Presset Sander håner kritikere

”De kritikere af universitetsloven, som sætter dagsordenen, er jo et antal forskere, men der er mange andre, som er jublende lykkelige. Det er især de forskere, som bliver prioriteret i disse år, hvor forskningen tilføres masser af millioner og millarder. Så er der selvfølgelig nogle, som ikke bliver prioriteret. Og de finder på en masse bortforklaringer, og det er kritikken et bevis på …”

 Sådan lød videnskabsminister Helge Sanders svada overfor sine kritikere – personificeret ved professor Peter Harder – da parterne stødte sammen i DRs DEADLINE i aftes (se her). En tydeligt irriteret minister måtte ty til hån af sine kritikere som forsmåede forskere, der bare ikke er dygtige nok til at få del i Regeringens lagkage.

 Det var kulminationen på en ordveksling, som afslørede en minister, der er presset, efter at han i syv år har nøjedes med at kommunikere med toppen af universitetssystemet – bestyrelser og rektorer – der ikke har sagt ministeren imod. Men det er tydeligt, at ministeren er ude at svømme, når han bevæger sig ud i debat med det menige forskersamfund, for så afsløres en kulturkløft, hvor ministeren ikke forstår eller ikke vil anerkende frihedskravene i den universitetsverden, som han er minister for. Og han vil gøre alt for at forpurre en revision af universitetsloven.

 Det fremgik af debatten, som var fremprovokeret af Videnskabernes Selskabs årsrapport, der kalder Sanders universitetsreform for ”et sovjetisk kontrolapparat: Bureaukrati, bogholderi og bullshit”. Professor Peter Harder argumenterede for et krav om, at lovens kommandostruktur – institutlederens ’instruktionsbeføjelse’ – må væk, for den er skadelig for et frit akademisk forskningsmiljø.

 Helge Sander henviste helt formelt til lovens bogstav:  ”Ytringsfriheden er sikret i grundloven. Forskningsfriheden i universitetslovens tekst. Jeg kan ikke gøre andet end at skrive det i loven. Kom med eksempler på, at det ikke overholdes”, svarede ministeren, og så blev han personlig: ”Det er typisk for Peter Harder og kompagni. Peter Harder kan ikke lide ledelse”

 Peter Harder: ”Jeg har ikke noget imod ledelse. Ledelse kan være godt. Men for at der skal være forskningsfrihed skal der være et rum, hvor ledelsen ikke kan bestemme. Instruktionsbeføjelsen betyder, at der ikke er forskningsfrihed. Men der er jo ikke åbenbare eksempler, for lederne er jo ikke så dumme, at de udsteder militære kommandoer; det sker på en mere snigende måde. Og bare truslen om, at lederen kan pålægge, er en indskrænkning af friheden …”

 Og det var så her, at Sander følte sig så meget på udebane, at han tyede til at mistænkeliggøre og håne sine kritikere.

Rektorløfte til KU-biologi: Instituttet ikke under afvikling

”Det er ikke sjovt, at stå og sige det her – mens salen er fuld og dekanen selv er her – men det skal siges: Personalet har mistet tilliden til dekanen. Vi havde en forhåbning om, at han ville komme med gennemsigtige beslutninger, forståelige incitamentsstrukturer, loyalitet overfor medarbejderne osv. men du har svigtet os”, sagde professor Berthe Willumsen på en personalets vegne, da der fredag blev holdt orienteringsmøde på Biologisk Institut. Manglende åbenhed og strategiske udmeldinger fra dekanen har gjort, at konspirationsteorierne florerer: Det siges fx, at dekanen ikke interesserer sig for faget biologi, og at dekanen hermed deltager i en skjult plan om at nedlægge SCIENCE-biologi og overføre faget til LIFE-fakultetet (det tidl. KVL).

 ”Når vi spørger til baggrunden for beslutninger, så bliver vi fyldt med røgslør og øregas. Og fordi vi oplever, at noget holdes skjult, siges det også, at universitets embedsmænd kører rundt med dig”, sagde Willumsen og sluttede: ”Nils, det dur ikke”.  

 Talskvinden modtog herefter dagens største bifald fra de 200 tilhørere.

 I rektors svar fik tilhørerne et klart løfte om, at der ikke er ligger en skjult strategi om at nedlægge / overflytte Biologisk Insistitut: ”Konspirationsteorien har ikke noget på sig. PÅ KU er den basale biologis placering og hovedplads på Nørre Fælled – men Biologisk Institut og LIFEs biologi skal samordne sine aktiviteter, uden at jeg kan sige hvordan”.

 Og hvad angår mistilliden til dekanen svarede Ralf Hemmingsen, at han er enig i, at en ledelse ikke kan fungere uden de ansattes tillid og opbakning, men at han håber, at tilliden kan genetablere sig, når turbulensen har lagt sig.

 På personalemødet – der varede et par timer – blev dekanen påny spurgt om, hvorfor nedskæringer i grove træk er isoleret til Biologisk Institut, og her henviste dekan Nils O. Andersen igen til svigtende indtjening fra studenternes stå’er.

 Der var indlæg fra især yngre ph.d.’ere om, hvem der skal stå for undervisningen, når hver fjerde fastansatte bliver fyret? Og dekanen og rektor blev spurgt, om der foreligger en nærmere faglig strategi for faget efter den voldsomme nedskæring, men her var rektors svar, at det må dekanen rode med i den nærmeste fremtid.  

 Og det vigtigste: Det lykkedes ikke personalet at få rektor til at lukke op for KUs egenkapital på 300-400 mio. for at dække naturvidenskabs underskud på 30-45 mio. De hårde realiteter blev fremlagt af institutlederen: Biologi må sige farvel til 24 lektorer og professorer, hvoraf de 12 allerede er fundet via armvridning (’frivillig fratræden’), mens 12 får en fyreseddel i de nærmeste dage.

KU-biologi: Skjult faglig prioritering bag fyringer?

Hvad er den faglige strategi i grunden bag de voldsomme nedskæringer på Biologisk Institut, hvor op til 32 forskere står overfor fyring?

 Spørgsmålet til den faglige strategi stilles af 19 professorer fra instituttet i et brev til KUs rektor. Rektor har formelt henvist til, at rammerne for naturvidenskab fremgår af ledelsens plan SCIENCE 2013. Og dekanen har henvist til, at især svigtende studentersøgning gør, at de store nedskæringer er isoleret til Biologisk Institut.

 Underteksten bag professorernes spørgsmål er imidlertid et mere ondskabsfuldt spørgsmål, nemlig om der bag nedskæringerne ligger skjulte faglige prioriteringer omkring faget biologi:

 Hvad er KUs strategi eller prioritering, hvad angår biologis grænseflader til medicin, kemi, fysik, matematik, men også de nyere felter nanoscience, miljø og klima m.m.?

 Og hvorfor er det ikke hele det biologiske felt, som er inddraget i nedskæringsrunden? Hvorfor er fx de tilgrænsede biologiske fagligheder på det indfusionerede fakultet – KVL/LIFE,  tidligere Landbohøjskolen m.m. – ikke omfattet af nedskærings-scenariet? Professorerne undrer sig over, at der var lagt op til koordinering af forskning og uddannelse samt infrastruktur ved fusionen, men koordineringen er slet ikke kommet i gang siden januar 2007:

 ’Ved kun at vælge at decimere SCIENCE-biologi er der mange medarbejdere, der mener, at denne (fusions-) proces allerede er blevet alvorligt undermineret’, skriver professorerne med henvisning til at KVL/LIFE er fredet.

 Professorernes spørgsmål kan komme til debat, når der på fredag afholdes personalemøde på instituttet. Her skal dekanen og institutlederen komme med redegørelser. Rektor vil selv være til stede, men personalet er spændt på, om han stiller op til spørgsmål og debat. KUs informationschef Jasper Winkel skal være ordstyrer.

KU-rektor vil ikke redde biologi

Budgetplanlægningen er foregået efter reglerne og ’i tæt samarbejde mellem bestyrelsen, ledelsen, fakultetet, instituttet og de relevante samarbejdsorganer’ og målet har været at det skulle ske i ’enighed om budgettet og de nødvendige faglige og økonomiske opgaver’.

 Hvis de 170 ansatte på KUs Biologisk Institut, som tirsdag påtegnede en mistillidserklæring overfor deres dekans forvaltning, havde regnet med en redningsplanke fra rektor Ralf Hemmingsen, så bliver de skuffede. Rektor konstaterer i et lynsvar til de ansatte på Biologisk Institut, at ’personaletilpasningen’ – ca. 32 vip-fyringer på biologi – kører videre: Der røres ikke ved den fastlagte proces, hvor institutternes og fakultetets ’samlede aktivitetsniveau bliver tilpasset økonomien’. KUs budgetprocessen er kørt til ende med bestyrelsens vedtagelse af budgettet d. 3. dec. siger Rektor og undlader dermed helt at kommentere personalets forslag om, at KU tærer på egenkapitalen, så ”omlægningsperioden” kan trækkes ud. Og hvad angår kritikken af en manglende vision og strategi henviser han til, at rammen for institutterne fremgår af ledelsens plan SCIENCE 2013.

 Rektor kommenterer ikke personalets mistillid til deres dekans måde at håndtere budgetkrisen på. Men det er bemærkelsesværdigt, at Rektor heller ikke udtrykker udtrykkelig opbakning til dekanens håndtering af budgetprocessen.

 Tilbage står derfor, at KU-naturvidenskabs budgetproblemer især er isoleret til Biologisk institut, som skal fyre ca. 32 videnskabelige medarbejdere (NBI skal af med 4, datalogi 7 og kemi 5). Ledelsen har sat navne på de prikkede i slutningen af næste uge. Det fremgår ikke, efter hvilke kriterier prikningen vil foregå.

KU-nat: Mistillidserklæring mod dekanen

135 medarbejdere ved Biologisk Institut har i går sendt et åbent brev til rektor Ralf Hemmingsen, hvor der står, at personalet ”efter nøje overvejelser har besluttet åbent at erklære vores største mistillid og utilfredshed med ledelsen af vores fakultet”. ”Vi er i bedste fald udsat for en yderst lemfældig ledelse på fakultetsniveau …” “Det skaber usikkerhed og mistro …”

 Sådan er den barske ordlyd i en mistillidserklæring overfor dekan Nils O. Andersen, efter at instituttet står overfor afsked med ca. 32 videnskabelige medarbejdere (28 pct. af det samlede vip-personalé).

 Derfor var der da også talstærkt fremmøde til tirsdagens protestmøde, hvor der var stor opbakning til mistillidserklæringen. Indlæggene havde ikke tid til omsvøb og nysprog – om ”personaletilpasninger” – men der taltes lige ud af posen om ”fyringer”. Og der var en trykket krisestemning, for allerede i slutningen af næste uge kan der være sat navne på dem, som skal fyres.

 Personalet er utilfredse med en elendig budgetstyring, hvor man pludselig i oktober fik at vide, at der skal spares 30-45 mio. kroner. Og trods mange spørgsmål har dekanen ikke formået at redegøre ”gennemsigtigt” for, hvad der er årsagen til budgetkrisen: Er det manglende stå-indtægter i fortiden eller i fremtiden? Og samtidig er der stor utilfredshed med, at dekanens fakultets-sekretariat i det skjulte er vokset, uden at det nu skal rammes af nedskæringer.

 Men personalet ytrer også mistillid til dekanens evne til at forsvare forskningen, for afsked med en fjerdedel af vip-personalet får dybe faglige konsekvenser: ”Er vi udsat for en skjult dagsorden fra fakultetets side, hvor vi er offer for en lyn-eksekvering af en forestående reduktion i forskningsområder” – uden nærmere faglige vurderinger, lyder spørgsmålet med henvisning til, at videnskabsminister Sander har udtalt, at politikerne ønsker ”strategiske satsninger”.

 Mistillidserklæringen opfordrer rektor til at skaffe respit til en tænkepause, fx ved at KU tærer på egenkapitalen så ”omlægningsperioden” kan trækkes ud. “Vi har brug for mere end ord for at få genoprettet tilliden til ledelsen og håber, at du kan hjælpe”, slutter erklæringen, som nu venter på rektors svar. Helst inden slutningen af næste uge.