Hvem styrer: Helge eller Lars

Universitetsrektorerne protesterer voldsomt mod, at Finansministeriet ad bagdøren og i al stilhed har sat konsulentfirmaet McKinsey til at analysere universiteternes organisation.

 Finansministeriets var egentlig sat til at analysere ”balancen mellem basismidler og konkurrenceudsatte midler” og så taxameter-systemets konsekvenser for uddannelseskvaliteten (især de lave taxametre på humaniora og samfundsvidenskab. Disse analyser skal bruges i Regeringens forhandling med oppositionen om finanslov og fordeling af Globaliseringsmidler.

 Men disse forhandlinger er aktuelt torpederet af, at Lars Lykke Rasmussens finansministerium pludselig prøver at sætte sine egne dagsordener, og indirekte også påvirke den igangværende Uni-evaluering 2009 ved at skyde en tredje analysedel ind, nemlig af universiteternes ”organisation” (omkostningsfordeling og ressourceforbrug).

 Finansministeriet prøver at mørkelægge sagen. Men universitetsrektorerne har i et brev til Videnskabsministeriets departementchef – som FORSKERforum har fået aktindsigt i – protesteret over Finansministeriets indblanding: Den er ’forvirrende’, og hvad skal ’organisations-analysen  bruges til? McKinseys spørgekoncept, som er sendt til høring hos universiteternes direktører, har fx en usædvanlig detaljeringsgrad (bl.a. om universitetslæreres tidsbrug) og svarene vil blive ”utroværdige”. Og hvad angår taxameteranalysen er McKinsey mere interesseret i belysning af, hvad der kan rationaliseres, end hvad lave taxametre betyder for uddannelsernes kvalitet.

 McKinsey-analysen er blevet en sag i Folketinget, fortæller S’ ordfører Kirsten Brosbøl: “Finansministeriets analyser går ud over det aftalte, fx omkring universiteternes organisation. Men undersøgelsen er ikke sat i gang i endnu, og vi har bedt om, at der kommer en fornyet dialog …”

 FORSKERforum bringer historien i det blad, som udkommer i dag, tirsdag.

Hvem bestemmer: Helge eller Lars

Ad bagdøren har Finansministeriet søsat en konsulent-undersøgelse om universiteternes ressourceforbrug. Hvad er meningen, spørger rektorerne

Universitetsrektorerne protesterer voldsomt mod, at Finansministeriet ad bagdøren og i al stilhed har sat konsulentfirmaet McKinsey til at analysere universiteternes organisation og ressourceforbrug i detaljer.

I Globaliseringsaftalen mellem Regeringen, S og Radikale fra november 2008 blev det aftalt, at der skal indgå en analyse af universiteternes finansiering, ”for så vidt angår balancen mellem basismidler og konkurrenceudsatte midler med tanke på institutionernes dispositionsmuligheder og planlægningshorisont”.

Formuleringen om ’balancen’ var et krav fra især S og Rad., men den praktiske udmøntning er dog kommet noget bag på universiteterne. Det er nemlig ikke længere kun balancen mellem basismidler og konkurrencemidler, som skal under lup. Lars Løkkes Finansministerium har sat konsulentbureauet McKinsey til at lave en større undersøgelse, som skal belyse ressourceforbrug, tidsforbrug, effektivitet, organisation, m.m. på universiteterne.

Designet er delt op i tre dele, fortæller FORSKERforums kilder: 1. Balancen (forskningsfinansieringens dele). 2. Taxameter-størrelsen (især de lave humanistiske og samfundsvidenskabelige). 3. Det organisatoriske (omkostningsfordeling og ressourceforbrug, bl.a. tidsforbrug).

Styringsredskaber

Det er pkt. 3, som har skabt protester, for McKinsey skal hermed undersøge universiteternes ressourceforbrug, fx universitetslæreres tidsforbrug, opbrudt på enkeltfaktorer. Hermed bringer Finansministeriet sin gamle kæphest i spil, konstaterer en højtstående kilde fra universiteterne:

”Finansministeriet vil have styringsredskaber. For Finansministeriets embedsmænd er det især uforståeligt, at universiteterne ikke kan styre – sætte tal på – universitetslæreres arbejdstid. De kan ikke forstå, at der ikke kan sættes faste normer for tidsbrug på forskning, undervisning og administration. Det opfatter de som en ’black-box’, som de vil have styr på med resultatkontrakter og tidsregistrering”.

Foreløbig er det uklart, hvad McKinsey faktisk får lov at undersøge, for det er ikke længere en embedsmandssag, men en politisk varm sag i Folketinget.

Oppositionen: Ud over det aftalte

Udmøntningen af Globaliseringsaftalen forhandles pt. mellem Folketingets aftaleparter og herfra siger socialdemokraternes forhandler Kirsten Brosbøl: “Vi må konstatere, at finansministeriets analyser går ud over det aftalte, fx omkring universiteternes organisation. Men undersøgelsen er ikke sat i gang i endnu, og vi har bedt om, at der kommer en fornyet dialog med universiteterne om, hvordan analyserne kan komme tilbage på sporet. Det er afgørende, at alle parter har tillid til fremgangsmåden, hvis analyseresultaterne skal ligge til grund for finanslovsforhandlingerne i efteråret”.

Af Globaliseringsaftalen fremgår, at ”det faglige grundlag” skal foreligge inden udgangen af juni 2009. Og drøftelserne skal være ”retningsgivende for det oplæg om udmøntning af forskningsmidler, som Regeringen skal have klart til september, hvorefter partierne skal udmønte i forbindelse med finansloven i oktober.

jø

Se side 3: Edderkoppens spind i det trykte blad

Vil universiteterne lufte deres beskidte vasketøj

- i deres selvevalueringer til 2009-uni-evalueringen? Nej, og evalueringen undgår nogle af de kontroversielle spørgsmål, siger evalueringsekspert efter at Universitetsstyrelsen har igangsat høringsrunder på universiteterne

”En vigtig del af loven er ledelsesreformen. Men det er simpelthen et hul i evalueringsdesignet, at Styrelsen helt har fravalgt at sætte fokus på, hvordan det nye ledelsessystem fungerer. Det er ganske systematisk, at der ikke bliver spurgt ind til det i Universitetsstyrelsens indkaldelse af materiale. Man kan undre sig over, at evalueringen ikke sætter fokus på, hvilke effekter netop ledelsesreformen har haft”, siger evalueringsekspert Hanne Foss Hansen. ”Og man får jo den tanke, at man fra politisk og administrativt hold ikke ønsker at få visse elementer ind i evalueringen – enten fordi man ikke ønsker en kritisk belysning eller fordi man har lagt sig fast på, at en evaluering ikke må bidrage til krav om ændring af Universitetsloven …”

Hendes kommentar henviser til, at Universitetsstyrelsen har startet indhentningen af materiale til 2009-universitets-evalueringen. Det er sket ved at bede universiteterne om at indlevere redegørelser på en række områder. Der bedes om beskrivelser af, at om formålene med de store fusioner er opfyldt. Og så spørges der til de studerendes og de ansattes ”medbestemmelse” m.m.

Skævhed:
Høringssvar filtreret af ledelsen

Indkaldelsen har ført til, at universiteterne på hver deres måde har indledt en høring af det interne system. På nogle universiteter er forskerne individuelt også blevet bedt om at melde kommentarer ind:

”Men der er en grundlæggende skævhed i forvaltningsgangen. Universitetsstyrelsen spørger universiteterne. Universiteternes ledelser kan så spørge nedad, formelt set bottum-up. Men det svar, som går fra universitetet til Styrelsen er jo i sidste ende information filtreret af ledelsen, idet svaret formelt er bestyrelsens og Rektors ansvar. Men svarene vil formentlig ikke give indtryk af de interne konflikter, som kan være, for universitetsledelserne vil da give indtryk af, at de forvalter hensigtsmæssigt”, forklarer evalueringseksperten.

Ministeriedirektør styrer

Indkaldelsen af materiale er foretaget af Videnskabsministeriets Universitetsstyrelse, som huser sekretariatet for Uni-evalueringen.

Og direktør Jens Peter Jacobsen styrer arbejdet; universiteterne får høringsbreve ud fra Jacobsen selv, med direktørens brevhoved.

”Materialet er udarbejdet af embedsmændene, men evalueringspanelet har nikket ja til det. Hvis panelet vil have anderledes materiale på bordet, så må panelet på eget initiativ spørge til det. Og her har de altså et handikap, fordi der ikke er en dansk person i panelet med kendskab til den danske debat og kontekst”.

Hvor er evalueringen af ledelsen

”Den store ledelsesreform med udpegede ledere m.m. var jo et centralt element i universitetsreformen, som nu skal evalueres. Men man kan undre sig over, at dette centrale element ikke indgår. Overordnet stiller Styrelsen spørgsmål med hovedfokus på fusionerne”, siger evalueringsekspert Hanne Foss Hansen.

”Ministeriet har udvalgt sig delelementer og undladt andre i måden at spørge på. I et tema B beder man om en redegørelse for ’arbejdet med at sikre medbestemmelse for de ansatte og de studerende’. Men man kan undre sig over ordvalget ’medbestemmelse’, for det som diskuteres og kritiseres i medarbejderkredse er jo netop, at lovrammen ikke sikrer medbestemmelse eller medindflydelse. Medarbejderne er frataget enhver magt, ud over at man indgår i organer, hvor man bliver ’hørt’ eller lignende”.

Hun er opmærksom på, at ministeriets særlige fokus kan være på, om universiteterne har udnyttet institutlederens mulighed for at ”opbygge en organisation til at løfte instituttets samlede opgaver med inddragelse af de studerende, det videnskabelige personale og tap’erne” (jf. bemærkninger til §17, stk.2).

”Ministeriet kan måske hænge manglende ’medindflydelse’ op på, at universiteterne ikke har opbygget sådanne organer. Det kunne da være fornuftige ’dialogorganer’ – en slags supplement til samarbejdsstrukturen. Men sådanne organer er jo ligegyldige for medarbejdernes reelle indflydelse, for de har ingen lovfæstede bemyndigelser eller beslutningskompetencer. Det er helt op til lederne at definere, hvad der skal ske her”, konstaterer Foss Hansen.

Universiteterne vil fremstå som hensigtsmæssige forvaltere

Universitetsstyrelsen spørger også (tema C) til en redegørelse om ”den frie akademiske debat, herunder universiteternes politikker for at støtte den frie akademiske debat både på universiteterne og i den brede offentlighed. Der ønskes især en beskrivelse af, hvordan forskningsfrihed sikres på universitetet på forskerniveau såvel som på institutionsniveau (både i forhold til prioritering af tid, emne- og metodevalg samt den økonomiske understøttelse af forsker-initierede projekter)”, lyder det i Styrelsens indkaldelse.

Men den tror Foss Hansen ikke giver en brugbar beskrivelse af virkeligheden:

”Jeg tror ikke, man skal forvente, at universiteterne vil lufte deres snavsede vasketøj. Universiteterne har jo en interesse i at fremstå som nogle, der forvalter hensigtsmæssigt og retmæssigt”.

Heller ikke en efterlyst redegørelse for forskningsfrihedens status, ”herunder universitetets politikker på området” (tema D) vil give noget kontroversielt svar: ”Her vil svaret være, at ledelserne værner om forskningsfriheden, som de skal ifølge loven. Punktum”, spår Foss Hansen.

Styrelsen lægger rammen for, hvad der kan tages op

På et meget centralt område – ”frihedsgrader” – annoncerer Universitetsstyrelsen en anden fremgangsmåde. Her vil Videnskabsministeriet udarbejde ”et tematisk opbygget papir, der beskriver de styringsmæssige rammer for universiteterne, dvs. de juridiske, finansielle og dialogbaserede styringsredskaber” (tema E).

Frihedsgrade-notatet vil så indgå som et basisdokument for evalueringspanelet, og universiteternes høringssvar vil indgå som bilag hertil.

”Denne fremgangsmåde, hvor ministeriet lægger rammen for hvad der kan tages op, kan jo tolkes som et forsøg på at styre tematik og debat fra ministeriets side”, siger Foss Hansen. ”Men lige på det punkt er jeg nu ikke bekymret for, at universiteternes tilbagemelding vil være passiv: Bestyrelserne og Rektorer vil være meget opmærksomme på at hævde deres autonomi og råderum. Og jeg tror bestemt, at de vil kritisere ministeriets detailstyring, altså problemet med, at universiteterne lovmæssigt har fået formelt selvstyre samtidig med at detailstyringen og økonomistyringen fra ministeriets side er vokset…”

Overfokus på fusions-konsekvenser

Ud fra den måde, som undersøgelsen er designet på, kunne man få fornemmelsen af, at der eftersøges bestemte problematikker:
”Opdragsgiveren ønsker ikke ændringer på visse områder, fx vedrørende ledelsen og styringen. Men på andre gør man. Vi vil få en konklusion, at det er en god reform, men at der kan ske mere på nogle underdimensioner. Især er fokus på undersøgelsen vedrørende fusions-konsekvenserne. Det er da bemærkelsesværdigt, at man ønsker en evaluering af fusionseffekter allerede efter halvandet år. Og her kan konklusionen være, at der da er sket noget, men at processen kan speedes op i de eksisterende fusioner. Måske kan konklusionerne i anden ombæring spørge til, hvad der skal ske med de institutioner, som ikke blev fusioneret i første omgang”.

Er det sådan  den slags evalueringer gribes an?

”Der findes jo mange måder. Men at der er en politisk kontekst og et politisk element, er da ikke usædvanligt. Det er ikke anderledes end i andre store reformer, hvor man prøver at lave erfaringsopsamling på lovgivning m.m.”, svarer hun.

”Her har man valgt en topstyret evalueringsmodel, hvor man selektivt vil undersøge visse elementer. Metodologisk kan det da undre, at man ikke har forsøgt sig med en norsk praksis – jf. den seneste ”Kvalitetsreform”, hvor en sådan opgave overgives til Norges Forskningsråd med en særbevilling, og hvor rådet så har mulighed for at gennemføre forskningsbaserede analyser. Det ville have givet et helt andet fremadrettet vidensgrundlag”.

jø

Lektor: 15.000 kr. ekstra til forbrug

Fra havregryn til Bourgogne. Den ny skattereform giver universitetslærerne en hel del penge til ekstra forbrug de kommende år. Et ægtepar, hvor begge ægtefæller arbejder som lektor eller seniorforsker kan se frem til hver at få 20-30.000 kr. ekstra til forbrug om året. Altså fem store fladskærme – eller 100-150 par Bjørn Borg-underbukser.

Adjunktparret må til gengæld nøjes med 10-15.000 – hvilket vel skulle kunne give råd til en god månedlig middag i byen.

Bedst stillet bliver professorerne. Skattepakken vender den milde ende opad – og professorerne kan se frem til at tjene 22.000 og 28.000 kroner i skat om året – og hvis der er tale om et professor/lektor par, så vil de tilsammen få godt på over 40.000 ekstra om året til forbrug. Det er omkring 3.500 kroner om måneden – over 100 kroner om dagen. Og så kan det for alvor kaldes en “rødvins-pakke”, som dele af fagbevægelsen har gjort det. Måske ikke ligefrem en Chateau la Tour Reform, men måske en rimelig Bourgogne.

Høkerbajer og havregryn

Oversigten er udarbejdet ud fra en model, der ligger på skatteministeriets hjemmeside (Forårspakke 2.0 – mens løntallene er gennemsnitstal fra Personalestyrelsen). Beregningsgrundlaget er nettolønnen – altså løn minus det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag. Så længe pensionen er arbejdsgiverbetalt, skal den ikke indføres i skemaet, oplyser Skatteministeriet. Som det ses af tabellen stiger gevinsten – især fra 2010 til 2011.

De studerende er naturligvis dem, der får mindst ud af reform, i og med at de betaler mindst i skat i forvejen. De vil i snit få 2500 kroner mere i lommen om året – hvilket på dagsbasis giver en ekstra høkerbajer på dåse – eller måske et kilo finvalsede havregryn fra netto. Så for deres vedkommende kan man – efter smag og behag – vælge at kalde det en øl-pakke eller en havregrynspakke.

Ph.d.’erne kan se frem til at få omkring 350 kroner ekstra om måneden. Og de ligger endda noget over kassedamen. Men det er en helt anden sag.

tkw

Scientology-lederen ulovligt ansat

Rektor Pallesen så stort på statens ansættelsesregler, da han undlod offentligt opslag og bare udpegede Ole W. Sørensen

Den omstridte institutdirektør Ole W. Sørensen er ulovligt udpeget. FORSKERforums aktindsigt afslører, at Ole W. Sørensens stilling slet ikke blev opslået, som ansættelses-cirkulæret kræver: Ledige stillinger og lønnede hverv i staten skal besættes efter offentligt opslag”. Men stillingen blev aldrig slået op.

DTU oplyser, at rektor Pallesen i 2006 bad et privat headhunter-firma om at finde en direktør til kemi-instituttet.

Men det var ulovligt, for godt nok er der en passus i ansættelsesbekendtgørelsen om, at der i undtagelsestilfælde kan ske ”kaldelse”, når man har en oplagt kandidat, men det kan ikke siges at være tilfældet i DTU-sagen, hvor Rektor altså bad et rekrutteringsfirma om at finde en kandidat.

Ansættelsesudvalg var proforma

At der ikke var opslag forklarer måske, hvorfor et nedsat ansættelses- eller bedømmelsesudvalg var pro-forma, og aldrig fik kandidater at vælge imellem. Pallesen præsenterede simpelthen Sørensen som eneste kandidat og rektor fastslog, at her var den nye institutdirektør. Udvalget fik en kort ansættelses-samtale. Men udvalget fik aldrig nogen ansøgning eller Sørensens CV at se.

FORSKERforum er blevet nægtet aktindsigt i Ole W. Sørensens ansøgning, formelt med henvisning til, at den indeholder oplysninger om private og økonomiske forhold (offentlighedslovens 12 stk.1).

Pallesens opfindelse og Pallesens problem

Pallesens ulovlige ansættelse uden opslag eksponerer rektor Pallesens personlige ansvar i sagen, fordi det viser, at Sørensen er Pallesens opfindelse. Og det betyder, at Pallesen vil gå langt for at beskytte den kritiserede institutleder.

Pallesens egenhændige headhuntning og udnævnelse af Sørensen gør, at institutlederens fiasko også bliver Pallesens. Derfor har Pallesen forholdt sig helt passivt, selv om han i lang tid har kendt til voldsomme samarbejdsproblemer. Og da trivselsundersøgelsen viste, at de ansatte gav institutlederen dumpekarakter, førte det bare til en to-årig ”handlingsplan”, som de ansatte kalder ”Bare ord”.

Nu hersker der total tavshed omkring instituttet. I kølvandet på balladen om trivselsundersøgelsen og på FORSKERforums omtale, refererede en lektor den ringe bedømmelse af institutdirektøren i INFORMATION og TV-Lorry. Men i dag vil den pågældende ikke udtale sig.

Videnskabsministeriet tavs

Det er Videnskabsministeriet, som er tilsynsmyndighed for Pallesens ulovlige forvaltning. FORSKERforum har spurgt Videnskabsministeriet, hvilke konsekvenser Pallesens ansættelse uden opslag vil få. Suspenderer det Sørensens ansættelse? Skal den slås op igen? Eller nøjes man med at give Pallesen en fy-fy-løftet pegefinger med anmodning om, at det ikke sker igen?

Men i ministeriet afventer man at besvare dette spørgsmål med henvisning til, at der for flere uger siden er stillet Folketingsspørgsmål om sagen. Og ministeriet vil ikke svare, før Folketinget har fået svar.

Videnskabsministeren er bl.a. spurgt, ”om det er i overensstemmelse med hhv. forvaltningsloven og universitetsloven, når medlemmer af et ansættelsesudvalg ikke har fået forelagt en ansøgers ansøgning, men at Rektor egenhændigt udpeger en ansøger” (spm. 75).

jø

Embedsmands-rangliste trukket tilbage

Først protesterede de rådgivende fageksperter forgæves ved lukkede møder. Alligevel offentliggjorde Forskningsstyrelsen en ufærdig rangliste over tidsskrifter på Styrelsens hjemmeside. Så lavede fageksperterne underskriftsindsamling, hvor 58 ud af 68 faggruppeformænd skrev under. De krævede den ufærdige liste fjernet fra hjemmesiden. Så kom sagen på FORSKERforum.dk (17.marts) og i INFORMATION. Og Videnskabsministeren blev spurgt om sagen. Og pludselig nyttede protesterne noget:

 Forskningsstyrelsen har trukket ranglisten tilbage. På hjemmesiden meddeles nu: ”Styregruppen for den bibliometriske forskningsindikator har på et møde den 25. marts 2009 besluttet midlertidigt at fjerne autoritetslisterne for 2008. Der er planlagt et dialogmøde mellem Styregruppen og faggruppeformænd den 31. marts, hvor den videre proces for niveau-inddelingen af tidsskrifter og forlag på autoritetslisterne vil blive drøftet”. (fi.dk) 

 Styrelsen har ikke begrundet, hvorfor ranglisten pludselig er fjernet, ’midlertidigt’. Listens fremtid og status er således uklar, fx om Styrelsen vil presse en ny liste igennem, som kan bruges som bevillings-instrument – til at uddele forskningspenge efter ’kvalitet’ – allerede i 2010.

 Ansvaret for miseren er ikke placeret. Faggruppeformændene protesterede over Styrelsens hastværk og topstyrede forvaltning på tværs af faggruppernes anbefalinger. De ansvarlige har været en overfaggruppe samt en Styregruppe med Forskningsstyrelsens chef Inge Mærkedahl i spidsen sammen med en specialkonsulent fra Universitetsstyrelsen samt de tre rektorer fra København, Aarhus og SDU.

Fagligt oprør mod embedsmands-rangliste

’Om igen. Vi har mistet tilliden til Jeres måde at rangliste tidsskrifter på. Den sidste liste, som I har offentliggjort udenom os på Forskningsstyrelsens hjemmeside er kompromitterende (se lister). Vi faggruppe-formænd kan ikke forsvare listen over for vores kolleger, så den vil vi under ingen omstændigheder lægge navn til. Den skal tages af bordet straks og herefter genovervejes’.

 Sådan lyder afstandtagen i et brev, som i slutningen af ugen sendes til Forskningsstyrelsen fra en gruppe af formænd og menige medlemmer af de 68 faggrupper bag ’autorisations-lister’. Protesten er rettet mod Videnskabsministeriets topstyring af projektet, og især overkørsel fra en over-faggruppe samt fra Styregruppen (med Forskningsstyrelsens chef, en specialkonsulent fra Universitetsstyrelsen samt 3 rektorer fra København, Aarhus og SDU).

Faggrupperne har som fagkyndige ’dørvogtere’ arbejdet på at udarbejde autorisationslister, dvs. en ranglistning af tidsskrifter efter ’bibliometriske indikatorer’, som Finansministeren kan bruge som bevillings-instrument. Men hele processen har været præget af ’uigennemsigtighed, hovsaløsninger og manglende information til de involverede faggrupper’, hedder det i protesten.

 Det er især i den allersidste fase, at de fagkyndige føler sig kørt over. Her har embedsmændene i Forskningsstyrelsen / Styregruppen nemlig gennemtrumfet en haste-rangdeling af tidsskrifter i gr.I eller gr.II, som har vakt vildt oprør i nogle faggrupper. Der har især været problemer med at rubricere (tværvidenskabelige) tidsskrifters status (op mod 4.000 ud af 20.000 tidsskrifter).

 Problemet er, at embedsmandsgruppen egenhændigt gennemtrumfede en rubricering uden at konferere med de fagkyndige i faggrupperne. Og den rubricering stod ikke til diskussion – for ministeriet har travlt med at få sin bevillingsmodel på plads.

 Protesten siger, at autorisationslisterne ikke lever op til en rimelig faglig standard. Det er ikke hensigtsmæssigt, når de skal bruges som bevillingsredskab eller hvis listen skal have respekt i fagmiljøerne, lyder protesten, som foreløbig er signeret af faggruppeformændene Roger Garrett, Frans Gregersen. Allan Krasnik og Mikael Rørdam.

 Rektorerne har dog kun givet et betinget ja til den udsendte liste, fortæller rektorformand Jens Oddershede: ‘Listens point er kun offentliggjort og kan kun anvendes på fakultetsniveau, ikke på faggruppe-niveau. Rektorkredsen har dermed også sagt ja til, at listen med betydelig forsigtighed bruges til fordeling af bevillinger i 2009, men kun med meget lille vægt, for vi er helt klar over, at listen ikke er endeligt på plads. Men faggruppeformændenes protest tages meget alvorligt. Og listens status på Forskningsstyrelsens hjemmeside må der jo findes en løsning på’.

Universitetsrektorer: Der er forskningsfrihed

‘Vores vigtigste opgave er at være garanter for forskningsfriheden’, både når det gælder universitetsforskningen og ‘myndighedsbetjeningen, skriver de 8 universitetsrektorer i dag i en klumme (POLITIKEN). Rektorernes indlæg er en præsentation af god-vilje-ledelse. De er ikke bekymrede for forskningsfriheden, ’så længe de universitære spilleregler overholdes; dvs. at den videnskabelige uafhængighed – herunder den akademiske metodefrihed – respekteres’.

 Rektorerne forholder sig ikke til den aktuelle debat om lempelse af ‘instruktionsbeføjelsen’, jf. Videnskabernes Selskabs krav om, at institutlederen kun ’i begrænset omfang’ skal kunne pålægge en forsker forskningsopgaver – hvorved der lovmæssigt sættes grænser for indskrænkningen af forskeres forskningsfrihed. Rektorerne nøjes med at tale om, at forskerne skam har uafhængighed og metodefrihed.

 Rektorerne forholder sig heller ikke til det strategiske imperativ, nemlig Videnskabernes Selskabs protest mod, at forskerne er underlagt ’universitets forskningsstrategiske rammer’, fordi dette kan indebære en styring af den enkelte forsker, som herved mister sin forskningsfrihed. Denne konflikt mellem ledelsens strategi og medarbejdernes frihedsgrader løser rektorerne ved at foregive, at universitets forskningsfrihed og så forskernes er den samme.

 At rektorerne ikke forholder sig til det konkrete krav om lempelse af forskernes forskningsfrihed skyldes, at indlægget er udformet ud fra den laveste fællesnævner. På den ene side findes CBS-rektor Finn Junge Jensen, som ikke ser problemer i en lempelse. På den anden side står DTU, hvis prorektor Knut Konradsen har rejst rundt med advarsler mod en lempelse af ’instruktionsbeføjelsen’:

 ”Når universiteter skal forfølge en overordnet strategi, så må ledelsen også have redskaberne til at kunne få udført de opgaver, der er beskrevet i strategien”.

Helge Sander – dumpet af erhvervslivet

Helge Sander har været IT- og Videnskabsminister i knap 8 år. Men kritikken og presset for at få ham ud vokser. Ironisk nok bliver det formentlig mere som erhvervsvenlig IT-minister, han bliver fyret end som Universitetsminister. 

 Sander møder nemlig voldsom kritik fra IT-branchen (BØRSEN 10.marts). ’Dumpet’ lyder dommen: ’Sløje resultater, uambitiøs, visionsløs, anonym, stillesiddende og uden bidrag til at gøre Danmark til en stærk IT-nation’. Nogenlunde samme kritik blev også fremsat i januar fra IT-branchen (JP 26.1).

 Kritikken preller af på IT- og Videnskabsministeren, der mener han har gjort en markant forskel på den digitale signatur, arbejdet for at sikre ’åbne standarder’ og grøn IT som indsatsområde. Og på at Danmark er nr. to og tre på alle internationale parametre.

 I januar afviste Sander ’en tom sensationsartikel’ om at hans IT-initiativer skulle være ’kaffemøder’ med telebranchen. Da henviste han til jævnlige møder, bl.a. 3-4 årlige møder i IKT-rådet. Og så til udlandsrejser med bl.a. telebranchen til Indien (2004), Israel (2007), Beijing/Shanghai (2007) og Brasilien (2008). Her mødtes han ‘med repræsentanter for danske IT- og teleinteresser i Brasilien’ (se ministerens pressemeddelelse 26.jan.).

 Mens ministeren således bliver angrebet for inkompetence og manglende resultater, så er det faktisk lykkedes ham at undgå at blive mødt med så kontante nedvurderinger i offentligheden når det drejer sig om universitetsverdenen. Han har rejst uimodsagt rundt med slogans som ’fra forskning til faktura’, ’universiteter i verdensklasse’ og ’Regeringen vil tilføre forskningen millioner og milliarder’. Han har siddet uantastet i otte år, uden at universitets-toppen har modsagt eller undsagt hans politik. Den kritik, han har mødt, har ministeren marginaliseret som kommende fra rabiate enkeltpersoner.

 At IT-erhvervslivets kritik kommer netop nu, kan hænge sammen med udsigten til en minister-rokade, hvis Statsministeren får NATO-job i udlandet.Statsministeren har holdt Helge Sander på ministerposten, fordi der ikke har været politisk ballade på området. Og fordi Sander har været en succes, målt på Regeringens omfattende universitets- og forsknings-reform, som betyder at området nu styres af central bevillingspolitik, prioriteret af markedskræfterne.

DMU-direktør prøver at disciplinere kritiske forskere

Henrik Sandbech var som direktør for sektorforskningsinstitutionen DMU kendt som en meget håndfast leder, som ikke efterlod nogen tvivl overfor sine forskere om, hvem der førte taktstokken (FORSKERforum 198). Det håndfaste har tilsyneladende ikke ændret sig, efter at DMU i januar 2007 blev fusioneret med Aarhus Universitet. INFORMATION afslører i dag en sag, hvor direktøren har prøvet at true forskere til at holde kritik tilbage. 

 Da seniorforsker Mette Jensen fra Danmarks Miljøundersøgelser og fire kolleger i sommeren 2008 luftede deres faglige-etiske betænkelighed overfor at Cheminova solgte farlig kemi i Brasilien, som er forbudt i EU, så blev hun kaldt til kammeratlig samtale hos DMU-ledelsen. Hun og de andre havde misbrugt DMUs email-system, og at der ville komme en notits på deres personalesag.

 Men da hendes e-mail-sondering viste, at 128 ud af 140 kolleger delte hendes betænkeligheder, skrev hun et åbent brev om betænkelighederne til rektor Lauritz Holm-Nielsen. Straks blev hun kaldt til samtale hos direktør Henrik Sandbech, som beskyldte hende for at ’fremture’ ved at bruge data erhvervet på en illegitim måde (nemlig via DMUs mailsystem). Og kort tid efter varslede DMUs ledelse så en advarsel: Hvis hun ikke fremover fulgte DMUs ’interne retningslinier’, så ville hun blive fyret.

 Men det var en skinbegrundelse for DMUs ’interne retningslinier’ er uklare, så varslingen var et forsøg på at lukke munden på kritiske forskere, svarede DJØFs jurister. Og så trak DMU-ledelsen advarslen tilbage – officielt med en figenblads-undskyldning om, at Mette Jensen havde korrigeret en enkelt formulering i sit offentlige indlæg.

 Til INFORMATION benægter Sandbech, at sagen har noget med ytringsfrihed at gøre: Det er ’almindelig procedure’, hvis ansatte bryder reglerne gentagne gange, og så får det konsekvenser’ – uden at direktøren præciserer, hvad det er for ’interne regler’ som seniorforskeren har forbrudt sig imod. Og uden at svare på, om fyringstruslen var usaglig, jf. tilbagetrækningen. 

 Seniorforsker Mette Jensen fortæller, at DMUs ledelse siden har omgærdet hende og sagen med ”tavshed”.

 Det har ikke været muligt at få en kommentar til den sagen fra rektor Lauritz Holm-Nielsen.

Næste side »