Ingen bijobkontrol på uni-ledere

Rektorer, dekaner og institutledere på universiteterne har hidtil skullet indberette bijobs til Videnskabsministeriet. Rektor Lars Pallesen skulle således indberette, da han i forsommeren blev medlem af AP Møllers bestyrelse. Men nu skal den slags ikke længere indberettes.
Det fremgår af Videnskabsministerens nye ’frihedsgrader’ til universiteterne. At bijobberi ikke længere skal indberettes, betyder ikke, at Statens regler for bijobberi og aflønning suspenderes, men at det alene er bestyrelsens ansvar, at reglerne overholdes. Det betyder i praksis, at bestyrelsesformanden skal godkende og at bijobberi kan hemmeligholdes for offentligheden.
FORSKERforum har fået aktindsigt i forarbejderne bag afskaffelse af indberetningspligten, som blev lavet i en arbejdsgruppe om ’regelsanering’. Den gruppe bestod af to bestyrelsesformænd og rektorformand Jens Oddershede samt to topembedsmænd fra Videnskabsministeriet.
Aktindsigten fortæller, at parterne var enige om, at bijobberi bør være ”bestyrelsens kompetenceområde”, men der fremgår ingen argumentation for, hvorfor det er nødvendigt at suspendere statens almindelige bijob-regler på netop universitetet.
Regelsaneringsgruppen afleverede en statusrapport med ialt 6 anbefalinger (oktober 2007). Af aktindsigten fremgår imidlertid, at universitetsrepræsentanterne ikke stillede krav om genindførelse af gruppeeksamen, selv om den om noget har været symbolet på en unødvendig detailstyring af universiteterne.
Aktindsigten afslører i det hele taget, at universitetstoppen var lammefrom i udvalgsarbejdet, fordi man ikke turde udfordre ministeriet. Bestyrelsesformændene og rektoren protesterede således ikke, da Videnskabsministeriets topembedsmænd uden videre frasorterede i universiteternes ønskeliste, som handlede om optag af studerende m.m. så anbefalingen kun kom til at indeholde ministeriets ønsker – fortæller det FORSKERforum som udkommer i dag.

Forskningspolitisk flertal og DF’s teatertorden

”Performance – det er det, vi på jysk kalder ’at gøre sig til’ …”
Med denne ironisering over Videnskabsministeriets nysprog høstede Jesper Langballe (Dansk Folkeparti) et af de højeste latter- og sympatibrøl ved ACs konference om ”forskningsfinansiering og fordeling af basismidler” i sidste uge.
Konferencens focus handlede om dilemmaet mellem fri forskning og strategisk – og uartede til kritik af Regeringens forkærlighed for den strategiske. Fra Videnskabsministeriet optrådte direktør Jens Peter Jakobsen med et oplæg uden nyheder, men med referat af ministeriets kendte ønsker til indikatorer på performance og kvalitet m.m. Regeringens ordfører Torben Schack Petersen (V) talte tomgang om, hvor vigtigt det er med konkurrence i det danske forskningssystem.
Marianne Jelved (Rad.) opfordrede til besindelse: ”Regeringens oplæg tror, at markedet og konkurrence kan regulere alt muligt. Men faglig kvalitet afhængig først og fremmest af forskningens økonomiske uafhængighed”.
Langballe (DF) efterlyste det klassiske universitets dyder: ’Lærdom, sandhed og ubestikkelighed’, men det kan han ikke få til at rime med ministeriets indikatorer: ”Hurtig studie-gennemførelse, hvordan kan det være et parameter på god kvalitet? Og ’deltagelse i offentlig debat’; forskere skal vel ikke bare sige noget for at få point? De skal sige noget, fordi de har noget på hjerte og kan bidrage til debatten”, sagde han og høstede igen latter og bifald.

På Langballes udfald lød det som om, der er et forskningspolitisk flertal udenom Regeringen, når Dansk Folkeparti ikke vil agere som støtteparti for Regeringen.
Langballe benægtede bagefter i korridoren, at hans udtalelser blot var udtryk for teatertorden mod Regeringen, så DF senere kan lade sig købe tilbage som støtteparti mod at få et Koldkrigscenter, et Kaj Munk-center el.lign.
- Men er Dansk Folkeparti enig med Socialdemokraterne i, at Globaliseringsmilliarder skal fordeles med 60 pct. til frie basismidler og kun 40 pct. til strategiske øremærkninger?
”Nja. Dansk Folkeparti har ikke lagt sig fast på en procentsats. Det vil vise sig i forhandlingerne”, svarede Langballe.
- Men så er oppositionen jo ikke enig om det allervæsentligste?
”Jo, vi er enige i principperne …”, lød svaret.