5 NBI-fyringer: Hyre–fyre efter krav fra fond?

2.UDGAVE 9.48. Mandag d. 11. juni skal alle medarbejdere på Niels Bohr Institutet ”være til rådighed på email kl. 9.00″, fordi de kan prikkes. Det fremgår af en økonomisk tilpasningsplan, at der skal fyres ca. 5 professorer / lektorer. Baggrunden for fyringsrunden er opsigtsvækkende, idet der groft sagt skal fyres 5 fra den faste stab for at give plads til 5, der efter udløbet af deres center på Grundforskningsfondens (GFs) bevilling skal ”indlejres” på instituttet.

FORSKERforum har fået aktindsigt i de to GF-bevillinger, som udløber og heraf fremgår som et absolut krav, at hhv. 2 og 3 stillinger skal indlejres i 2018-19. Det fremgår som en forpligtelse, at når GF-bevillingerne udløber, skal der inden for centrets forskningsområde opslås nye permanente stillinger som professor / lektor: ”Indlejringsstillingens” finansiering overtages af NBI ved kontraktens udløb (kontrakt 2014). I den anden fra 2012 er der angivet konkrete NBI-forpligtelser til at medfinansiere med 14 mio. kr. samt en forpligtelse for NBI til at fortsat støtte til centrets strategi efter kontraktens udløb: ”Institutionen er forpligtet til at fortsætte støtte til centrets forskningsfokus efter GF-bevillingens udløb”. (SE KONTRAKT OM INDLEJRING)

Vip-tillidsmand Bjarne Andresen ser besparelsen på instituttet som en direkte konsekvens af fondens indlejringskrav og han er rystet over kontraktens bindinger: ”Det er en standardkontrakt, men efter de har fået forelagt dilemmaet med hyre-fyre, har fondsformand Liselotte Højgaard tilsyneladende – i modsætning til andre fonde – ikke villet forhandle opblødning, så nu skal 5 fra den faste stab fortrænges af indlejrings-stillingerne. Jeg oplever det som en magtdemonstration fra GFs side”.

Kontraktens bastante indlejringskrav har kun har været kendt af bevillingshaver, institutledelse og fonden, så det har ikke været forelagt på instituttet eller tillidsmanden, og er derfor heller ikke indgået i strategiplaner.

”Det har store omkostninger at være presset af bevillingsgivere. Store dele af NBI drives på eksterne midler, og det eksterne ’guld’ får ledelser til at acceptere vidtrækkende betingelser. Dels har instituttet bidraget med betydelig med-finansiering til støttestab og ombygninger. Dels griber GFs kategoriske indlejringskrav ind i NBIs forsknings-strategier og –planlægning. Vi har solgt ud af vores frihed og uafhængighed. 5 nye stillinger er mange og er det rimeligt, at en stor fond sådan kan styre udviklingsretningen og forskningsstab på et universitetsinstitut?”.

Tillidsmandens råd til andre lyder: ”Man skal ikke tage imod fondsbevilling ud fra kortsigtede (økonomiske) hensyn. Hvis kontrakter indeholder belastende krav om medfinansiering eller indlejring, bør man prøve at få det forhandlet ned eller sige nej tak, uanset hvor store penge, det handler om. Kun ved at sige nej tak fra tid til anden, kan fondene lære, at de ikke skal diktere vores udviklingsplaner…”

Institutleder Jan W. Thomsen vil ikke udtale sig om sagen under ”tilpasningsforløbet”.

GF-fondsformand Liselotte Højgaard bekræfter, at det er korrekt, at GF har sådanne ufravigelige indlejringskrav og at disse er fastholdt overfor NBI: ”Fondens centre of excellence har eksisteret i 26 år. Kontrakterne er signeret af rektor og nøje gennemgået af jurister. Det er aldrig sket, at kontrakterne er blevet brudt, så alle har skrevet under på og indrettet sig efter indlejringskravet. Og det må ikke brydes, for fonden vil ikke sponsorere verdensklasseforskning i ti år, hvorefter forskningen bare kan lukkes, når bevillingen udløber. Så hvis princippet om indlejring skal ændres, må det drøftes i forskersamfundet”.

Er det rimeligt, at 5 faste professorer/lektorer skal fyres, for at give plads til at hyre 5 på GF-midler? ”Det er en helt skæv udlægning for Fonden er altså helten, og ikke skurken i denne sag! Tillidsmanden burde ikke klage over Fonden, men til rektor, som har underskrevet kontrakten.”, svarer Højgaard. ”Tillidsmandens udlægning er ikke fair og helt urimelig. Den er at rette bager for smed: NBI-tilpasningen er et akut lokalt problem, for de burde have haft styr på deres økonomi. NBI har kendt indlejringskravet i ti år og burde have disponeret økonomisk på det. Man skal bemærke, at 44 pct. af de to bevillinger på hver 100 mio. kr. har været overhead, så der har været et økonomisk råderum over årene til indlejring”.

Er det rimeligt, at fonden kan styre udviklingsretning og forskningsstrategi på et institut ved at diktere 5 stillingsbesættelser på bestemte faglige områder? ”Det er jo ikke sådan, at fonden dikterer, hvad forskere og institutter kan søge om. De har jo med deres ansøgning jo selv tilbudt sig på bestemte betingelser. Og det er da rigtigt, at hvis NBI ikke havde accepteret indlejringskravet, så havde de ikke fået disse bevillinger. Men som sagt: Fonden giver så rigelig overhead, at der burde være råderum til at disponere og lave strategier”, slutter fondsformanden.

KUs ledelse har reageret på FORSKERforums artikel ved at udtale, at NBIs underskud skyldes flere års NBI-underskud, herunder overskridelser på flytteomkostninger m.m. (SE KU-NYHED)