Oppustet administration på KU = vip-fyringer

Det er urigtigt, når dekanen påstår at svigtende studentersøgning alene er årsagen til, at der skal skæres 37 videnskabelige og 33 tap-stillinger på KUs naturvidenskabelige fakultet. Ustyrlig oppustning af fakultets-sekretariatet ’med raketfart’ er en anden årsag til budgettets kollaps, hævder fysikprofessorerne Benny Lautrup og Poul Olesen i en direkte kritik af dekan Nils O. Andersens forvaltning. 
År 2001 var der cirka 25 ansatte i fakultetssekretariatet med et lønbudget på omkring 10 mio. kr. , nu er der 80 ansatte, som koster 41 mio. kr. lyder professorernes skøn: 
”Adskillige af de nyansatte modtager meget høje lønninger, sammenlignet med det videnskabelige personale. Det drejer sig først og fremmest om dekanen selv, men også om de tre prodekaner og direktøren. Der er nu en prodekan for forskning, en prodekan for undervisning og en prodekan for formidling, alle med lønninger der nærmer sig det dobbelte af det videnskabelige personales. Det skal bemærkes, at før den nye styrelseslov trådte i kraft i 2006, var der kun én prodekan og ingen direktør’, siger professorerne (BERLINGSKE 17.dec), der undrer sig over, at administrationen på trods af oppustningen 2001-08 tilsyneladende slet ikke rammes af nedskæringerne. 

Andre ansatte på fakultetet protesterer mod rektors og bestyrelsens prioriteringer. DMs klub på fakultetet konstaterer, at nedlæggelsen af stillinger vil betyde en reduktion af faste stillinger på 15-25 pct. på biologi, fysik, kemi og datalogi: ’Det vil få alvorlige konsekvenser ikke mindst for undervisningen i de pågældende fag’.
DM-klubben kræver derfor at Rektor omprioriterer, dvs. stopper / udsætter prestigeprogrammer (stjerneprogrammer) og stopper / udsætter universitetets store IT-projekt til 50 mio. kr. 
Og klubben kræver af dekanen, at han laver ansættelsesstop, bruger eksterne bevillinger til fastansatte samt sørger for, ’at kriterier for nedlæggelse af stillinger bliver entydige og offentlige’ (udtalelse 10.dec.)

Afslag til fem ud af seks

De frie forskningsråd melder om masseafslag på efterårets uddelinger

Mange forskere sled i foråret med at udforme ansøgninger til forskningsrådene. I slutningen af november fik fem ud af seks så meddelt afslag på deres ansøgning. Der blev nemlig søgt om langt flere penge end der blev uddelt, viser Forskningsstyrelsens foreløbige opgørelser over forskningsrådenes november-uddeling.
Størst pres er der tilsyneladende på det sundhedsvidenskabelige råd, hvor ansøgerne kun har fået en ud af ti ansøgte kroner. At succesraten her kun er ti pct. kan skyldes, at der søges om meget store beløb pr. ansøgning, fordi medicinsk forskning er dyr og apparaturtungt.
Men der er også pres på det humanistiske forskningsråd, hvor ansøgerne kun har fået en krone ud af otte ansøgte, hvilket svarer til en succesrate på 13 pct. 
De Frie Forskningsråds succesrate: 10-20 pct.
For de fem frie forskningsråd varierer succesraten, målt på bevilget beløb

• 10 pct. for rådet for Sundhed og Sygdom (190 mio. kr. uddelt).
• 13 pct. for rådet for Kultur og Kommunikation (120 mio. kr. til uddelt)
• 17 pct. for rådet for Natur og Univers (146 mio. uddelt)
• 18 pct. for rådet for Teknologi og Produktion (154 mio. kroner uddelt).
• 20 pct. for rådet for Samfund og Erhverv (60 mio. uddelt).

Samlet ser det ud til at presset på de frie forskningsråd er vokset siden 2004. Den gang var der “kun” afslag til 4 ud af 5. Dengang var sundhedsrådets succesrate 14 pct. Det humanistiske råds var 16 pct. Det naturvidenskabelige var såmænd hele 30 pct. Det tekniske råds 20 pct. Og det samfundsvidenskabeliges var 20 pct. som nu (2004-uddelingen, se FORSKER forum 179). 
De frie forskningsråds rammer bliver en smule bedre i de kommende år, idet rådene tilsammen får hhv. 77 mio. og 136 mio. ekstra til uddeling i 2009-10. 
Det Strategiske Forskningsråds succesrate: 19 pct.
Der er også pres på det strategiske forskningsråds programkasser. Her er succesraten 19 pct. for 2008 (der blev ansøgt om i alt 3.647 mio. kr., men kun uddelt 697 mio.).
Det strategiske forskningsråds ansøgningsprocedure er noget forskellig fra de frie forskningsråds. Hos de strategiske starter ansøgere med at indsende en ’interessetilkendegivelse’, og succesraten er udregnet på basis af ansøgningsmængden herfra (se FORSKERforum 212). 
Det Strategiske Forskningsråd får imidlertid et stort løft over de næste år, idet rådet får hhv. 383 mio. og 624 mio. ekstra til uddeling i 2009-10 (via Globaliseringsmilliarderne). Mere end halvdelen af disse midler er dog bundet i energiforskning. 
Men den strategiske forskning vil herudover få et gigantisk løft i 2010-12 via de 2.000 ufordelte millioner, som regeringen agter at give hovedparten af til strategiske indsatser.

jø

Se side 6 i det trykte blad

Enquete: Mindre forskningsfrihed

Hver anden forsker oplever indskrænkning af deres forsknings-frihed og –rammer. Det skyldes forskningsstyring via en blanding af universitetslov og forskningsbevillinger, lyder sociologiprofessors tolkning

Hver anden forsker oplever, at bundne opgaver har givet dem mindre tid til at forske i selvvalgte emner efter indførelse af universitetsloven i 2003. Over halvdelen oplever, at deres universitet har valgt forskningsstrategi, som stemmer overens med de politiske signaler fra politikere og embedsmænd. Og halvdelen oplever, at de er blevet mere afhængige af eksterne bevillinger for at kunne forske. 
Det fortæller en enquete, som Magisterbladet har lavet blandt 400 universitetsforskere, især fra naturvidenskab og humaniora.
Det er ikke til at aflæse af svarene, hvad der mere præcist er kilden til forskernes oplevelse. Men sociologiprofessor Heine Andersens mener, at den nærliggende overordnede tolkning er, at forskerne mødes af flere og flere signaler, incitamenter og presmekanismer for at skulle lægge sig tæt op ad ovenfra dikterede strategier og søgemønstre. Dermed oplever de klart at frihedsgraderne indsnævres.

Bundne opgaver begrænser spillerum
En central indskrænkning, som har fået praktisk betydning i de nye forskningspolitiske strukturer er, at forskerne ikke frit vælger deres forskningstema. De kan kun vælge frit indenfor instituttets forskningsstrategiske ramme og kun, hvis institutlederen ikke har pålagt dem andre opgaver. 
Og nu fortæller halvdelen af forskerne så til enqueten, at bundne opgaver i høj grad eller i mindre grad har givet dem mindre tid til at forske i selvvalgte emner (fig. 3). 
”Bundne opgaver kan jo fortolkes på forskellige måder. Den mest drastiske er, at institutlederen dikterer forskningstemaer, som forhindrer én i at forske i det, man selv synes er det mest påtrængende. Der kan ’rådgives’ med mere eller mindre håndfaste pålæg. Vi har mig bekendt ingen konkrete, offentligt kendte, eksempler på den konflikt, for ingen står frem og fortæller om dem, fordi det er for risikabelt at eksponere den slags. Eller også er forklaringen den simple, at forskerne resignerer og føjer sig for pres eller ’rådgivning’, for institutlederen har jo juraen og ’instruktionsbeføjelsen’ på sin side. Pålæg er måske i strid med den akademiske frihed, men det er ikke ulovligt”, fortæller han.
”Men i korridoren hører vi da om, at folks forskningsinteresse eller retning er blevet bøjet. Det kan ske ved en MU-samtale eller ved en henstilling om, at man rykker sammen i forskningsgrupper om tematikker, som der er opslået forskningsprogrammer indenfor.

Forskningsstrategier dikteres af politiske signaler ovenfra
Det er sådan, at over halvdelen oplever, at deres universitet ’i høj grad’ vælger forskningsstrategi, som stemmer overens med politiske signaler fra politikere og embedsmænd (fig.4). 
”Det er jo overraskende hurtigt, når folk allerede inden for de første fem år oplever konsekvenserne af politisk styring. Halvdelen er overraskende mange, men oplevelsen kan jo fortolkes på flere måder. Det kan være fordi der er indført et styringssystem, som tvinger institutionerne til at indrette strategien, så man får del i de politiske programmer. Men det kan også være oplevelsen af, at hvor lederne tidligere spurgte nedad, så har alle nu blikket stift rettet opad, for at tyde, hvor der kan udløses ressourcer”, tolker Heine Andersen.

Universitetets forskningsstrategi forhindrer friheden
Ifølge universitetsloven kan institutlederen pålægge en forsker kun at forske inden den formulerede fakultets- og institut-strategi. Og enqueten fortæller, at det faktisk sker, idet hver tredje forsker har oplevet at universitetets forskningsstrategiske målsætninger har forhindret dem i at forske i selvvalgte emner (fig.5). 
”At hver tredje har oplevet forhindringer, er overraskende mange. Man skal lægge mærke til, at der ikke spørges om folk har følt sig ’begrænsede’, men om de er blevet ’forhindrede’, hvilket er væsentligt alvorligere”, mener Heine Andersen. 
”Men svarene om den strategiske forhindring kan udlægges forskelligt. Den strategiske forhindring kan jo være, at institutlederen har nægtet at underskrive en forskningsansøgning eller har givet et vink om, at ens forskningstema ligger i kanten af instituttets strategi, så man nok burde dreje sin forskning. Det forekommer sikkert i et eller andet omfang, men vi ved ikke hvor ofte, for den slags handles som regel af bag lukkede døre, og vi savner undersøgelser af det”.
”Men svaret kan også være en måde at fortælle om selvcensur: Når der meldes en fakultets- og institut-strategi ud, så træder der slags en psykologisk forsvars-mekanisme til, hvor man prøver at tilpasse sig og hvor man vil i hvert fald ikke vil udfordre grænseområder og risikere en konflikt med institutlederen. Det indbyder jo ikke til at bringe mere eksotiske temaer i spil, selv om det måske er forskerens faglige vurdering, at det eksotiske faktisk er det mest interessante”.
Mere afhængige af ekstern finansiering
56 procent af forskerne i enqueten oplever, at økonomi i meget høj grad har begrænset deres muligheder for at forske i selvvalgte emner (fig.6)
”Det er tankevækkende, at 50 procent erklærer, at de er blevet væsentligt mere eller lidt mere afhængige af eksterne forskningskilder end før 2003. Det må nok fortolkes som en kombination af universitetslov og voksende strategisk styring: Nu lægges en relativt voksende del af vores forskningsmidler ud i konkurrence, og det opleves umiddelbart. Det betyder vel bare, at de økonomiske styringsmekanismer har slået kraftigt igennem. Og forskerne er forsvarsløse”, fortolker Heine Andersen. 
”Måske vil nogle sige om gamle dage, at her herskede akademisk anarki og at forskere er svære at styre. Men sådan er det ikke i dag. Generelt er forskere ikke svære at styre. De er meget lette at få til at rette ind med forskellige typer økonomiske incitamenter eller med pisk. Det skyldes, at de er ret atomiserede og lever i et konkurrencesystem. Og så er forskere ikke orienteret til at agere i et politisk felt med interesser og styring. Derfor er de forsvarsløse overfor indgreb udefra, og må indrette sig efter de politiske vilkår”.

Samspil: Universitetslov 
– forskningsøkonomi
Halvdelen af forskerne giver udtryk for, at de er blevet væsentligt mere eller lidt mere afhængige af eksterne finansieringskilder i de senere år (fig.7).
Men hvad er universitetslovens skyld og hvad er økonomisk styring af forskningen?
”De to ting hænger sammen på raffineret måde. Universitetsloven er et styringsredskab – som bliver særdeles virkningsfuldt, når det kombineres med økonomiske styringsmidler. Universitetslovens hierarkiske top-down struktur gør det lettere at bringe forskningspolitiske signaler fra toppen til bunden. I gamle dage kunne demokratisk valgte ledere groft sagt disponere selvstændigt under ansvar overfor dem, de var valgt af; nu kan systemet med kort varsel sende diktater ned igennem systemet, som de enkelte niveauer ikke kan ignorere. Det betyder, at de nye økonomiske styringsredskaber kommer til at fungere meget hurtigere”. 
Økonomien spiller en væsentlig rolle for dagens forskningsfrihed: 
”Den erklærede opfattelse har jo været, at eksterne bevillinger var et velkomment supplement til instituttets basisbevillinger, så man fik bredere forskningsmuligheder. Realiteterne er modsat: Nu fungerer basisbevillingen nærmere omvendt mange steder, nemlig som kapital til at skaffe eksterne bevillinger. Dermed er basisbevillingen ikke længere ’fri’, men bundet til eksterne formål. Og den forpligtelse er jo helt åbenbar, når politikerne taler om samarbejde mellem universitet og omverden, og når eksterne bevillingsgivere gerne ser, at instituttet spytter i kassen med samfinansiering, for så forpligter det gensidigt. Men konsekvensen er altså, at der sker en skjult binding på ’den frie basisbevilling’.“ …

jø

’Kvalitetsdumping

 

Forskningsfrihed påvirker undervisningen

”Academics burde tage forsvaret af de akademiske frihedsgrader på sig. Og det er jo ikke for deres egen skyld; det er for forskningens og demokratiets skyld. Hvis der ikke er uafhængige røster i det høj-teknokratiske samfund, så forvitrer forskningen og demokratiet. Men der er også et andet aspekt, som ofte glemmes: Den forskningsbaserede undervisning og ’opdragelsen’ af studenterne”, siger Terrence Karran.
”Hvis forskerne ikke har friheden til at forske i det, som de mener er det mest påtrængende på det felt, hvor de er samfundets eksperter, så kan studenterne heller ikke få en ’opdragelse’ i, hvordan der bedrives kritisk videnskab. Så hvis forskerne begrænses af ’selvcensur’ på, hvad de forsker i – fordi de er begrænsede af politiske eller økonomiske hensyn – så laver de jo også selvcensur i deres undervisning …”.
Engelsk enquete: Kvalitetsdumping
En af de aktuelle diskussioner i England er, om uddannelserne sænker kvaliteten for at få flere studerende til at bestå, ”kvalitetsdumping”. 
Og Karran henviser til en nylig enquete blandt engelske universitetslærere, som fortalte, at hver anden mener, at de akademiske standarder forfalder. 75 pct. er meget enige eller enig at der er større pres på at man skal give højere karakterer.
Og mens 41 pct. erklærede sig enige i, at engelske uddannelser lever op til ”guldstandarder”, så erklærede 37 pct. sig uenige. 
Samme enquete fortalte, at otte ud af ti universitetslærere mener, at ressource-knaphed tydeligt påvirker de akademiske standarder i negativ retning. Kun 11 pct. var uenige. 
I samme enquete fortæller engelske universitetslærere, at faldende akademiske standarder direkte påvirker undervisningen og studenterne. Tre ud af fire erklærer, at studenters plagiering er et voksende problem på deres fagområde. 
Studenters instrumentelle tilgang
Det er et faktum, at i perioden 2002-2007 er der kommet flere studerende ind i England, hvorved man skulle tro, at kvaliteten alt andet lige ville være faldende. Men gennemsnits-karaktererne er steget med 5 pct. i perioden. 
Og tre ud af fire lærere fortæller, at de oplever, at studerende har stadigt mere instrumentelle tilgange til deres studier. Professor Lewis Elton fra UCL mener, at der er gået test og kontrol i uddannelsessystemet. Uddannelser skal indrettes på ’employability – om der er job i det – og det betyder, at studierne indrettes på bestemte krav. Og studenterne kræver at få at vide, hvad de skal kunne for at bestå – ’teaching to the test’. 
Også professor Roger Brown, som er tidligere direktør i det engelske kvalitetsråd, oplever den instrumentelle studerende:
”Om man mener, at der sker en kvalitets-dumping afhænger jo af, hvad man mener videregående uddannelse er til for. Man kan enten have den liberale holdning, at uddannelsen bredt skal udvikle de studerendes intellektuelle kapacitet … eller man kan have en mere instrumentel attitude, at uddannelsen vurderes mere snævert på ’employability’, om den giver job og status”, siger han. 
”Jeg vil helst ikke bruge udtrykket kvalitetsdumping, for sagen har mange aspekter. Men jeg mener, at en stærkt instrumentel tilgang er usund, fordi den implicerer, at studerende ved bedre end lærerne, hvad de skal studere og lære. Når man kommer ud i det, så er man ude i en glidebane med reel kvalitetsdumping” (citater fra THE 23.oktober).

jø

Statsministeren: ’Grøn vækst gennem forskning

Statsministeren vil øremærke størstedelen af globaliseringspenge for 2010 til ’grøn vækst’ gennem forskning’. Universiteterne undrer sig. Og oppositionen protesterer

Det er sjældent at høre statsminister Anders Fogh Rasmussen undskylde, men det gjorde han ved Venstres landsmøde i midten af november. Her undskyldte han Regeringens passive klima- og miljøpolitik siden 2001, og bebudede en ny ’grøn vækst’-politik. Visionen er at udvikle et samfund uden fossile brændstoffer som kul, olie og gas. Derfor skal der satses massivt på grøn teknologi. 
Det lyder fornuftigt for de fleste, men ikke for universiteterne, for Statsministeren tilføjede, at en betydelig del af 10 mia. ufordelte kr. – alene 2 mia. til 2010 – fra Globaliseringspuljen skal gå til ’grøn vækst’. Så hermed er der allerede gjort et stort indhug i den pengetank, som universiteterne håber at få basismidler fra. 
Rektorformand Jens Oddershede: ”Universiteterne fik ikke den andel af globaliseringsmilliarden for 2009, som vi havde håbet på, så vi retter da vores forhåbninger mod de 2 mia. som skal fordeles for 2010. Men Statsministerens erklæring om at målrette de tilbageværende Globaliseringsmilliarder mod klima-strategier indebærer da en reel risiko for at universiteterne kun får få basismidler”.

Grøn vækst koster 
’svimlende milliardbeløb
Statsministerens udspil bragte straks magtfulde lobbyister på banen. Energibranchen under arbejdsgiverorganisationen DANSK INDUSTRI meldte få dage efter ud, at hvis Danmark vil høste økonomiske gevinster i milliardklassen, som Statsministeren lægger op til, så kræver det gigantiske offentlige investeringer, mere uddannelse, mere forskning og bedre samarbejde mellem universiteter og virksomheder samt langsigtede strategier. 
”Det er utrolig vigtigt, at vores ressourcer anvendes klogt, og at vi udnytter mange af de gode ideer, som allerede nu findes på danske universiteter eller står på en hylde et eller andet sted”, udtalte branchedirektør Anders Stouge til BERLINGSKE, som fastslog, at politikerne skal finde ”et svimlende milliardbeløb”, hvis Danmark skal undgå at blive tromlet ned af de store nationer, der også satser målbevidst på at profitere af den grønne bølge. Også USA’s nye præsident har nemlig markeret, at det er et af hans satsningsområder.

Oppositionen taget ved næsen?
I november indgik forligskredsen om forskningsbevillinger – Regeringen, S, Radikale og Dansk Folkeparti – aftalen om fordeling af globaliseringspenge for 2009. Men det lykkedes ikke at lave en mere langsigtet fordeling for 2010, så her er der 2 mia. ufordelte milliarder. Nu viser det sig så, at Regeringen gemte deres klima-plan i skuffen. 
Blev oppositionen blevet taget ved næsen, fordi Regeringen havde en skjult dagsorden?
”Vi er ikke taget ved næsen”, svarer Marianne Jelved (Rad.). “Det er politiske spil. Regeringen kan melde ud, hvad den vil. Og Statsministeren agerer fuldstændig, som han plejer, nemlig uden videre at markere, at det her bestemmer han over. Og det har vi fra oppositionen taget afstand fra, så det får han modspil på ved forhandlingen af fordelingen i 2009”.

Oppositionen: Arrogant at give løfter
Socialdemokraternes ordfører Kirsten Brosbøl mener, at det er forkert af Statsministeren at begynde at dele penge ud mere et halvt år før fordelingen skal forhandles: 
”Det er en anelse arrogant at spille ud med det her på forhånd, når han overhovedet ikke ved, om det er noget, som forligskredsen er indstillet på” (BØRSEN d.18. nov.).
Det samme siger Marianne Jelved: ”Der er rigtignok det specielle ved forløbet, at Statsministeren stiller sig op på Venstres landsmøde og bekendtgør en ny grøn dagsorden og at Globaliseringspuljen skal bruges på det. Når han siger det på den måde, så er det jo et løfte til vælgerne. Men det kan Statsministeren ikke give, for fordelingen skal jo forhandles politisk med oppositionen”.

Udspekuleret Statsminister?
Men er det ikke udspekuleret af Statsministeren at øremærke globaliseringsmilliarderne til strategiske puljer til grønne strategier. Det er noget nemmere at sælge ’grønt klima’ til vælgerne end at sælge ’basismidler til universiteterne’? 
”Det kan da godt være, men vi tager os gerne på i de Radikale at forklare vigtigheden i, at universiteterne får en stor del af globaliseringspuljen til basismidler. Vi vil slås for det, vi tror på”, slutter Jelved.

jø

KREATIVITET VERSUS KONTROL (ODENSE)

DM Forskning og Videregående Uddannelse inviterer fredag 13. november 2009 til konference. Konferencen stiller skarpt på de styringsmekanismer, der er på spil i den danske uddannelses- og forskningsverden. Hør spændende oplæg og deltag i diskussionen om, hvordan vi opnår god undervisning og forskning.

Se program for konferencen

Deltagelse er gratis for medlemmer af DM. Pris for ikke-medlemmer er 750 kroner.

Tilmelding senest 3. november 2009.

Tid og sted:
13. november 2009 kl. 10.00-16.00 på First Grand Hotel, Jernbanegade 18, Odense

DI: Mere erhvervsrettede universiteter

Ni ud af ti erhvervsfolk, som har samarbejde med universiteterne, mener at ’større erhvervsfokus’ på universiteterne vil forbedre samarbejdet. Kun DTU og til dels CBS opfylder erhvervslivets krav, mens især KUs prioriteringer halter. 
Det fortæller en DI-enquete, som blev fremlagt i går på en konference hvor Dansk Industri-arbejdsgiverne lobbyede for, at de offentlige globaliseringsmilliarder skal målrettes mod erhvervslivets ønsker og for, at universiteterne tvinges til at indrette sig mere mod erhvervslivets krav:
‘DI anbefaler, at globaliseringsmidlerne de kommende år bruges til at understøtte forskningsområder af størst relevans for virksomhederne. Det vil sige teknisk videnskab, natur- og sundhedsvidenskab samt organisaton og ledelse’. 
DTU-rektor Lars Pallesen fortalte, hvordan DTU faktisk imødekommer erhvervslivets krav, men han stillede samtidig spørgsmål ved, om det bare er erhvervslivet, som skal stille krav til universiteterne: ’Erhvervslivet må være indstillet på at bidrage til forskning og udvikling. Men tegnebogen ligger dybt i lommerne hos mange danske virksomheder’.
Det er et kendt problem, at dansk erhvervsliv er karakteriseret ved mange små og mellemstore virksomheder, og at disse forsker alt for lidt. DI anbefaler, at det kompenseres ved, at de offentlige forskningspenge og universiteterne i højere grad bidrager med såvel grundforskning som anvendelsesorienteret forskning og innovation. Men den brede dagsorden blev skarpt modsagt af en fra erhvervslivets egne rækker LEO-vicepræsident Jens Hansen: ’Jeg kommer fra en af de forskningstunge virksomheder og fra medicinalbranchen, som bruger mange penge på forskning. Vi ønsker ikke, at universiteterne laver anvendelsesorienteret forskning, som kan kommercialiseres, for det skal vi nok selv sørge for. Vi ønsker derimod, at universiteterne laver god grundvidenskab og uddanner gode folk, som vi kan ansætte. Og vi kunne i øvrigt godt ønske os, at de studerende bruger lidt mere tid, så der uddannes lidt mere selvstændige væsener …’
KUs prorektor Lykke Friis talte om, at der skal være være en arbejdsdeling mellem erhvervsliv og universiteter, mellem anvendt forskning og grundforskning.
Men DIs nye direktør Lars Goldschmidt leverede et generalangreb på KU: ’DTU er et erhvervsuniversitet. Det burde KU også være. Erhvervslivet og konkurrenceevnen kræver teknik, naturvidenskab og sundhedsvidenskab. Derfor er det helt forkert af KU, når naturvidenskab og sundhed nu skal skære ned på forskningen, fordi søgningen til uddannelserne svigter! Det er ikke ansvarligt, når KU ikke prioriterer hårdere mellem hovedområderne og dermed skaffer penge til naturvidenskab og sundhed’. 
Ingen af de ca. 150 tilhørere modsagde dette angreb på bevillingerne til humaniora og samfundsvidenskab.

Evaluering: Kritik af DIIS’ procedurer

”Det er højst usædvanligt efter internationale standarder, for at sige det mildt, at udredninger i DIIS skal godkendes af en bestyrelse, der har tre regeringsudpegede medlemmer …”
Sådan lyder kritikken af DIIS’ konstruktion i en international evaluering, som er frigivet i dag. Her har en komite med tre udenlandske forskningsledere og en dansk vurderet DIIS’ organisation og struktur, ledelse og kvalitet m.m.
Evalueringen stiller de samme kritiske spørgsmål om mulig ’politisering’, som FORSKERforum 217 stillede til DIIS-formand Georg Sørensen og til DIIS-direktør Nanna Hvidt. 
Rapporten udtrykker forbløffelse (’puzzle’) over, at angiveligt uafhængige forskere skal have deres udredninger – bestilt af Folketinget – godkendt af bestyrelsen, når der i bestyrelsen sidder repræsentanter for det politiske system. Det er en usædvanlig praksis, både i nationalt og internationalt perspektiv: ”Mens alle prøver at underspille betydningen af godkendelses-proceduren – med henvisning til at bestyrelsesmedlemmerne kun gav positive kommentarer som alle var enige i – er det ikke desto mindre en enestående interventionistisk praksis, selv brugt godt” (s.47). Derfor anbefaler komiteen, at kvalitetskontrol sker gennem sædvanlig akademisk peer-review – uden at det direkte anføres, om dette skal erstatte bestyrelsens godkendelse. 
Rapporten kritiserer generelt mangel på retningslinier og strategi for, hvilke opgaver og forskningsfelter DIIS påtager sig, og det påpeges, at de interne procedurer er uklare: ’Kombineret med fraværet af interne retnings-linier for udførelsen af bestillingsforskning, herunder hvordan personale tiltrækkes og afrapporterer, betyder det, at der ikke er nogen institutionel hukommelse’. Manglen på interne procedurer giver stor magt og spillerum til direktør Nanna Hvidt, som dog får ros for sin pragmatiske forvaltning. Men rapporten anbefaler større ’gennemsigtighed’, dvs. klarere procedurer og større forskerindflydelse (s.6). 
Også DIIS-forskernes manglende karriereperspektiv kritiseres. Der findes ingen topstilling for de menige, der er intet synligt karriereperspektiv for de yngre. Rapporten omtaler ikke den usikre ansættelsessituation som en kilde til selvcensur. Og da såvel DIIS’ direktør og bestyrelse er modstander af permanente professorstillinger og fastansættelser, så nøjes rapporten med at foreslå, at der i det mindste oprettes 3-5 årige ”forsknings-professorer” (s.72). 

(se rapport på eva.dk)

Grotesk og absurd: Sander til Nobelprisen

Onsdag d. 10. december tager videnskabsminister Helge Sander til Stockholm for at være med til overrækkelsen af årets Nobelpriser i medicin, kemi, fysik, litteratur og økonomi. Og om aftenen deltager han i den efterfølgende middag med det svenske kongepar, fortæller en pressemeddelelse fra Videnskabsministeriet.
Ministeren udtaler: ’Det er en stor ære for mig at være med til overrækkelsen af videnskabens fornemste priser. De seneste år har vi i Danmark sat øget fokus på eliten – både inden for forskningen og i undervisningen. Det giver danske talenter de optimale muligheder, så jeg håber, at danske forskere i fremtiden kan få flere Nobelpriser”. 
Fhv. præsident i Videnskabernes Selskab, professor Tom Fenchel forstår ikke, hvad Sander eller den danske regering har at gøre ved overrækkelse af grundforskningens største udmærkelser:
”Det er ikke særlig elskværdigt sagt, men det er ikke desto mindre realiteten: Helge Sanders deltagelse ved en Nobelprisoverrækkelse er grotesk og absurd. Nobelprisen er en fest for grundforskningen. Men den danske regering og Sander gør absolut intet for universiteternes frie basisforskning og dermed for grundforskningen. Tværtimod oplever de fleste på universiteterne og i forskningen, at der topstyres og politisk udpeges og erhvervsrettes i strategier og puljer. Spillerummet for den frie forskning bliver mindre og mindre”, siger professoren.
”Det seneste eksempel på regeringens strategiske styring af de danske universiteter og forskningen er uddelingen af globaliseringsmilliarderne, hvor universiteterne kun fik få nye basispenge. Få uger efter ser vi så de rå realiteter, idet KUs naturvidenskabelige fakultet skal skære 70 stillinger. Signalet til forskningsverdenen er, at forskerne skal løbe endnu mere efter øremærkede puljer og strategier for at overleve. Det kommer der ikke Nobelpriser ud af. Derfor er det grotesk, at Sander deltager i overrækkelsen”, siger Fenchel. 
Videnskabsministeren nævner den sidste danske nobelpristager, Jens Chr. Skou, men ministeren fortæller ikke, at Skou har udtalt, at han aldrig ville have kunnet lave nobelpris-forskning under de nuværende ufrie forskningsbetingelser. 

KU-nat med masseafsked: Ud med 70

2.UDGAVE. Farvel til 35 vip’ere og 35 tap’ere i 2009, så der er balance i regnskabet i 2010. Sådan lyder det endelige regnestykke for KUs naturvidenskabelige fakultet, fortæller dekanen i en intern orientering til de ansatte.
Såvel KUs rektor, bestyrelsen som dekanen omtaler masseafskedigelsen i nysprog. Der tales ikke om nedskæringer eller fyringer, men om ’tilpasninger’. 
Dekanen har igangsat en ’afværgeproces’: Der er afsat 15 mio. kr. til fratrædelsesordninger. Der arbejdes også med ekstern finansiering af stillinger, omplacering, omskoling, nedsat tid, orlov m.m. Processen skal sikre, at færrest muligt fyres mod deres vilje, men det vil man først have overblik over i slutningen af januar måned.
Mens dekanen ved et personalemøde for nogle uger siden talte om et underskud på hele 78 mio. kroner, så er dette tal i de sidste uger reduceret til et budget-underskud på 45 mio. kr. Bestyrelsen har accepteret et regnskabsmæssigt underskud på 30 mio. i 2009-budgettet, men det betyder i praksis, at fakultetet skal spare de 45 mio. på driften, så fakultetet kan forvente et balanceret regnskab i 2010.
Underskuddet opstår især ved mindst 20 mio.’s fejlskøn på stå-indtægter, fordi skønnet på studenternes eksamensgennemførelse har været alt for optimistisk eller forkert beregnet. Og så slår det drastisk lavere optagelsestal fra august fra 1000 studerende til 750 igennem i indtægterne næste år.
Men også Regeringens 2 pct.’s standard-reduktion på forskningsbevillingerne slår igennem med et tocifret millionbeløb, samtidig med, at fakultetet oplever flere øremærkede bindinger – fx på bevillinger til ph.d., post.doc.s, stjerneprogrammer m.m. – og dermed mindre spillerum. 
Men dekan Nils O. Andersen mener ikke, at han har skjult oplysninger om katastrofebudgettet i månedsvis, som FORSKERforum tidligere har skrevet, for samarbejdsudvalgene har været løbende informeret: 
“Og budget-tallene har fluktueret vildt i perioden, så jeg meldte først noget ud, da der var stabilitet i tallene. Prognosen over stå’erne fik vi for eksempel først i oktober. Og det totale overblik over hele budget-2009 fik vi altså først for et par uger siden”.

Næste side »