringer”, erklærer Kirsten Brosbøl (S) og Marianne Jelved (R), hvis partier er med i forligskredsen om fordeling af Globaliseringspuljen. De kalder det dybt utilfredsstillende, at områder, der altid har været finansieret gennem den ordinære finanslov, nu skal finansieres gennem årlige ’programbevillinger’ fra Globaliseringspuljen.

 Regeringen prøver at skjule sin strategiske omlægning bag regnskabsteknik: Ifølge regeringens finanslovsforslag skal 1,4 mia. kr. over de næste fire år flyttes fra Videnskabsministeriets omstillingsreserve – som er opsparet af universiteterne – til en reservepulje i Finansministeriet. Det signalerer, at disse penge skal omlægges til strategiske formål (klima, energi, innovationsstøtte o.lign.), og det kalder S og Radikale for en slags avanceret tyveri, for denne omstillingspulje er opsparet af universiteterne over en årrække.

 Videnskabsminister Sander svarer kort, at pengene vil blive brugt på ”forskning”, uden at præcisere om det er til basismidler eller til øremærkede satsninger (ifølge INFORMATION). Men Regeringen har fremlagt sine strategiske hensigter, når den fx foreslår, at der afsættes 3 mia. til laboratorier og 700 mio. til grøn, strategisk forskning.

 Danske Universiteter (fællesorgan for bestyrelser og rektorer) har tidligere udtalt, at man håbede at få hovedparten af Globaliseringspuljen på 881 mio. (2010), men hvordan er udsigterne til det, når en grøn satsning alene vil spise 233 millioner? - lyder spørgsmålet til talsmand Jens Oddershede.

 ”Jeg må indrømme, at der tegner sig dårlige udsigter til, at Regeringen vil imødekomme universiteternes ønsker. Der melder sig flere og flere interessenter i disse Globaliseringsmidler, som oprindeligt skulle gå til ’forskning’, og som vi håbede fortrinsvis skulle gå til ’basismidler’ til universiteterne”.

 Danske universiteter er ellers afdæmpet i sin pressemeddelelse, idet der blot konstateres ”en usikker situation at skulle lægge budgetter i” og idet der opfordres til, at universiteterne får flere basismidler (se pressemeddelelse).

AC: Minimumsrettigheder til studerende?

”Taksametre gives ikke ud fra, hvad uddannelser faktisk koster, men ved at politikerne (historisk) har regnet baglæns: Vi fastsætter en takst, og så er det nok! Men McKinseys rapport påviste, at 45.000 kr.s takster til humaniora / samfundsvidenskab er en underfinansiering med ca. 11.000 kr. Det betyder, at universiteterne enten må tage det fra de frie basismidler (som dermed er bundne og ikke ‘frie’). Eller også resulterer det i masseforelæsninger og i meget begrænset undervisningsudbud. Det er utilfredsstillende for de studerende, og det sikrer ikke ’uddannelser i verdensklasse’. Taksterne må derfor have et kraftigt løft”, sagde ACs afdelingschef Niels Lykke Jensen på gårsdagens konference ”Hvad er uddannelseskvalitet – og hvordan når vi verdensklassen?” Konferencen blev afholdt af Socialdemokraterne og Radikale i samarbejde med AC og handelshøjskolen CBS for at sætte politisk pres på forhandlingerne om utilstrækkelige taksametre netop nu, hvor forhandlingerne om Globaliseringsmilliarder og finanslov foregår bag lukkede døre i Folketinget.

 AC har som lobby-organisation fået et pessimistisk indtryk af den politiske stemning: ”Der er desværre i det politiske miljø bredt sig en grundstemning om, at nu har universiteterne altså fået deres med Globaliseringsmilliarder, og nu må satsningen så være på de produktive erhverv og LO-arbejdspladser samt på øremærkede indsatsfelter som klima, miljø osv.”, vurderende Lykke.

 Og så kaldte AC’eren de få konfrontationstimer til studerende på visse områder – fx på CBS med kun fire timer om ugen – for helt utilfredsstillende og det fik ham til at stille et forslag: ”Jeg ved godt det kan lyde kontroversielt – fordi AC også er forhandlingsorganisation for universitetslærerne - men man kunne jo sætte pres på, hvis man kan definere nogle minimums-rettigheder for de studerende, dvs. nogle mindste-standarder for, hvor få konfrontationstimer en student har krav på at få”.

 Forslaget blev meget kraftigt afvist af Henrik Toft Jensen, studieleder på RUC. Og det falder heller ikke i god jord hos Ingrid Stage, formand for ACs forhandlingsudvalg vedrørende universiteter:

 ”Det forslag kender jeg ikke til. Uden en kraftig forhøjelse af taksametre til især humaniora / samfundsvidenskab, så kan universiteterne ikke leve op til sådanne minimumsstandarder – som dermed risikerer at blive nok en binding og et krav til universitetslærere, der i forvejen er under belastende krydspres udefra”.

Nedtælling: Uni-Evalueringen offentliggøres 3. december

Nej, det er ikke mit indtryk, at evalueringspanelet i særlig grad er interesseret i fusionerne af universiteter og sektorforskningsinstitutioner, lyder Videnskabsministerens svar på Jonas Dahls (SF) spørgsmål om komiteen bag Uni-Evalueringen er ”fusionsfikseret”. Ministeren konstaterer, at evalueringen skal gennemarbejde fem temaer: Om hensigten med uni-fusioner er opfyldt, om medbestemmelse for ansatte/studerende, om fri akademisk debat, om forskningsfrihed samt om frihedsgrader. Ministeren fortæller også, at disse fem spørgsmål skal besvares med lige vægt, og med ”en bred vifte af input”.

 Helge Sander svarer dog ikke på spørgsmålet om det sidste tema ’frihedsgrader’ blev tilføjet efter krav fra Socialdemokraterne (Folketingsspørgsmål 20 nr. 12-17).

 Endelig sætter ministeren deadline for Uni-Evalueringen, som offentliggør rapport og anbefalinger d. 3. december.

 Mens nedtællingen så foregår, varmer DMs universitetslærere op via en konference d. 13 november under temaet ”Kreativitet versus kontrol”, hvor der stilles skarpt på de styringsmekanismer, der er på spil i den danske uddannelses og forskningsverden. Blandt oplægsholderne er CBS-politologen Ove Kaj Pedersen og formanden for Rektorkollegiet Jens Oddershede (se program).

2009-ranking: Aarhus tager spring opad

Aarhus tager et stort spring opad fra nr.81 til nr. 63 på den verdensranking, som TIMES HIGHER EDUCATION har offentliggjort torsdag. Det skyldes især, at rekrutterings-scoren er blevet meget bedre, men også at peer-reviews af Aarhus’ forskning har givet bedre karakterer end tidligere og at student/lærer ratioen er forbedret (= at der er kommet flere lærere pr. student).

Den prestigefyldte og omstridte THE-verdensranking (se listen) ventes hvert år med spænding på alverdens universiteter, fordi den kan bruges til at tiltrække studenter og politikeres opmærksomhed.

I 2008-rankingen var det KU, som tog et tigerspring opad fra nr. 93 til nr. 48, fordi man havde fået flere lærere pr. student (efter indfusioningen af Landbohøjskolen og Farmaceutuniversitetet året forud). KU bevarer i 2009 sin position, men man vil nok være meget ked af at være rykket ud af TOP50 – som nr. 51. KU er faldet lidt bagud på baggrund af en marginalt dårligere score fra de internationale peer-reviews. På student/lærer -ratioen scorer KU dog fortsat maximum 100.

DTU dumper derimod drastisk nedad fra nummer 133 til nr. 159, især på baggrund af en markant ringere score fra de peer-review’ere.

KU er fortsat skandinaviens højst-rankede universitet, men nu er Aarhus pludselig på andenpladsen, foran Lund (67), Uppsala (75), Oslo (101), Helsinki (108).

I toppen er de gamle kendinge:  Harvard, Cambridge, Yale, UCL, Imperial, Oxford. De første 16 på listen er enten amerikanske eller engelske – og de høje scorer (100) er især på peer-review eller få studenter pr. lærer. Men det er også bemærkelsesværdigt, at asiatiske universiteter avancerer.

Ranking 2009: Aarhus tager stort spring opad

Aarhus tager et stort spring opad fra nr.81 til nr. 63 på den verdensranking, som TIMES HIGHER EDUCATION har offentliggjort i dag. Det skyldes især, at rekrutterings-scoren er blevet meget bedre, men også at peer-reviews af Aarhus’ forskning har givet bedre karakterer end tidligere og at student/lærer ratioen er forbedret (= at der er kommet flere lærere pr. student).

Den prestigefyldte og omstridte THE-verdensranking (se listen) ventes hvert år med spænding på alverdens universiteter, fordi den kan bruges til at tiltrække studenter og politikeres opmærksomhed.

I 2008-rankingen var det KU, som tog et tigerspring opad fra nr. 93 til nr. 48, fordi man havde fået flere lærere pr. student (efter indfusioningen af Landbohøjskolen og Farmaceutuniversitetet året forud). KU bevarer i 2009 sin position, men man vil nok være meget ked af at være rykket ud af TOP50 – som nr. 51. KU er faldet lidt bagud på baggrund af en marginalt dårligere score fra de internationale peer-reviews. På student/lærer -ratioen scorer KU dog fortsat maximum 100.

DTU dumper derimod drastisk nedad fra nummer 133 til nr. 159, især på baggrund af en markant ringere score fra de peer-review’ere.

KU er fortsat skandinaviens højst-rankede universitet, men nu er Aarhus pludselig på andenpladsen, foran Lund (67), Uppsala (75), Oslo (101), Helsinki (108).

I toppen er de gamle kendinge:  Harvard, Cambridge, Yale, UCL, Imperial, Oxford. De første 16 på listen er enten amerikanske eller engelske – og de høje scorer (100) er især på peer-review eller få studenter pr. lærer. Men det er også bemærkelsesværdigt, at asiatiske universiteter avancerer.

Forskningsstyrelsen manipulerer

Forskningsstyrelsen beskyldes for at manipulere med tallene i det nye Forskningsbarometer 2009, så de er tilpasset videnskabsminister Helge Sanders strategi over for de aktuelle forhandlinger om fordeling af Globaliseringsmilliarder. I ministerens forord til barometeret hævder ministeren således, at ”Danmark prioriterer forskningsbevillinger til humaniora og samfundsvidenskab langt højere end de øvrige OECD-lande.  Modsat fylder de danske forskningsbevillinger til naturvidenskab mindre, og teknisk videnskab modtager en langt mindre andel …” (se Barometer).

 Mens Helge Sander koncentrerer sig om dramatisering af samf/hum glemmer ministeren helt at nævne, at den danske sundhedsvidenskab modtager relativt langt flere statspenge end de to udhængte områder, også i international sammenligning – ifølge ministeriets egne tal.

 Og Forskningsstyrelsens dramatisering er tilmed bias’ed, når Barometeret konstaterer, at hum/samf får 25 pct. flere midler end de øvrige lande (s.58-60). Men den sammenligning er manipulerende, fordi er kun inddrages lande der indgår OECD-statistikken, som ikke omfatter lande som Danmark normalt sammenlignes med (fx England, Sverige, Holland eller USA)

 Det er også manipulerende, når Styrelsens sammenligning indbefatter Japan og Sydkorea, selv om disse angiveligt har 0 udgifter på hum/samf. Det skævvrider sammenligningen, konstaterer tænketanken DEA, der har tjekket datamaterialet og kommer til den konklusion, at Danmark bruger stort set samme andel på hum/samf som andre lande i OECD:  Forskningsstyrelsens dramatisering om 25 pct. mere til hum/samf herhjemme er dermed notorisk fordrejning, for hvis Japan og Sydkorea tages ud, så ligger dansk humaniora kun ligger 1 pct. over OECD-gennemsnittet og samf kun 2 pct. over. (Se DEA-notat her).

 Forskningsstyrelsen forholder sig ikke til beskyldningen om manipulation og dramatisering i sin replik (se her), og det har ikke været muligt at få en kommentar fra styrelsens chef Inge Mærkedahl.

 For videnskabsminister Sanders kommer de dramatiserede tal belejliget, som modvægt til rapporter om, at hum/samf’s taxametre er stærkt underfinansierede og som argumentation for opprioritering af naturvidenskab/teknik under de igangværende forhandlinger om fordeling af Globaliseringsmilliarder. Ministeren tænder alarmknappen for hum/samf i sin pressemeddelelse: ”Det er en skæv dansk forskningsprofil, som bør gøre indtryk, både politisk op til de forestående globaliseringsforhandlinger og på universiteterne, hvor man drøfter de kommende års prioriteringer”.