100-150 misbrug af timeloft

I 2012 gav Rigsrevisionen en næse til Uni-styrelsen for 74 tilfælde af misbrug af timeloft på 780 timer. Men siden er misbruget bare vokset

I 2012 fandt Rigsrevisionen ved stikprøvekontrol 74 tilfælde, hvor uni-ledelserne misbrugte reglen om, at eksterne lektorer maximalt må arbejde 780 timer. Den største synder var CBS med 58 tilfælde. Rigsrevisionen gav påtale og næse til Uni-styrelsen for ikke at opfylde deres tilsynsrolle. Men uni-ledelserne lovede bod og bedring, og det stillede Rigsrevisionen sig så tilfreds med.

Men problemet blev ikke løst, det er vokset. FORSKERforums lønstatistik over eksterne lektorers indtjening indikerer 100-150 brud på reglerne, hvis tallene tages for pålydende.

100-150 tjener over 205.920 kr.

Skønnet er foretaget ud fra, at en ekstern lektor maximalt kan tjene 205.920 kr. i årsløn (780 timer á 264 kr.). Lønstatistikken er således en indikation på, hvor mange der arbejder ud over maximum-timetallet. Og FORSKÉRforums aktindsigt på hvert enkelt uni’ afslører, at der er

103 personer, som tjener mere end 250.000 kr. årligt.

50 personer, som tjener 205.-225.000 kr. årligt (skøn på de 355 personer, der tjener 150.-224.999 kr. årligt).

Den største misbruger er DTU, hvor 31 har arbejdet mere end max-timetallet. På SDU er der 19, på CBS 16 og på KU 13.

Uni-styrelsen står over for en ny næse, som bliver længere end den fra 2012, hvor Rigsrevisionens beretningen fandt systematiske overtrædelser, og kritiserede, at uni’erne ikke fulgte reglerne ”til trods for ministeriets vejledning”.

Uni-styrelsen er tilsynsmyndighed, og FORSKERforum har forelagt sagen for styrelsen.

780-timers maximum skulle forebygge misbrug

Deltidslærere er en buffer, som uni-ledelserne bruger som en fleksibel og billig buffer i undervisningen.

Reglen om maximalt 780 timer stammer fra stillingsstruktur-aftalen, der sætter rammen for de enkelte ansættelsesgrupper på uni’. Ifølge aftalen må eksterne lektorer ikke arbejde over 500 timer. Der kan dog dispenseres til 780 timer ”af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse”.

Aftalen blev presset igennem af uni-fagforeningerne for at få minimumsregler og -rettigheder, for ellers er der risiko for rovdrift på den store gruppe eksterne lektorer og undervisningsass’. Hensigten med 780-timeloft skulle være at uni-ledelserne ikke bare misbruger timelærere som buffere i undervisningen, men giver dem en fast kontrakt eller udbyder ‘forskningsbaseret undervisning’ ved fastlærere (lektorer og professorer).

SE ANALYSE S. 15: ‘Eksterne lektorers årsløn’ i det trykte magasin