Sander: Mærsk-universitetet

Videnskabsminister Helge Sander annoncerer en udredning, som skal belyse fordele og ulemper ved oprettelse af et privat dansk universitet, fx kunne være ejet af LEGO, Danfoss eller Mærsk. Universitetet kunne være rent privatejet eller ejet af et konsortium af et dansk og et udenlandsk universitet med en eller flere virksomheder som medspillere:
 ”Et privatejet universitet vil lette de unges overgang fra bog til beskæftigelse”, lyder Sanders begrundelse i BERLINGSKE d.d. Ikke overraskende er arbejdsgiverne i Dansk Industri glade for ideen.

 Sander bliver ikke spurgt, hvordan oprettelse af et nyt universitet harmonerer med Regeringens bestræbelser på at fusionere danske universiteter. Og han fortæller heller ikke, om det private universitet skal finansieres af staten og dermed konkurrere om penge med de eksisterende universiteter. Han forsikrer dog, at det ikke skal finansieres af brugerbetaling, hvorved det danske gratisprincip undermineres.

 Socialdemokraternes ordfører Kirsten Brosbøl er skeptisk, da der kan ske konkurrenceforvridning, fordi det private favoriseres frem for de offentlige universiteter.

 SF’s universitetsordfører Jonas Dahl kalder ideen en del af Regeringens ”rullende privatiserings-projekt” og det hidtil alvorligste anslag mod den fri og kritiske forskning, hvis der oprettes et Mærsk-universitet:

 ”De fleste kan nok huske, at Mærsk solgte sin aktiepost i Berlingske med det samme, da avisen bragte historien om, hvordan det A.P. Møller ejede ”Riffelsyndikatet” producerede våben til tyskerne under krigen. Det er en illusion at tro, at universiteter kan være åbne og frie under presset fra store finansielle interesser.”

Rektorkompromis om fordelingsmodel

De danske universitetsrektorer er blevet enige om en ”en enkel og robust model” for, hvordan nye basismidler i fremtiden bør fordeles. Modellen er et kompromis mellem de undervisningstunge og de forskningstunge universiteter og udspillet er et forsøg på at præsentere en model, som politikerne ikke kan sige nej til.

 Modellen skal fx i 2010 fordele en andel af 2000 mio. nye basismidler (fra Globaliseringspuljen) mellem universiteterne. Men hvor stor en andel er uvis, da politikerne ikke har villet sætte formål på pengene endnu, og ikke gør det før finanslovensforhandlingerne i efteråret. 

 Modellen er en 45-45-10-model mellem uddannelse, forskning og ph.d.-uddannelse, hvor konkurrence-måling på forskningssiden vil fylde relativt meget. Her skal 25 pct. nemlig fordeles via de omstridte publiceringsmål ‘bibliometrisk indikator’, og det vil begunstige KU og Aarhus. Og de resterende forskningsprocenter på 20 pct. skal så fordeles efter universiteternes succes med at hente eksterne bevillinger, og det vil begunstige DTU og Aarhus (bl.a. fordi man her har tunge sektorforskningsinstitutioner).

 Omvendt har undervisningstunge som CBS og RUC fået en indrømmelse via belønning for at køre mange studerende gennem deres uddannelser. Der har ellers været modelforslag, hvor denne almindelige uddannelsesdel skulle tælle noget mindre.

 Konkret foreslår Danske Universiteter en model med fire parametre, hvor forskning og uddannelse vægter lige meget (idet ph.d.-produktion tælles med 5 % på forsknings- og 5 % på uddannelsessiden):

- Uddannelse (målt som STÅ-indtægt): 45 %

- Ph.d.-produktion (målt som antal ph.d.-er): 10 %

- Publiceringsfrekvens (jf. bibliometriske indikatorer) målt som antal point fra optælling af publikationer): 25 %

- Succesrate på eksterne bevillinger (målt som indtægt): 20 %. ( se modellen på http://dkuni.dk/)

 Videnskabsminister Helge Sander kalder (over for altinget.dk) udspillet interessant, men har ikke haft mulighed for at gennemgå det i detaljer. Ministeren vil først se konsekvensberegninger af, hvordan modellen påvirker de enkelte universiteter, før han tager stilling.

Multimedie-skat til forskere: 3000 kr

1225 – 1700 kroner netto om året – alt efter om du betaler bundskat eller topskat. Så meget vil en ny skat koste dig, hvis din arbejdsgiver stiller computer, internet eller mobiltelefon til rådighed for dig.

 Regeringen og DF har nemlig lagt sig fast på forslaget om en multimediebeskatning på brutto 3000 kroner.  Det vil også komme til at ramme de forskere og universitetslærere, der til tider arbejder hjemme og er på rejse, og som derfor har en computer stillet til rådighed. Det bekræfter de konservatives skatteordfører Mike Legarth: 

 ”Ja selvfølgelig. Hvorfor skulle forskere fritages? Hvis man har en computer stående hjemme, som man vil kunne bruge i privat øjemed, så skal man betale multimedieskat. Og hvis en forsker får en computer stillet til rådighed, hvorfor skulle han så bøvle med at anskaffe sig en privat”, siger han.

Skattekravet vil komme uanset at hjemmearbejde er en del af deres arbejdsforpligtelse - også selvom man i forvejen har egenbetalt computer og internet, forklarer han.

 De eneste undtagelser, forslaget lægger op til, er at grupper med særlige behov – for eksempel hjemmehjælpere der får pda’er udleveret – kan fritages. Ligeledes kan personer, der lejlighedsvis låner IT-udstyr, også slippe for beskatningen. Men det vil være få, der kan snige sin ind i denne undtagelsekategori.

 ”Det kan for eksempel være, hvis en folkeskole har ti computere, og en lærer låner en af dem med hjem for at forberede sig. Men det vil kræve, at der ikke er installeret kommunikationsudstyr, og måske også at man undersøger en tro- og love-erklæring”, forklarer Mike Legarth.

 Forstår du, hvis forskere – fx økonomer med særlige statistikprogrammer – er irriterede over at skulle betale for at have arbejdsforpligtelser, hvor de er nødt til at tage arbejde med hjem eller arbejde hjemme?

 ”Nej, det kan jeg ikke forstå. Hvis anvendelsen ikke kan komme ind under ’lejlighedsvis brug’, så må man betale. Og i stedet for at komme med den slags mærkelige eksempler, så kan du jo prøve at lave en liste med navne på forskere, der har computere, de ikke bruger privat, slutter den konservative ordfører. 

 Lovforslaget vil ligge klart inden den 22. april, inklusive definitionen af ’lejlighedsvis brug’.