Ekspertudvalg: Afskaf ’fri forskning’ i forskningsråd

Medlemmer af de frie forskningsråd har 27-45 procents succesrate på deres egne ansøgninger, mens almindelige ansøgere kun har succesrater på 14-21 procent. Den slags avler mistanker om nepotisme, selv om medlemmerne går udenfor døren når deres ansøgninger behandles, selv om den højere succesrate forklares med at rådsmedlemmerne hører til de højest kvalificerede (lovkrav), og selv om vi ved, at Danmarks faglige miljøer er små. 

 Nepotisme-mistanken var den stinker, som et ’ekspertpanel’ smed ud i det rapportudkast om forskningsråds-systemet, der blev offentliggjort ved en hørings-konference i slutningen af juni. Formanden bag panelet er en erhvervsmand, NKT-koncerndirektør Søren Isaksen, der til august vil fremlægge ekspertpanelets endelige anbefaling.

 Stinkeren tog ikke uventet opmærksomheden hos journalisterne. Men bag stinkeren gemmer sig imidlertid 33 anbefalinger (se anbefalinger s.43), som konspiratorisk sindede vil kalde en prøveballon på drastiske system-ændringer (se panelets forarbejder), der typisk nok blev lagt ud i trængslen lige før sommerferien, hvor mange har travlt. 

 Nepotisme-mistanken sætter de frie forskningsråd (DFF) i et dårligt lys og i en defensiv, som kan bane vejen for at begrænsning af det frie rådssystems frihedsgrader. Panelet lægger op til større forskningspolitisk styring: Rådssystemet skal ikke være tostrenget som i dag, men centraliseres og gøres enstrenget og topstyret. De frie og det strategiske forskningsråd (DSF) skal nemlig underlægges samme bestyrelse (forslag 2 og forslag 9), og der skal være mere “tværvidenskabelig forskning og tværvidenskabelige ansøgninger” (forslag 8), hvilket kynisk set lægger op til en fusion mellem de to råd – en fusion, der i øvrigt foregribes ved et afslørende forslag om, at betegnelsen ’fri forskning erstattes med en anden betegnelse’ (forslag 22) samt igennem retorik om relevans- og nytte: ”Medlemmer af programkomiteer skal have et forskningsudsyn, der tilsammen dækker kvalitet, relevans og effekt” (forslag 26).

 Panelet foreslår også, at bevillinger i højere grad skal gives i større blokke og til institutioner – underforstået ikke småbeløb og ikke til navngivne forskere, som i dag (forslag 28). Det tiltaler universitetsbestyrelser og -rektorer, som kan se frem til mere magt og flere penge. Også et forslag om, at bevillinger til ph.d.-uddannelse bliver universiteternes, vil tiltale universitetsledelserne (forslag 11).

 Udspillet fra det såkaldte ekspertpanel – udpeget af Videnskabsministeren – lægger i praksis op til, at den frie forsknings sidste uafhængige instans i det danske system skal samordnes med det strategiske råd. Groft sagt skal nytte- og relevans-kriterier sniges ind i et system, som i dag kun uddeler penge baseret på faglige kvalitetsvurderinger. Forskningspolitisk er en sådan strukturændring den sidste knast i Regeringens og Socialdemokraternes reform af det danske forskningssystem, helt i forlængelse af universitetsloven 2003 og fusionerne af sektorforskningens ‘myndighedsbetjening’ i 2007.

 Formanden for de frie forskningsråd Jens Chr. Djurhus kalder forslagene et partsindlæg: “Der er ingen grund til at lave enstrenget system, for arbejdsdelingen mellem DFF og DSF fungerer udmærket.Og en centralisering / slankning af systemet risikerer at føre til faglig udtynding”.

 Men ‘eksperterne’ har givet videnskabsminister Helge Sander legitimation til at begrænse de frie råds frihedsgrader. Han kalder udkastet ’et godt stykke arbejde’(Altinget.dk).

Politikerne: Ny bevillingsmodel 2010-

Den helt centrale model for fordeling af bevillinger til universiteterne og deres ’sektorforskning’ skal justeres i 2010-2012. Hvor der nu bruges en fordelingsnøgle 50/40/10 (uddannelse, eksternt finansieret forskning og færdiguddannede ph.d.’ere), så skal den nye model raffineres til en 45/20/25/10-model (uddannelse, ekstern finansieret forskning, forskningspublicering og færdiguddannede ph.d.’ere).

 Det er aftaleparterne om fordeling af Globaliseringspenge – Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Rad. – blevet enige om lige før sommerferien (se politisk aftale her).

 Videnskabsministerens pressemeddelelse fortæller, at modellen belønner forskningsresultater: “Efter en indkøringsase på tre år betyder den nye model, at universiteternes offentliggørelse af forskningsresultater vil være den næstvigtigste parameter for fordeling af nye basismidler. Uddannelsesbevillinger vil fortsat tælle tungest”.

 Modellen bygger på et rektor-forslag fra april, som var et kompromis mellem de undervisningstunge og de forsknings-tunge universiteter. På den ene side vil de undervisningstunge CBS og RUC gøre sit indhug i 45 pct.s puljen, fordi de kører mange studerende igennem deres systemer.

 På den anden side vægtes forskningsmål højere i den nye model, og det giver de forskningstunge en fordel, fordi konkurrencemåling på forskningssiden fylde relativt meget. 20 pct. skal fordeles på hvor dygtige universiteterne er til at tiltrække eksterne midler (fra råd, fonde og private kilder), og det vil begunstige Aarhus og DTU, fordi de har tung ’sektorforskning’, der ‘tjener’ halvdelen af deres penge ude i byen. 

 Og 25 pct. skal fordeles efter måling af, hvor meget universitetet forsknings-publicerer, og her vil KU og Aarhus have fortrin. Aftalen foregiver, at der er helt styr på de omstridte ’forsknings-indikatorer’ udarbejdet efter de såkaldte faggruppers niveau-inddeling af tidsskrifter, men så vidt FORSKERforum erfarer er der fortsat knaster i den niveau-inddeling. Ifølge aftalen kræver politikerne blot, at ’listerne over tidsskrifter løbende opdateres’, samt ’at danske og udenlandske bogudgivelser gives de samme vilkår i forbindelse med niveau-placeringen’.

Rekordsøgning til september-optag

Der er stor fremgang i antal ansøgere til universiteternes september-optag efter katastrofeåret 2008. På næsten alle fag ser man frem til fuldt hus. Hovedproblemet bliver ansøgernes, nemlig at mange skuffes med et afslag, fordi adgangskvotienterne bliver høje på deres favoritstudium. 

 Samlet set har samfundsvidenskab stor fremgang i ansøgertallet over hele landet. Højdespringeren blandt de større fag  må være KU-psykologi, hvor 955 ansøgere er næsten en fordobling af tallet fra 2008. Adgangskvotienten her bliver høj, og kun hver femte kommer ind (målt på første prioritetsansøgere). Også statskundskab og jura har fået mange ansøgere og må sende mange afslag.

 Der er flere ansøgere til humaniora, fx på KUs store fag som dansk (+40 pct.) og historie (+60 pct.).

 Medicinstudiet i både København og Aarhus har oplevet stigninger på 68-74 pct. og mange ansøgere kan se frem til høje adgangskvoter og mange afslag.

 Der er dog fortsat søgningsproblemer på naturvidenskab, hvor fakulteterne i København og Aarhus kun har stigninger på 17-23 pct. Sidste års store problembarn i København – biologi med fyringer som følge af bl.a. lavt optag – oplever søgningsfremgang, men man når ikke op på 2007-niveauet (2007: 211 – 2009: 154 som første prioriteter). Men måske kan afvisninger på andre fag føre til, at flere slippes ind på biologi som anden prioritet.

 Også i Aalborg bliver der ansøgningsrekord med fremgang på alle områder, inklusive samfundsvidenskab, der havde store problemer sidste år. Rektor Finn Kjærsdam forklarer årets store søgning sådan:

 ”Der er flere forklaringer på fremgangen, fx ved vi af erfaring, at flere søger uddannelse, når der er knaphed på jobs, så på det felt har finanskrisen givet fået flere til at søge. Jeg tror også, at de unge denne gang er bedre forberedt på de nye adgangskrav, og endelig har vi haft held til via vore opmærksomhedskampagner til at fange de unge ind, som sidste år valgte at udskyde deres uddannelse netop på grund af de nye skærpede adgangskrav”.

 Se udvalgte søgningstal: KU her. Aarhus her.

Uni-Evalueringen: Delrapportering udsat til august

Mange universitetslærere må væbne sig med tålmodighed, før de kan konstatere, om deres april-besvarelse på konsulentfirmaet Capacents spørgeskema svarer til, hvad deres kolleger oplever. Oprindeligt var det planen, at delresultater fra bl.a. Capacent skulle offentliggøres i slutningen af juni måned, men denne delrapportering er udsat, fordi evalueringspanelet har bedt om at få supplerende analyser, oplyser Uni-Evalueringens sekretariat. Resultaterne vil derfor først blive offentliggjort i begyndelsen af august måned.

 Evalueringspanelet har foreløbig holdt tre møder. Ved møde to i slutningen af april diskuterede man bl.a. kravene til, hvilke krav komitteen vil stille til analyserne af danske universiteters autonomi, af forskningsfriheden og af den fri akademiske debat. Hver af disse temaer fik 20 minutters debattid.

 Ved møde tre i midten af juni gennemgik panelet de indkaldte høringssvar med ledelsernes generelle kommentarer, herunder bilag fra fakulteter eller institutter. Og så gennemgik panelet de foreløbige analyser fra Capacent i 45 minutter, og bad altså om yderligere analyser.

 Afslutningsvist brugte panelet 75 minutter på at diskutere forslag til indholdet i slutrapporteringen – uden det ministerielle sekretariats tilstedeværelse, fortæller dagsordenen (se mødematerialet her).

 Evalueringskomiteen har planlagt en besøgsrunde i august på universiteterne, hvor man vil konferere med hhv. bestyrelsen/ledelsen, med repræsentanter fra det akademiske personale, med tap-personalet samt med studenterne. På nogle universiteter har ledelsen udpeget de repræsentanter fra det akademiske personale, som får lov at tale med komiteen.

 Besøgsrunden har følgende tider i august: DTU d. 21. IT-universitetet d. 24. Aarhus d.25. SDU s.26. KU d. 27. Sektorforskningsrelaterede ministerier d.28.