Sander i pindsvinestilling

AC afholder i januar en stor høring, som optakt til den evaluering af universitetsloven, som skal foregå i 2009. Men det bliver uden minister Sander eller hans topembedsmænd på podiet.
AC inviterede tidligt ministeren, så han kunne være hovedtaler for det samlede arrangement. Imidlertid meldte Helge Sander fra med det samme – uden forslag til alternative datoer. Også topfolk i ministeriet blev inviteret, men efter en tænkepause blev der meldt tilbage, at herfra ønskede man heller ikke at optræde som oplægsholdere eller paneldeltagere.
”Vi ville gerne have haft ministeren til at fortælle om, hvad der er ministeriets og regeringens planer med næste års evaluering. Men vi må notere os, at ministeren og embedsmændene ikke har taget imod vores invitation, og tager deres tilbagemelding til efterretning”, siger afdelingschef Niels Lykke fra AC . AC har ikke har fået nogen begrundelse for ministeriets afbud.
Konferencen skal handle om den varslede evaluering af universitetsloven, og mange er spændte på, hvordan minister Sander vil tackle den sag. Ministeriet prøvede i forsommeren at bagatellisere evalueringen som et uforpligtende ’eftersyn’, uden efterfølgende lovrevision. Men presset fra såvel 6488 protestunderskrifter som udmeldinger fra oppositionen peger mere og mere på, at evalueringen kan åbne for en egentlig lovrevision.
Det stiller ministeren i en penibel situation, hvor han kan tvinges til at debattere – hvad han er kendt for at gøre alt for at undgå. Hvad angår hans embedsmænd har især universitetsdirektør Jens Peter Jacobsen tidligere brilleret ved at optræde som ministerens talerør. Men han blev bragt i en ubehagelig situation ved en AC-konference om ”forskningsfinansiering og fordeling af basismidler” i september, hvor oppositionspolitikere ligeud modsagde hans oplæg.
AC-høringen foregår d. 28 januar i KUs festsal. Høringen skal bl.a. bygges op om tre vidnepaneler med henholdsvis VIP’ere, institutledere og rektorer.

KU-naturvidenskab m. massefyringer?

KU-naturvidenskab har gigantunderskud og står måske overfor afsked med 30-70 vip’ere og tap’ere i 2009. Underskuddet er nemlig på mindst 30 mio. – men rygterne svirrer om underskud på helt op mod 70-80 mio. kr.
Det foreløbigt eneste håndfaste tal på 30 mio. stammer fra dekan Nils O. Andersens orientering til de ansatte: Fakultetet har et underskud på 30 mio. kr. og står derfor overfor ’store udfordringer’ og ’væsentlige tilpasninger’.
Sådan lød dekanens alarm blot tre dage efter Videnskabsministerens jubel-pressemeddelelse om, at Globaliseringsforliget for 2009 “sikrer fortsat vækst i basismidler til universiteterne og giver bestyrelserne større frihed til at kunne disponere over økonomien i de kommende år” (pressemeddelelse d. 11.nov.).
Men sådan ser dekanen slet ikke på globaliseringsfordelingen, for han havde håbet på mange nye millioner: ”Der er sket et fald i de frie basismidler i forhold til vores forventninger. De nye globaliseringsmidler er i høj grad øremærkede til forudbestemte formål”.
Dekanen fortæller ikke, hvor underskuddet er opstået, men han nævner forskellige kilder: Manglende stå-indtægter, fordi studenterne ikke består deres normerede eksamener, især på det store biologiske institut samt på geofag og fysik. Usikkerhed om færdiggørelsesbonus. Påtrængende renoveringsopgaver m.m.
De upræcise udmeldinger har fået rygterne til at svirre. Et fortæller således, at dekanen ved et personalemøde har luftet, at det reelle underskud ikke er 30 mio., men 70-80 mio. kr.
FORSKERforum har søgt at få dekanens kommentar, men han sidder i møde hele dagen.
KU’s bestyrelse fastlægger KUs totalbudget d. 3.dec. Her bliver det afklaret, hvor stort nat’s underskud er, og hvor stort millionunderskud fakultetet selv skal dække.

Ranking: Topkarakter til dansk uddannelse

Australien, England og Danmark har de bedste videregående uddannelsessystemer. I disse lande findes det bredeste optag af studerende uden at der sker en sænkning af uddannelses-standarden. På såvel optag som gennemførelse af uddannelserne står disse lande godt. Derimod har Tyskland, Østrig og Spanien de mindst effektive systemer.
Det fortæller den liberale tænketank ’The Lisbon Council’ i en netop offentliggjort rapport, som sammenligner vilkårene i 17 lande.
Danmark scorer overraskende højt på faktorer, som ellers er omdiskuterede: Danmark er angiveligt gode til at bryde den sociale arv (i unges uddannelsesvalg). Danmarks grundskole-kvalifikationer (jf. PISA) slet ikke er så langt fra, hvad universitetet kræver. Endelig er Danmark også gode til at tiltrække udenlandske studerende m.m.
Rapportens succeskriterier er
- evnen til at optage et bredt socialt spekter af studerende (bryde med den sociale arv)
- høje gennemførelsesrater
- at give arbejdsmarkeds-relevante færdigheder.
- attraktivitet for udenlandske studerende (hvor Danmark indtager en 6. plads idet hver 10. studerende i 2005 angiveligt skulle være en udlænding)
- efteruddannelsestilbud
- fleksibilitet i systemet, målt på hurtig omstillingsevne i forhold til arbejdsmarkedet, og på hurtig omstilling til EU’s internationaliseringskrav (Bologna-processen).
Rapporten siger, at dens analyse er baseret på output fra systemerne, og at dette fortæller om “kvaliteten og antallet af graduates, som systemet producerer og om erhvervsrelevansen i uddannelserne, som svar på de sociale og økonomiske udfordringer, vi står overfor”. Det fremgår ikke, hvor rapporten har hentet sine data fra eller hvordan de er summeret.
(The Lisbon Council: University Systems Ranking, 18.nov.)

Sander undslap 6488 protester

Underskriftsindsamlingen ”For en bedre forskningspolitik” afleverede i dag 6488 protest-underskrifter til Folketingets Videnskabsudvalg. Fysisk blev de overdraget til udvalgsformand Marianne Jelved (rad.). Det egentlige hovedmål, Videnskabsministeren, slap for at tage imod protesterne. Sander er nemlig på ”klimadiplomati” i Brasilien.
Initiativgruppen er ked af, at ministeren ikke var der personligt til at tage imod underskrifterne: ”For det er jo nedslående, at han siden maj som sit mantra gentager, at der ingen problemer er for forskningsfriheden for friheden er jo indskrevet i loven. Uden at tage alvorligt at folk altså oplever det helt anderledes i praksis, hvad vores underskriftsindsamling viser”, fortæller talsmand lektor Claus Emmeche.
I Sanders fravær havde inititivgruppen en dialog med de tilstedeværende ordførere for V, S, SF, Rad. og Dansk Folkeparti: ”Vi resumerede vores fem krav, herunder om genindførelse af rammer med reelt selvstyre og akademisk frihed efter anerkendte akademiske standarder”, fortæller Emmeche.
”Vi fik også forklaret, at det ikke er vores ønske, at 1970-styrelsesloven skal tilbage, som nogle tror. Vi ønsker, at der laves en model med såvel effektivitet, akademisk selvstyre og medindflydelse. Når det kan kombineres i meget konservative tyske stater, så kan det vel også lade sig gøre i Danmark”, spørger talsmanden.
Initiativgruppen er optimister overfor den politiske proces: ”Ministeren har markeret, at evalueringen af loven i 2009 kan blive en lukket proces, og han åbner ikke for en lovrevision. Så næste politiske slagsmål bliver, hvad der skal evalueres og af hvem? Her er det vigtigt, at Videnskabsudvalget stiller krav om at være med. Og vi oplevede hos langt de fleste af udvalgets medlemmer forståelse for, at der skal et bedre værn ind for universiteternes selvstyre og for forskningsfriheden. Og det betyder i praksis en lovrevision i 2009”.

DTU: Selvsupplerende formand

I største hemmelighed er DTUs bestyrelsesformand Mogens Bundgaard-Nielsen ved at tilrettelægge, hvem der skal erstatte ham selv i DTUs formandsstol. Han er en blandt flere i DTUs bestyrelse, som afgår pr. 1. januar, og proceduren er sådan, at det er den afgående formand og bestyrelse, som udpeger nye medlemmer, herunder altså indirekte peger på en ny formandsaspirant.
Universitetsbestyrelser er selvsupplerende, jf. universitetsloven, som ikke stiller krav om offentlighed i proceduren. På DTU foregår håndplukningen bag hermetisk lukkede døre. Bestyrelsen har ikke lavet offentligt opslag med indkaldelse af forslag til nye bestyrelsesmedlemmer. DTUs vedtægt giver bestyrelsesformanden suveræn ret til at håndplukke, hvem der er kandidater blandt de afgående og hvem der skal nyrekrutteres. Når bestyrelsesformanden så indstiller sin ”prioriterede bruttoliste”, godkendes den af bestyrelsen – hvis eksterne flertal han i øvrigt tidligere har fået udnævnt.
Den hemmelige udpegningsprocedure er karakteristisk for Bundgaard-Nielsens topstyrede aktieselskabs-stil, som går ud på minimal offentlighed og medarbejderindflydelse. Senest har han halveret medarbejder-repræsentationen til 1 VIP og 1 TAP i den 10 personer store bestyrelse. Han har modarbejdet indflydelse til Akademisk Råd. Kun efter pålæg fra Videnskabsministeren blev der indført minimal offentlig indsigt i bestyrelsesmøders indhold. Han besluttede solo – uden forelæggelse for bestyrelsen – at bevilge rektor Pallesen resultatløn. Han besluttede solo, at der ikke var habilitets- eller troværdigheds-problemer i, at rektor Pallesen indtrådte i AP Møllers bestyrelse. Han godkendte solo, da rektor Pallesen ulovligt bevilgede sig selv fri bil i 2004, selv om ministeriet udtrykkeligt havde forbudt et sådant arrangement. 

Milliardslagsmaal udskudt til 2009

2.VERSION. Universiteterne fik faa nye millioner fra globaliseringsmilliarderne og blev dermed Sorteper i det politiske spil.
“Socialdemokraternes og de radikale fik igennem, at universiteterne holder niveauet. Og saa staar der i aftaleteksten om naeste aars forhandlinger, at partierne er enige om, at der i de kommende aar skal ske en yderligere forógelse af basismidler til forskning. Og det vil vi forpligte Regeringen paa”, siger Socialdemokraternes ordfórer Kirsten Brosbol.
Slagsmaalet om fordelingen mellem basismidler og strategiske er udskudt: “Regeringen har et dilemma: Man vil ikke diskutere procentsatser, men haevder, at 56 pct. af totalmidlerne i dag er basismidler, hvor Socialdemokraterne gerne vil have den paa 60 pct. Men Regeringen har jo som politik, at forholdet mellem basismidler / strategiske midler skal vaere 50/50. Det haenger ikke sammen, og det bliver slagsmaalet naeste aar”.

Oppositionen med Socialdemokraterne og de radikale havde udsigt til, at Dansk Folkeparti ikke ville agere stótteparti for Regeringen, efter at Jesper Langballe havde udtalt sig drastisk for basisforskningen.
“Jeg er skuffet over Dansk Folkeparti og Langballe, som op til forhandlingerne havde talt varmt for universiteternes basismidler og lagt op til et flertal om forskningspolitikken udenom Regeringen”, siger S´s forhandler Kirsten Brosbol. “Men det var udelukkende S´s og Radikales fortjeneste, at der til allersidst kom hhv. 50 + 100 mio. ekstra i basismidler til universiteterne”.
Det forlyder, at Dansk Folkeparti allerede tidligt i forhandlingerne lagde sig ned. Det skete, da Globaliseringsforhandlingerne var kórt fast i Videnskabsministeriet, fordi S og R kraevede andre overordnede rammer end Sander praesenterede. Derfor foregik forhandlingerne pludselig i Finansministeriet under Lars Lykke – og her sad DFs finansordfórer Thulesen Dahl saa ogsaa med.
Men Jesper Langballe siger, at partiets rolle er helt forkert fremstillet:
“Det var DF, som i weekendens forhandlinger med Regeringen (om finansloven) fik presset de sidste 50 mio. frem, saa Globaliseringsaftalen kom paa plads i sin endelige form”.
Men det forklarer ikke, hvorfor S, R og DF ikke satte sit flertal igennem udenom Regeringen til et opgór med Regeringens politiske styring?
“Den kunne ikke presses mere. Jeg forlangte for eksempel, at al strategisk forskning blev taget af bordet (undtagen energiaftalen). Men det forslag nód ikke helhjertet stótte hos S og R”, forklarer Langballe. “Men nu er gulvet lagt for 2010. Og her er der lagt op til den store principdiskussion om forholdet mellem basismidler og strategiske satsninger. Det opgoer kunne ikke tages i aar, fordi der var for mange bindinger paa …” .

Regeringen strammer styringen

Universiteterne blev taberne i spillet om Regeringens Globaliseringsmilliarder. Ud af puljer på hhv. 1 mia. i 2009 og 2 mia. i 2010 fik universiteterne hhv. 275 og 605 nye millioner til basismidler. Det betyder stagnerende budgetter i de kommende år, hvorved universiteternes råderum ikke forbedres.
Derimod har Regeringen placeret 2/3 af midlerne i strategiske og politisk bestemte puljer. Blandt formålene er især energi og klima (Danmark er vært for topmoede i december 2009), fødevarer, sundhed og uddannelse. Også de strategiske forskningsråd får forhoejede bevillingerne 173 mio. i 2009, mens de frie forskningsråd kun får 60 nye millioner.
For universitetsbestyrelser og -rektorer er fordelingen en lang næse. Siden 2003 har man artigt lyttet til videnskabsminister Sanders løfter om, at med næste finanslov ville universiteterne få større råderum og større frihedsgrader. Men denne fordeling viser klart, at det slet ikke er Regeringens plan. Rektorformand Jens Oddershede kalder den da også “en mistillid til universiteterne og deres ledelser, når Regeringen på forhånd fordeler pengene til en række formål og puljer udenom universiteterne”.
Fordelingen fortæller også, at Regeringens festtaler om, at hensigten med universitetslov med eksternt flertal i bestyrelser, med udpegede rektorer og med afvikling af universitetsdemokratiet ikke var at give disse handlekraftige ledelser med bevillinger, derimod at stramme den politiske styring af den offentlige danske forskning.
For den del af oppositionen som er med i aftalen – Socialdemokraterne og Radikale – er aftalen lunken. De fik erstattet Regeringens minimaludspil på 10 pct. basismidler til 30 pct. men det er langt fra de krævede 50-60 pct. Dansk Folkepartis og Jesper Langballes rolle i forhandlingsspillet er ukendt.