Regeringen: Rumforskning frem for fri forskning

Regeringen synes, at dansk rumforskning er næsten lige så vigtig som universiteternes samlede frie forskning. Og Regeringen vil hellere give penge til inddirekte erhvervsstøtte end til almenhedens universiteter…
Sådan kan man læse Regeringens forslag til fordeling af nye Globaliseringsmilliarder, hvoraf den strategiske ’rumforskning’ skal have 75 mio. kr. og universiteternes frie basisforskning blot skal have 100 mio. (2009).
Klar prioritering, siger universiteternes talsmand:
”Der er et klart misforhold mellem beløbene afsat til politisk bestemte strategiske formål, og så beløbene til universiteterne. Regeringens fordelingsudspil tilgodeser tydeligvis steder, hvor erhvervsinteresser kan få store gevinster. Regeringen offentliggjorde sit forslag torsdag den 10.oktober – samme dag, som Videnskabsministeriet offentliggjorde en privat konsulentrapport, der lover store spin-off –effekter i den sektor. Det er jo mere end et besynderligt sammentræf”, siger rektorformand Jens Oddershede.
Rapporten om rumforskning er udarbejdet af konsulentfirmaet Rambøll på bestilling fra Videnskabsministeriet, som bad om en analyse af rumforskningens industrielle elementer og dens økonomiske betydning. Rapporten konkluderer en spin-off på 4,5 på dansk deltagelse i det europæiske rumagentur ESA. Det vil sige, at for hver krone danske virksomheder får via kontrakter med agenturet, så skabes der en omsætning på 4,5 kr. i dansk erhvervsliv. Ud fra den tankegang, så vil Regeringens 75 globaliserings-millioner skabe en omsætning på 337 mio. kroner hos danske firmaer…
Beregningen af spin-off’et er lavet af konsulentfirmaet på baggrund af interviews med de firmaer, som har fået millionstøtte fra ESA, samt estimater fra underleverandører. Analysen tager ikke forbehold overfor, at disse firmaer kan have overspillet den økonomiske betydning. Men analysen konstaterer dog, at størrelsen af spin-off’en er usikker og kan relatere sig til få firmaer.
Rapporten fortæller ikke, hvilken nytte rumforskning gør for samfundslivet. Men Videnskabsministeren fortæller i sin pressemeddelelse, at rumforskning omfatter noget så forskelligt som medicinsk forskning i vægtløshed, solsystemfysik, astronomi, vejr- og klimaforskning samt udforskning af Mars. (se www.fi.dk)
Rum-millionerne bliver et tema, når Regeringen tirsdag forhandler videre med S, Rad, og Dansk Folkeparti. Det forlyder, at Videnskabsministeren går efter en hurtig afslutning.

Chokudspil fra Regeringen: Ikke nye basispenge

2.VERSION: Regeringen chokerede universiteternes topledelser i sidste uge med udspil til, hvordan Globaliseringsmilliarder skal fordeles: Kun 10-20 procent til universiteternes frie basisforskning og resten til politisk styrede satsninger.
Hvor universiteterne regnede med, at mindst 50 pct. skulle ind ind ad fordøren til basisforskning, så vil Anders Fogh og Lars Løkke kun slippe 10-15 pct. I penge regnede universiteterne med mindst 500 mio. i 2009, men har nu kun udsigt til 100. Og i 2010 regnede universiteterne med mindst 1000 mio. men har nu kun udsigt til 350 mio.
Med chokudspillet er det seneste års forhandlinger om fordelingsprincipper (via citationsmål o.a.) gjort illusorisk, fordi der kun er småpenge at fordele, siger Jens Oddershede fra Rektorkollegiet:
”Vi blev chokerede. Udspillet er aldeles utilfredsstillende og meget værre end frygtet. Det kommer helt bag på os, efter at Regeringen i årevis har talt om, at senest i 2010 tilføres vi nye midler og arbejdsro. Vi troede simpelthen ikke, at udspillet var seriøst, da det blev fremlagt”, siger Rektorformanden.
”Det giver ingen budget-fremgang. Det er derimod en nedfrysning af universitetet, når Regeringens strategi så eensidigt satser på penge i puljer og strategisk forskning, som der skal konkurreres om. Vi opfatter det som en enorm mistillidserklæring til universiteterne. Regeringen stoler tydeligvis ikke på, at de nye bestyrelser og rektorer kan administrere basismidler til samfundets bedste”.
Ifølge udspillet vil universiteterne i 2009-2010 få hhv. 100 mio. og 200-300 mio. nye midler. Hovedbeløbene på hhv. 1000 mio og 1600 mio. skal så ’konkurrenceudbydes’, dvs. gå til strategiske satsninger, programmer, erhvervsstøtte, innovation m.m. Blandt konkrete programfelter, som står foran universiteterne med trecifrede millionbeløb, er et Kina-center, et rumcenter, en styringsenhed i Videnskabs-ministeriet samt en stor luns til energi- og klima-området, forlyder det.
Hovedtanken i Regeringens forskningspolitik om konkurrence-udbydelse (jf. Globaliseringsrådet) er ført ud i sin yderste konsekvens, konstaterer rektorformanden:
”Universiteterne kan søge disse midler, i konkurrence med hinanden og andre, ja. Men midlerne er øremærkede til bestemte strategiske fagområder, som politikerne udpeger. Og vi skal bruge kræfter på at løbe efter puljepenge og strategier. Og universiteterne kan ikke planlægge efter ressourcerne, for vi ved ikke, om vi vinder konkurrencer osv.”, siger Oddershede.
”Regeringen skaber bare usikkerhed og dårlig stemning med dette udspil. Jeg må nu gå hjem til mine forskere og sige: Der kommer ikke ressourcer, så vi kan forbedre forskningsvilkårene. Men jeg kan forsikre dem, at de skal løbe endnu stærkere…”
Rektorformanden kalder det endelig meget problematisk, at Regeringen udskyder fordeling af en 2010-pulje på to mia. til næste år: ”Hvad giver det af planlægningshorisont?”, spørger han.
Socialdemokraterne, Radikale og DF afviser Regeringens udspil (se www.INFORMATION.dk )

Danmark kun nr. 34 i forskningspenge

Danmark er nummer 21 i ‘brainpower-opbygning’, når de 40 mest videnstunge nationer i verden sammenlignes. Placeringen er ringere end fx Sveriges, Kinas og Finlands. Det fremgår af TIMES-QS’s nationsranking, som blev offentliggjort i går.
Rankingen af ‘brainpower-opbygning’ er sket på fire kriterier: Universitetsdækning (USA, England, Tyskland og Frankrig i top). Studenter-adgang (USA, Australien, Italien, England i top). Antal universitets-flagskibe (USA, England, Australien, Japan i top). Bevillinger (USA, Indien, England, Kina i top).
Især en faktor sender Danmark nedad nationsrankingen: Danmark er ku nummer 34 ud af 40 i sammenligningen af forskningsudgifter, målt på BNP. Det placerer Danmark under lande, som Videnskabsministeren normalt ikke vil sammenlignes med.
( se www.topuniversities.com )

Offentligørelsen af den ringe nationsplacering faldt tilfældigvis sammen med at Folketingets forligskreds om forskning – Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale – holdt sit første møde om fordelingen af de såkaldte Globaliseringsmilliarder.
Regeringen har spillet ud med, at 3,888 mia. kroner skal tilføres ekstra til forskning/udvikling i 2010, hvorved Regeringen lige netop vil opfylde Barcelona-målet paa 1 pct. af BNP.
Regeringen har tidligere foreslået, at de 3,8 mia. fordeles 50/50 mellem basisbevillinger / strategiske midler. Socialdemokraterne har på sin side spillet ud med en 60/40 fordeling, saa her står det største slagsmaal.
En underliggende tvist kan blive, hvad der defineres som forskning/udvikling, og hvordan det kombineres med, at Regeringen også vil fordele penge til uddannelse og til innovation?
S-ordfoerer Kirsten Brosbøl siger: ‘Vi er meget opmærksomme paa gråzonerne. Penge til andre formål må ikke medregnes, for at Regeringen regnskabsmæssigt når 1 procents-målet. Det er forskning/udvikling, som skal have et løft, og pengene skal ikke gives i det skjulte til erhvervs-innovation …’

Worldranking: KU op som nummer 48

KU tager et tigerspring opad fra nr. 93 til nummer 48 paa den verdensranking, som TIMES HIGHER EDUCATION har offentliggjort i dag. Ogsaa Aarhus springer mange pladser frem fra nr. 114 til nr. 81. Derimod ligger DTU stabilt paa nr. 133 mod 130 sidste aar.
Den prestigefyldte ranking ventes hvert aar med spaening paa alverdens universiteter, fordi den kan bruges til at tiltraekke studenter og politikeres opmaerksomhed.
KUs hojdespring kan forklares ved, at universitetets ry (reputation) er blevet bedre blandt internationale akademikere (peer-review’ere). Men hvad der virkelig taeller er, at der tilsyneladende er kommet mange flere laerere pr. student. Faa studenter pr. laerere taeller godt i rankingen. Og indfusioneringen af Landbohojskolen og Farmaceut-universitetet i 2007 var i den forstand en gevinst, for her er der under 10 studenter pr. laerer, mens den samme ratio paa det humanistiske omraade naermere er 25 studenter pr. laerer. Paa faktoren student / laerer opnaar KU max-score 100 – bedre end rankingens topscorer Harvard!
Til gengaeld scorer KU lavere paa antal citationer pr. fuldtidslaerer – maaske fordi forskerne paa LIFE og PHARMA publicerer mindre end forskerne paa ‘det gamle’ KU.
KUs humaniora-dekan Kirsten Refsing har vaeret med i en baggrundsgruppe, som har fulgt rankingen: ‘Vi er da glade for at vaere gaaet saa meget opad paa listen, efter at vi helt uforklarligt dumpede nedad sidste aar. Vi indberetter blot data, men kun rankingens bagmand kender, hvordan data bearbejdes”, siger hun. ‘Mine umiddelbare forklaringer paa vores forbedring er, at vores ry blandt verdens akademikere er blevet bedre. Og saa er vores student / laerer-ratio meget forbedret, og det kan skyldes fusionen af KVL og farmaceuterne’.
Hun advarer dog mod at overdrive betydningen af rankingen: ‘Det vil vaere misvisende uden videre at forbinde hoj ranking med hoj kvalitet, for der indgaar mange faktorer, fx ressourcer. Og det er altsaa heller ikke saaden, at vi paa KU gaar efter at forbedre os paa de succesmaal, som rankingen bruger’.

I toppen af rankingen ligger Harvard, Yale, Cambridge, Oxford, men THE bemaerker at USA-universiteter loeber fra de europaiske: Det tillaegges, at USA-universiteterne har meget storre bevillinger, fordi man frit kan opkraeve brugerbetaling fra studenterne, hvor der er et loft paa 30.000 kr. i England – og engelske universitetsledere anmelder da ogsaa i dagens kommentarer et krav om, at loftet maa gives frit, saa man kan tjene flere penge paa brugerbetalingen, naar statens bevillinger ikke raekker.
Men omvendt er der ogsaa stemmer, som konstaterer, at det faktisk er meget godt gjort af Europauniversiteter, at de naesten kan maale sig med amerikanerne – for de halve ressourcer …
se www.topuniversities.com

De store universiteter i krig mod de små

Netop mens Folketingets forskningspolitikere drøfter fordeling af Globaliseringsmilliarder afslører et brev fra de tre store og gamle universiteter dyb splittelse mellem universiteterne i spørgsmålet om, hvordan forskningspenge skal fordeles i fremtiden. Det er større tocifrede millionbeløb, som er i spil. De store universiteter kræver kriterier, som favoriserer forskningskvalitet målt på publikationer. De små kræver derimod genopretning af historiske uligheder.
De nuværende kvalitetskriterier foregår ved en vægtning af universiteternes aktivitet i forholdet 50-40-10 pct. mellem uddannelse, ekstern indtjening og ph.d.-produktion. De gamle universiteter foreslår imidlertid, at der indføres en ny indikator, nemlig en bibliometrisk (statistik over forskningscitationer). Det er angiveligt den indikator, som giver den mest ’entydige metode til måling af forskningskvalitet og forskningsbasering af universitetsuddannelserne’, lyder argumentet.
Og bibliometrien er ikke bare en ny faktor, men den skal tilmed vægtes højt med hele 30 pct., sådan at der laves en fordelingsnøgle på 30-30-30-10 mellem hhv. uddannelse, ekstern indtjening, bibliometri og ph.d.-produktion.
’På denne måde vurderer vi, at vægtningen mellem de omfattende fordelingskriterier vil være mere i overensstemmelse med en balanceret afvejning af universitetsopgaverne og udtryk for kvalitet – herunder forskningsbasering af uddannelserne – end den hidtidige vægtning af kriterierne’, argumenterer de tre store.

De tre stores forslag blev fremsat d. 29. september for Folketingets Videnskabsudvalg, blot fem dage efter, at politikere – med DFs Jesper Langballe i spidsen – ved en AC-konference havde krævet, at der gøres op med de gamles privilegium, som betyder, at de nye universiteter – især Aalborg og RUC – historisk har fået lavere basisbevillinger til forskning end de tre gamle universiteter.
De tre gamles forslag kan læses som modsvar hertil. Med vægten på bibliometrien vil de blive favoriseret ud fra Matthæus-princippet, fordi de har haft de største forskningsbevillinger, hvilket alt andet lige også skulle afspejle sig i bedre bibliometrisk score. Forslaget læses på den måde af de nyere universiteter som et forsøg på at bevare de gamle magtforhold og bevillinger.
Men forslaget har også en anden slagside, nemlig at bibliometrien favoriserer de våde fag – naturvidenskab, teknik og medicin. Derimod overser den eller formår den ikke at registrere (nuancerne i) humaniora og samfundsvidenskab.
De tre stores forslag til fordelingsmekanisme kan samtidig ses som en håndsrækning til videnskabsministeriets universitetsdirektør Jens Peter Jakobsen, som har været i vildrede hvad angår fastlæggelse af kriterier, og hvis hidtidige målingskriterier er mødt med stor skepsis.
Rektorkollegiets formand Jens Oddershede fra Syddansk Universitet siger: ”Som formand lykkedes det mig ikke at opnå enighed om en kompromismodel. Der viste sig to fløje; nogle som ønskede en genopretningsmodel, som andre ikke kunne tilslutte sig, hvorfor de valgte at gå ud i offentligheden med deres eget forslag’.
Han understreger, at SDU ikke er underskriver for nogle af fløjene.

(se Videnskabsudvalget, besvarelse spm. 252, oktober)